Annonce

Smerter hos børn

Når børn har ondt i kroppen, kan det have mange årsager. Det kan være helt uskyldigt vokseværk, overbelastning på grund af hybermobilitet eller mere alvorlige skader. Men hvornår er det det ene eller det andet, og hvordan skal man som forælder reagere?

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

Hvis dit barn klager over smerter i kroppen, skal du først og fremmest tage det alvorligt. Smerter er kroppens signal om, at der er noget galt, og børn lyver ikke om deres smerter.

Det siger gigt- og børnelæge Marek Zek, Rigshospitalet, der samtidig understreger, at der kan være mange forskellige årsager til, at et barn har ondt et eller andet sted i bevægeapparatet. Det er altså ikke muligt at give et enkelt godt råd til de forældre, hvis barn klager over, at det gør ondt.

Men hvis barnet i øvrigt ikke virker sygt, kan man roligt vente et par dage for at se, om ikke smerten går væk af sig selv, siger han. Gør den ikke det, eller bliver smerterne værre, så skal lægen se på barnet. Men, understreger han, har barnet voldsomme smerter, eller er det faldet og har slået sig, så skal man altså ikke vente. Så er det af sted til lægen straks. Marek Zek understreger også, at det heldigvis er meget sjældent, at børn fejler noget alvorligt i bevægeapparatet.

Leg og sport

Som forælder skal man først og fremmest sikre sig, at barnet ikke er kommet til skade og derfor har ondt. Børn kan let komme til at overbelaste leddene, forvride, forstuve eller brække arme og ben ved leg og sport. Overbelastning er således en hyppig skade hos børn, der kan opstå, uanset hvilken sport barnet dyrker. De hyppigste overbelastningsskader opstår i knæ- og fodled. Typisk klager barnet over smerter nogen tid efter, at bevægelsen er påbegyndt, og efter en pause på nogle dage forsvinder smerten.

Idrætsskader er i det hele taget en af de allerhyppigste typer af skader blandt børn med cirka 32.000, der kommer til skade hvert år, hvoraf 940 bliver indlagt på sygehuset. Tallet stammer fra en analyse af børneulykker fra Statens Institut for Folkesundhed, der også viser, at børn tegner sig for 35 procent af alle tilskadekomne i forbindelse med idræt.

Og faktisk brækker børn lettere knoglerne end voksne, fordi deres knogler er mindre stærke, mens de til gengæld har stærkere led og ledbånd. Det betyder for eksempel, at en forvridning i foden, der hos den voksne giver en forstuvning , ofte fører til, at barnet brækker knoglen.

Annonce (læs videre nedenfor)

Vokseværk

Den mest almindelige årsag til smerter i arme og ben hos børn er dog vokseværk. Det rammer mellem 10 til 20 procent af alle børn – overvejende i alderen mellem 3 og 12 år og lige så ofte drenge som piger.

Man ved ikke, hvorfor nogle børn lider af vokseværk, men eksperterne er enige om, at det trods navnet ikke har noget med væksten at gøre. Smerterne falder således ikke sammen med de vækstspurter, børn normalt har.

Børn vokser ikke lige hurtigt hele barndommen igennem. I to perioder vokser de særligt meget, nemlig fra 0 til tre år og for pigernes vedkommende fra 10 til 13 år. Drengenes anden spurtperiode er fra 13 til 16 år.

Vokseværk giver en borende smerte, typisk i den nederste del af låret, bag på knæet eller på lårets forside. Det kan også gøre ondt i armene, men det er mest almindeligt, at benene rammes. Det er også typisk for vokseværk, at smerten ikke bliver værre af, at man trykker på det ømme sted, og at det heller ikke bliver værre af, at barnet bevæger sig. Som regel starter smerten sent på dagen eller om natten, og der er ikke noget fast mønster for, hvor længe det gør ondt. Men det typiske er, at det gør ondt i 10-30 minutter. Det er også karakteristisk, at vokseværk kommer og går. Der kan være lange perioder imellem, at barnet har ondt.

