Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Fakta | Blodprøver

Alanin-aminotransferase (ALAT)

ALAT er et levertal, som specielt undersøges ved mistanke om leversygdom eller leverpåvirkning, fx ved akut leverbetændelse. Læs mere om ALAT her.

Opdateret: 16. Januar 2019

P-Alanin-aminotransferase: Hvad betyder P’et?

P står for plasma. Plasma er den del af blodet der er tilbage, når man har filtreret blodplader samt røde- og hvide blodlegemer fra. Det er i plasmaet, ALAT findes og måles fra.

Hvad er ALAT?

ALAT er et enzym der findes i flere organer, men især i leveren. Ved beskadigelse af leverceller strømmer ALAT fra leveren og ud i blodet. Et forhøjet niveau af ALAT i blodet kan både skyldes forbigående og længerevarende beskadigelser på leveren. Ved forbigående beskadigelser vil ALAT niveauet normaliseres.

ALAT er et levertal og undersøges sammen med andre levertal.

Hvorfor undersøges ALAT?

ALAT undersøges ved mistanke om, og kontrol af, leversygdom eller leverpåvirkning, for eksempel ved akut leverbetændelse (hepatitis) eller paracetamolforgiftning (forgiftning med smertestillende medicin).

Hvad er normale tal for ALAT?

Voksne:

  • Kvinder: 10 - 45 U/L
  • Mænd: 10 - 70 U/L

Børn og unge:

  • 0
  • 1
  • Piger 6
  • Drenge 6
  • Drenge 9
  • Drenge 14

Hvad betyder værdier udenfor referenceintervallet?

Meget forhøjede værdier

(10-50 gange over referenceintervallet) ses oftest ved:

  • Akut hepatitis B

  • Toxisk leverpåvirkning ved for eksempel paracetamolforgiftning (medicinforgiftning), organiske opløsningsmidler og visse svampe.

  • Svær hypoksisk leverpåvirkning ved svær hjerteinsufficiens eller lungeemboli med leverstase og nekrose.

  • Akut galdevejsobstruktion (svære tilfælde)

Moderat forhøjet værdier

(5-10 gange over referenceintervallet) ses ved:

Let forhøjede værdier

(2-5 gange over referenceintervallet) ses ved mange tilstande, for eksempel ved:

  • stort alkoholforbrug, medicinpåvirkning og fedtlever.

Videre udredning må bero på anamnese, objektiv undersøgelse og eventuelt andre blodprøver.

Normale værdier udelukker ikke leversygdom. Ved mistanke om leverpåvirkning analyseres ALAT sammen med de resterende levertal.

Lave værdier har sjældent klinisk betydning.


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.

Annons