Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Fakta | Sunde børn

Skolebørn og motion

Fysisk aktivitet er med til at forebygge livsstilssygdomme og har betydning for børn og unges aktuelle sundhed og trivsel. Regelmæssig fysik aktivitet er med til at opbygge og vedligeholde barnet knogler, muskler og led. Mens fysisk inaktivitet på lang sigt øger risikoen for at udvikle visse former for kræft, fedme, hjertekarsygdomme, type 2 diabetes og knogleskørhed.

Opdateret: 22. Februar 2010

Fysisk aktivitet er med til at forebygge livsstilssygdomme og har betydning for børn og unges aktuelle sundhed og trivsel. Regelmæssig fysik aktivitet er med til at opbygge og vedligeholde barnets knogler, muskler og led. Mens fysisk inaktivitet på langsigt øger risikoen for at udvikle visse former for kræft, fedme, hjertekarsygdomme , type 2 diabetes og knogleskørhed .

Hvor lang tid skal et barn dyrke motion?

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn er fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteterne skal være af moderat intensitet (puls og åndedræt stiger og barnet bliver forpustet), og de 60 minutter kan opdeles i mindre perioder.

Gode råd

  • Vær fysik aktiv sammen med dit barn: cykl til skole, gå en tur eller hav en fast dag, hvor I går i svømmehallen.
  • Lær dit barn at tage trapperne i stedet for elevatoren.

Ydermere anbefaler Sundhedsstyrelsen, at børn mindst to gange om ugen fremmer og vedligeholder deres kondition, muskelstyrke, bevægelighed og knoglesundhed ved at supplere de 60 minutters daglige træning med træning af høj intensitet af 20-30 minutters varighed.

Hvor intensivt skal et barn dyrke motion?

Moderat fysisk aktivitet dækker alle former for ustruktureret aktiviteter og motion, hvor pulsen skal op, og hvor barnet kan tale med andre imens. Eksempler på fysisk aktivitet af moderat intensitet:

  • cykle og gang til og fra skole

  • trappegang og vild leg

Høj intensitet betyder, at pulsen stiger, så barnet føler sig forpustet og har svært ved at føre en samtale. Eksempler på fysisk aktivitet af høj intensitet kan være:

  • svømning

  • løb

  • boldspil

Hvor mange børn lever op til anbefalingerne?

Undersøgelser viser, at børn op til 10-års alderen i overvejende grad lever op til anbefalingen om at være moderat fysisk aktiv i minimum en time om dagen. For pigerne i 15-års alderen gælder det kun for 60 procent, mens 80 procent af drengene lever op til anbefalingerne.

Vil du vide mere?

Du kan læse mere om børn, mad og motion ved at besøge Rumlerikkerne .

Nyere undersøgelser viser, at børn, der går eller cykler til skole, generelt har en mere fysisk aktiv dagligdag sammenlignet med dem, som bliver kørt til skole i bil eller bus. Desuden har børn, der cykler til skole både i tredje og niende klasse, en kondition, der er 7-9 procent bedre end dem, der aldrig har gjort det.

Støt dit barn i at være fysik aktiv. Dit barn gør som du - så griber du selv løbeskoene eller cyklen, er der større sandsynlighed for, at dit barn også gør det.


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.

Annons