Der findes ingen undersøgelser, som kan vise, om barnet har vokseværk. Lægen stiller diagnosen efter udelukkelsesmetoden, det vil sige, når han har udelukket andre lidelser i bevægeapparatet.

Der er ikke så meget, man som forælder kan gøre for det barn, der har vokseværk. Blid massage over det ømme område virker dog lindrende hos mange børn, og det kan også være nødvendigt at give et mildt smertestillende middel i de perioder, hvor barnet er hårdest ramt. Men det er klogt først at tale med lægen om det. Desuden hjælper varme ofte, så en varmedunk kan være en god idé. Udstrækningsøvelser lige inden sengetid kan også lindre smerterne.

Hypermobile børn

Hyper betyder 'over', og mobil betyder 'bevægelig'. Hypermobilitet er betegnelsen for den tilstand, hvor en person kan strække sine led ud over det punkt, hvor led normalt kan strækkes. Det er ikke en sygdom i sig selv, og børn har generelt mere bevægelige led end voksne. Men hypermobilitet kan give smerter, fordi leddet lettere kommer i yderstillinger og bliver belastet de steder, hvor ledbrusken er tynd. Hvis det sker, siger man, at patienten har hypermobilitetssyndrom (HMS).

Et tegn på hypermobilitet er, at barnet udvikler sig langsommere motorisk. Det kan være længere om at lære at kravle og at støtte på fodsålerne end andre børn.

Ifølge Printo, der er et internationalt netværk af børnereumatologer, er mellem 25 og 50 procent af alle børn hypermobile. Symptomerne er smerter efter fysisk belastning og/eller om natten. Det gør typisk ondt i knæ, fødder og/eller ankler. Hypermobilitet er ofte arvelig.

Diagnosen hypermobilitet stilles efter en række veldefinerede kriterier, som for eksempel hvor meget barnet kan bøje leddene. Printo oplyser, at det sjældent er nødvendigt at behandle børn med hypermobilitet. Det er en godartet lidelse, som mindskes med alderen. Men det internationale netværk opfordrer dog forældre til at opmuntre barnet til at deltage i normale fysiske aktiviteter som leg og sport. Det kan barnet nemlig mere eller mindre ubevidst vælge fra, fordi det kan gøre ondt, eller fordi barnet ikke føler sig tryg ved de forskellige aktiviteter, når leddene går deres egne veje.

Annonce (læs videre nedenfor)

Godt fodtøj

Fysioterapeut Niels Pico Andersen fra Kroppens Hus i Slagelse har behandlet mange hypermobile børn. Han understreger, at man ikke kan give ét råd om, hvordan man skal behandle børn, der har løse led. Der er meget stor forskel fra barn til barn, siger han, og derfor er det vigtigt at forholde sig konkret til det enkelte barn.

Men én ting har de fleste dog stor glæde af, nemlig gode sko, der støtter ankler og ben. Det giver barnet den stabilitet, der blandt andet betyder, at de tør mere, fordi de ikke oplever, at de falder hele tiden.

Han fortæller også, at eksperterne generelt fraråder hypermobile børn at deltage i kontaktsport, som for eksempel fodbold og håndbold, men siger samtidig, at man også her er nødt til at se på det enkelte barn. Hvis det nu er den eneste fritidsaktivitet, der findes i området, kan det altså være vanskeligt at afholde barnet muligheden for at være sammen med kammeraterne, især hvis alternativet er, at barnet bliver inaktivt.

Der er andre idrætsgrene, der egner sig godt til hypermobile børn. Især ridning, fordi det giver en vældig god træning for ryggen. Også visse former for svømning er fint, siger Niels Pico Andersen, men igen understreger han, at der ikke kan gives generelle råd.

