Brevkasse

Spørgsmål   Sunde børn

Spørgsmål: Mit barn har forhudsforsnævring - skal jeg være bekymret?

Hej Netdoktor.

Jeg har en dreng på 4 bliver 5 år til februar, han har døjet meget med forhudsbetændelse og en enkelt gang blærebetændelse, pga forhudsforsnævring.

Vi har været til vores egen læge og til at starte med skulle vi skylle og lave "ballontisning" med ham så forhudsbetændelse gik væk. Hvis det blev ved, skulle vi prøve en creme mod forhudsforsnævring. Det kom ham på fra den 27 juni til den 27 sep hvor vi skulle smøre ham hver dag og lave "tissemands gymnastik" som lægen kaldte det, hvor vi træk forhuden frem og tilbage 3 gange det har virket rigtig godt men 4 dage efter han var stoppet med cremen, fik han forhudsbetændelse igen.

Jeg tog til lægen med ham igen og der sagde lægen at hans forhud var groet fast på penishovedet øverst foran glansen, han sagde så at den eneste måde at gøre noget ved det var at få det skubbet tilbage ved at nulre det tilbage han sagde at vi kunne evt bruge en vatpind ellers med fingeren.

Jeg spurgte ham om det ikke var skadeligt for han kunne jo få rifter men at hvis han gjorde det kunne vi smøre ham med det creme som han fik mod forhudsforsnævring han sagde også at en operation ville man ikke kunne lave mod det da det var groet fast.

Vi er rigtig glade for vores læge men jeg kan ikke lade vær med at være lidt bekymret for nu har jeg læst rigtig mange steder at man ikke må tvinge forhuden tilbage, men når han har så mange problemer sagde lægen at så var det en anden sag, jeg vil bare ikke gøre det værre end det er.

Hilsen en bekymret Mor

Svar:

Kære bekymrede Mor.

Ingen grund til panik.

Alle drenge fødes med snæver forhud, hos langt de fleste drenge løsner den sig stille og rolig op gennem barndommen så den kan føres tilbage.

Grænsen for hvornår det gerne skulle kunne lade sig gøre er i løbet af puberteten – i forbindelse med pubertet og natlig rejsninger vil vævet typisk give sig, hvis ikke, vil man typisk tilbyde operation i form af omskæring, såfremt cremebehandling ikke er nok – det er den hos en del.

Nogle drenge får tilbagevendende infektioner, hos dem kan operation tilbydes for at komme infektionerne til livs.

Det lyder som at cremen har haft god virkning hos din søn, men at han har såkaldte agglutinationer, dvs sammenvoksning mellem penishoved og indre del af forhuden. Disse gør, at man ikke kan føre forhuden helt tilbage fordi huden hænger fast.

Det er ikke farligt, hos en del drenge vil det løse sig af sig selv og man kan hjælpe det på vej ved at bevæge med forhuden.

Man skal under ingen omstændigheder gøre noget der gør ondt eller forårsager bristninger – typisk kan man opfordre drengen til at bevæge med det når han er i bad.

Man kan operativt løsne sammenvoksninger, men der er meget stor risiko for at de kommer igen, hvis man ikke samtidig fjerner forhuden ved en omskæring.

Hvis infektionerne forstætter kan i henvises til urolog mhp. evt. operation med fjernelse af forhuden, dette forgår i fuld bedøvelse og man udskrives samme dag.

I skal ikke bekymre jer for at gøre det værre.

Vh

Nanna franck

Speciallæge i Urologi


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Mit barn har forhudsforsnævring - skal jeg være bekymret?

2020-10-21 | 19:43


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.