Annonce

Hvorfor bliver jeg SÅ let forpustet?

Spørgsmål

Kære Netdoktor.

Jeg er en 19 årig pige med helt normal vægt.

For nylig er jeg begyndt ar lægge mærke til, at jeg bliver meget forpustet og får åndenød bare ved let gang med en veninde, mens vi taler sammen.

Jeg har tit trænet styrketræning og ikke så meget konditionstræning, og derfor har jeg altid troet, at det skyldes dårlig kondi. Men jeg har også lagt mærke til, at når jeg træner konditionstræning og løber, får jeg det meget dårligt og derfor ikke formår at træne helt færdigt og løbe uden det bliver enormt ubehageligt.

Jeg begynder at få det lidt mærkeligt og bliver en smule svimmel. Jeg ved ikke om dette virkelig kun skyldes en dårlig kondi, eller om der måske er noget mere alvorligt.

Er det muligt, at jeg kan have så dårlig en kondi, at jeg bliver forpustet bare ved let gang?

Helt normal gang, mens man snakker med en veninde?

Jeg begynder ikke at kunne tale helt sammenhængende, fordi jeg skal trække vejret. Det er begyndt at bekymre mig en del.

Mange tak på forhånd :-)

Pige/kvinde, 19 år, 160 cm, 56 Kg

Svar

Hej,

Åndenød i forbindelse med fysisk aktivitet kan skyldes bla. dårlig kondition eller astma.

Typiske symptomer ved astma er, udover åndenød, pibende vejrtrækning, hoste og evt. fornemmelse af halsen/brystet snører sammen. Sygdommen skyldes et respons i lungerne som gør at man har sværere ved at optage og afgive luften. Der er en vis arvelighed i astma, men derudover også en vis sammenhæng til allergener.

Hvis man henvender sig til sin almen praktiserende læge vil denne ud fra symptomer afgøre om det er relevant at undersøge nærmere for om man lidet af astma. Udredning vil typisk indebærer måling af lungefunktion (spirometri eller peakflow) og ved mistanke om allergisk komponent kan man undersøge for om man er allergisk for en række stoffer.

Der er gode medicinske behandling muligheder for astmatikere og målet er at man lever et normalt liv med en velbehandlet astma.

Med de symptomer du beskriver vil jeg råde dig til at konsultere din privat praktiserende læge.

Venlig hilsen,

Ole Laursen-W.

Kommenende speciallæge i almen medicin

Sidst opdateret: 20.01.2018

Annonce