Børnegigt

Både vokseværk og hypermobilitet er relativt uskyldige lidelser, der samtidig er meget udbredte. Men der kan også ligge mere alvorlige sygdomme til grund for smerter i kroppen hos børn. Hvis smerterne er ledsaget af hævede led, vil lægerne således begynde at tænke i gigt , fortæller Marek Zek.

Børnegigt er en samlet betegnelse for flere forskellige typer ledlidelser hos børn og unge. For at man kan tale om børnegigt, skal der have været smerter i et eller flere led i mere end seks uger uden kendt årsag. Afhængig af hvilken type børnegigt, der er tale om, kan der være symptomer fra andet end led som for eksempel øjne eller hud.

Man kender ikke årsagen til børnegigt i detaljer, men der er en slags betændelsesreaktion i leddene og i nogle tilfælde også i bindevævet. For de fleste typer børnegigt gælder, at piger rammes dobbelt så hyppigt som drenge. Børnegigt er sjælden. Der er cirka 800 børn med børnegigt i Danmark, og hvert år får cirka 100 børn stillet diagnosen. Børnegigt kan forsvinde helt efter en årrække, men børn med sværere grader af sygdommen kan få mén i form af deforme led, og hos nogle fortsætter gigten med at være til stede også i voksenalderen.

Annonce (læs videre nedenfor)

Andre sygdomme

Der er en lang række andre sygdomme, der kan give smerter. Mange vil være ledsaget af andre symptomer også, og ofte vil barnet også ofte virke sygt. Det bedste råd, hvis man som forælder er i tvivl om ens barns smerte, er derfor at gå til lægen. Hvis barnet har smerter i mere end 14 dage, hvis smerterne bliver stærkere for hver dag, hvis de ledsages af andre symptomer som feber, halten, tab af appetit og hvis der kun er smerter i det ene ben eller den ene arm, bør barnet tilses af en læge. Her kan der så blive tale om, at lægen gennemfører en almindelig undersøgelse, tager blodprøver , et røntgenbillede eller en ultralydsskanning .

Idrætsgrene der hyppigst medfører skader, fordelt på køn. Antal årligt i Danmark. Beregnet på basis af Ulykkesregisteret 2000-2004:
Idrætsgren Drenge Piger Total
-----
Fodbold 7000 2000 9000
Håndbold 1200 2800 3500
Gymnastik 1300 2000 3300
Rulleskøjter mv. 1700 1400 3100
Ridning 100 2500 2600
Basketball 700 600 1300
Svømning 500 400 900
Ski, kælk 460 340 800
Skøjter 370 390 760
Kampsport 360 190 550
Motorcykelsport 450 40 490
Badminton 180 140 320
Ishockey 240 30 270
Volleyball 50 170 220
Rundbold 80 90 170
Hockey 90 50 140
Løb 60 80 140
Go-cart 80 10 90
Atletik 40 40 80
Amer. fodbold 70 10 80
Dans 15 65 80
Tennis 50 30 80
Cykelsport (løb) 55 15 70
Kilde: Statens Institut for Folkesundhed, Center for Ulykkesforskning
-----
Idrætsskader fordelt på køn og læsionstype. Ulykkesregisteret 2000-2004 i procent:
Læsionstype Drenge Piger Total
-----
Kvæstelse, blå pletter 36.2 39.4 37.8
Forvridning, forstuvning 24.8 28.4 26.6
Brud 23.5 20.7 22.2
Åbent sår 8.0 4.3 6.2
Sene/muskellæsion 2.4 2.3 2.3
Hudafskrabning 1.7 1.7 1.7
Hjernerystelse 1.6 1.6 1.6
Ledskred 1.2 1.1 1.1
I alt årligt cirka 17.000 15.000 32.000
Kilde: Statens Institut for Folkesundhed, Center for Ulykkesforskning
-----

Læs mere om BØRNESYGDOMME

Sidst opdateret: 05.02.2009

Annonce