Er det normalt at jeg ikke har det godt med mine forældre?
Alle børn har forældre. De fleste bor sammen med begge forældre. Men en del børn bor også på skift hos deres forældre, og måske har forældrene en ny kæreste. Selv om du hver dag har en mor eller en far - eller begge dele, kan det godt være, at du føler, at dit liv ikke er, som du synes, det skal være. Hvis du føler, at dit forhold til dine forældre ikke er, som det skal være, bliver du måske vred, ked af det og synes, det hele er noget møj. Dine forældre opfører sig måske dumt, siger nogle dumme ting – både når I er sammen, og når du ikke er der – måske kan de også finde på at bestmme noget, der vedrører dig, som du ikke synes om. Det giver en dårlig stemning, og det er ikke rart at være derhjemme.
Alle familier er forskellige og har også forskellige måder at være sammen på. I nogen familier skændes de meget, faren råber op, moren græder og du holder dig for ørerne eller går ind ved siden af. I andre familier er der måske stille nok, men koldt og trist. Din mor og far passer hver sit, taler ikke meget sammen og slet ikke med dig. Du savner kærlighed og varme og nogen at betro dig til.
Der er også nogen familier, hvor de voksne er direkte onde mod børnene, håner dem, driller dem, fryser dem ud eller slår dem. Der er ikke noget at sige til, hvis børnene bliver kede af det, forvirrede, bange og vrede. Og så er der de familier, hvor alting ser ud til at være så godt alt sammen. Forældrene har godt arbejde, tjener gode penge, har hus, bil, hund og nogle velopdragne børn, som gør hvad der bliver sagt - men også i de familier kan det ind imellem være svært at være barn.
Endelig kan det også være at du bekymrer dig om dine forældre. Du synes måske de arbejder for meget, ryger for meget, drikker for meget eller måske er for vrede eller for kede af det.
Er det vigtigt at snakke med nogen om mine problemer?
Det kan være rigtig svært at komme frem med de ting, som du går og tænker på og så går du rundt med det inde i dig selv. Du tænker måske, at ingen vil forstå dig, at det måske alligevel ikke er noget, at det er for pinligt og du er den eneste, der har det sådan. Måske tænker du også på om dine forældre vil blive skuffede over dig, vrede, sårede og kede af det.
Det kan være noget med skolen, med kammeraterne, med en kæreste, noget du har gjort, som du synes, er forkert eller du har fortrudt.
Det kan også være noget om nogen ønsker, du har. Noget du gerne vil prøve, nogen drømme om fremtiden, som du måske har svært ved at få på plads i dine tanker. Men altsammen noget, du føler, du ikke kan tale med dine forældre om. Du regner med, at de ikke kan forstå dig, fordi det er så langt fra dem og deres verden.
Du kan tumle så længe med alle den slags tanker og følelser, at det til sidst næsten brænder sammen for dig, så du får allermest lyst til at flygte fra det hele, gemme dig eller forsvinde helt.
Hvem skal jeg snakke med?
Du kan prøve at tænke på, om der er bare en person blandt dine nærmeste, som du har særlig tillid til, og som du føler, vil kunne forstå dig på den rigtige måde, hvis du fortæller om dine tanker og følelser. Nogen gange kan forældre mere end børn/unge tror, men hvis du ikke kan tale med dine forældre kan det være en mormor, en faster, en nabo, en lærer, en fodboldtræner, din læge eller måske en kammerat.
Du skal bede ham eller hende om at lytte på dig, og starte med at sige, at dette er alvor og meget vigtigt for dig. Forhåbentlig kan det føre til, at du får luft og måske sat nogen ting på plads. Du kan tænke over om det kunne være rart at have en kammerat, du har betroet dig til, med til at tale med en voksen om det, der fylder hos dig.
Kan jeg ringe til en, der vil lytte?
Hvis du ikke har nogen at snakke med omkring dig, er der også mulighed for, at du kan betro dig til en, der ikke kender dig på forhånd og som har forstand på at tale med børn/unge. Du kan fx henvende dig til et af følgende steder:
Hvad er børnetelefonen?
BørneTelefonen: Der er masser af børn, der har det skidt en gang imellem. Voksne har det på samme måde, og det kan også gå ud over børnene. Hvis du er et barn, som ikke rigtig ved, hvem du kan snakke med om dine problemer, så kan du ringe til børnetelefonen på telefon 116 111 - uden Børnetelefonen kan se, hvor du ringer fra. På Børnetelefonen kan man få aftale om at ringe igen, og Børnetelefonen kan også give besked om, hvem der ellers kan hjælpe dig. Åbningstider alle dage året rundt fra kl. 11.00- 23.00.
BørneChatten: Børnetelefonen har også en chat, hvor man kan chatte om sine problemer i stedet for at ringe. BørneChatten har også åbent alle hverdage fra kl. 11.00-23.00. En samtale varer som regel ½-1 time. Du kan finde BørneChatten her.
Hvad er Livslinien?
Alle, også børn og unge kan kontakte Livslinien, hvis de har selvmordstanker. Du kan enten kontakte på telefon 70 201 201 eller gå på hjemmesiden www.livslinien.dk. Der er åben for rådgivning alle dage mellem kl. 11-04.
Hvad er Døgnvagten i København?
Døgnvagten er Københavns Kommunes tilbud om akut rådgivning til børn og unge. Døgnvagten har altid åben, og du kan henvende dig døgnet rundt, året rundt. Du kan ringe på telefon 33 17 33 33 eller maile på doegnvagten@sof.kk.dk. Du kan læse mere om Døgnvagten her.
Hvad kan kommunen gøre?
Serviceloven siger, at din kommune er forpligtet til at rådgive og vejlede børn og unge under 18 år. I rigtig mange kommuner er der en børne og unge rådgivning. I din kommune er der måske et rådgivningscenter for børn og unge, hvor du kan henvende dig en bestemt dag på et bestemt tidspunkt. Det kan du finde ud af ved at se på din kommunes hjemmeside eller måske spørge på din skole.
Ydermere har flere af regionerne en klinik for selvmordsforebyggelse. Her kan du få behandling og professionel hjælp, hvis du oplever selvmordstanker.