Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Fakta | Blodprøver

CRP (C-reaktivt protein)

CRP er et protein, der dannes i leveren og er den mest følsomme akutte fasereaktant, vi måler på. Bliv klogere på CRP, og få alle svarene du søger, lige her.

Opdateret: 23. Januar 2019

P-CRP: Hvad betyder P’et?

P står for plasma. Plasma er dem del af blodet der er tilbage, når man har filtreret blodplader samt røde- og hvide blodlegemer fra. Det er i plasmaet, CRP findes og måles fra.

Hvad er CRP?

CRP er et protein, der dannes i leveren og er den mest følsomme akutte fasereaktant, vi måler på. En akut fasereaktant er en indikator på, om kroppens væv er beskadiget: Når blodets koncentration af fasereaktanter ændres ved vævsbeskadigelse, vil niveauet af nogle fasereaktanter stige, mens andre vil falde.

Koncentrationen af plasma-CRP stiger ved vævsbeskadigelse som følge af infektion, inflammation, cancer og myokardieinfarkt samt ved kirurgi og traume.

Hvorfor undersøges CRP?

CRP undersøges ved mistanke om betændelsestilstande med bakterier eller virus samt ved monitorering af antibiotika ved bakterielle infektioner.

CRP bruges også, når man skal kontrollere eksisterende inflammatoriske sygdomme, for eksempel kronisk leddegigt, hvor CRP kan være en indikator for, om sygdommen er aktiv.

Praktiserende læger har ofte måleudstyr til hurtigt at kunne måle CRP. CRP kan dog aldrig vise hvilken infektion, inflammation eller sygdom der er tale om, og skal derfor altid tolkes med andre undersøgelser.

Hvad er normale tal for CRP?

Under 10 mg/ ml

Hvad betyder et forhøjet indhold af CRP?

Lettere forhøjet 10- 20 mg/l

Moderat forhøjet 20- 60 mg/l

  • Bakterielle infektioner (fx halsbetændelse, mellemørebetændelse)
  • Aktivitet i kroniske inflammatoriske sygdomme (fx kronisk leddegigt og morbus crohn)
  • Efter mindre operationer
  • Visse kræftsygdomme

Svært forhøjet 60- 300 mg/l

  • Alvorlige bakterielle infektioner (fx blodforgiftning, bakteriel meningitis, nyrebækkenbetændelse, lungebetændelse)
  • Aktivitet ved leddegigt
  • Efter større operationer og traumer
  • Svært dissemineret kræftsygdomme

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.

Annons