Brevkasse

Spørgsmål   Gigt

Spørgsmål: Hvordan kan jeg finde ud af om jeg har slidgigt?

Kære Netdoktor

Jeg har stort set aldrig fejlet noget. Har altid været i god form. Har dog taget nogle kilo på de seneste måneder (ca 6-7 kg). Har altid haft en god grundform og godt immunsystem. Jeg er en type der altid har været meget aktiv. Renovere lejlighed eller træbåd eller arbejdet i haven. Altid i gang. Og kunnet alt. Nu er jeg blevet 53 (!) og nu begynder jeg at have lidt stivhed og ømhed i fingre om morgenen. De bliver bedre i løbet af dagen. Det har jeg døjet lidt med ca 6 måneders tid. Og levet fint med det. De sidste par måneder er jeg begyndt at få lidt om i albueleddene også. DET er mega irriterende da det hæmmer mig meget. Kan ikke løfte og knokle som jeg tidligere har kunnet. Hvis jeg tager 2 Ipren så hjælper det meget. Mit spørgsmål er: Hvordan kan jeg få tjekket om jeg har udviklet leddegigt?

Venlige hilsner

En Spørger

Svar:

Kære Spørger

Du skal få en læge til at se på dine led.

Hvis du har leddegigt, vil der sandsynligvis være lidt forandringer at se på dine led.

Herefter kan nogle blodprøver være med til at hjælpe på diagnosen.

Hvis det er slidgigt, vil det ikke kunne ses på blodprøver men evt. på et røntgenbillede.

Du kan læse mere om slidgigt på https://netdoktor.dk/sygdomme/fakta/slidgigt.htm

Med venlig hilsen

Hans Gad Johannsen

Speciallæge i Ortopædkirurgi


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Hvordan kan jeg finde ud af om jeg har slidgigt?

2020-05-2 | 19:39

Slidgigt i tommelfingeren?

2020-01-20 | 23:49


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.

Annons