Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.

Hormoner

Hormoner er kemiske signalstoffer – en slags kemiske budbringere der sender beskeder rundt til forskellige dele af kroppen. Der findes flere typer hormoner, som har forskellig virkning og bliver produceret i flere forskellige organer i kroppen.

Opdateret: 10. Maj 2022

Hvad er et hormon?

Hormoner er signalstoffer – en slags kemiske budbringere - der sender beskeder rundt til forskellige dele af kroppen. Hormoner frigives til blodet, hvilket betyder, at man kan måle hormonniveauet i kroppen via en blodprøve.

Der findes flere typer hormoner, som har forskellig virkning og bliver produceret i forskellige organer i kroppen.

Hvilke slags hormoner findes der, og hvor bliver de lavet?

Flere af kroppens organer producerer hormoner blandt andet:

  • hypofysen
  • skjoldbruskkirtlen (også kaldet thyroideakirtlen)
  • binyrerne
  • testikler hos mænd
  • æggestokkene hos kvinder (også kaldet ovarierne)
  • bugspytskirtlen (også kaldet pancreas).

Nogle af disse organer producerer flere slags hormoner, mens andre kun producerer og regulerer et enkelt hormon. Nogle af de hormoner, kroppen producerer, er for eksempel:

Hvad gør hormoner i kroppen?

Hormoner har mange forskellige opgaver i kroppen. Nogle hormoner sørger for, at vi vokser og går i puberteten, mens andre hormoner eksempelvis regulerer vores stofskifte og blodsukker.

Hvordan bliver hormoner reguleret?

De fleste hormoner bliver styret fra en central del af hjernen kaldet hypothalamus. Hypothalamus kan 'fornemme' niveauerne af mange hormoner i kroppen. Hvis den opdager, at niveauet af et enkelt hormon er for lavt, sender den signal til en anden del af hjernen kaldet hypofysen. Hypofysen sender derefter et signal til det organ, der er ansvarligt for at producere det hormon, kroppen mangler, om, at organet skal øge produktionen.

Hypothalamus kan også opdage, at niveauet af et bestemt hormon er for højt og sende signal til hypofysen om, at produktionen skal sænkes. Disse mekanismer kaldes for henholdsvis positiv og negativ feedback

Hvad kan forstyrre hormonbalancen?

Kroppen regulerer hormonniveauet i kroppen meget stramt, men det kan påvirkes af faktorer som medicinforbrug og sygdomme som for eksempel kræft. Det kan føre til en over- eller underproduktion af et eller flere hormoner, hvilket videre kan føre til hormonrelaterede sygdomme. For eksempel er der en sammenhæng mellem sukkersyge, lavt stofskifte (Myxødem4), og Cushings syndrom og ændrede niveauer af forskellige hormoner.

Det kan være meget vanskeligt at påvise sygdomme i hormonsystemet, da de kan give mange forskellige symptomer. Derfor kræver diagnosticering af hormonsygdomme altid en praktiserende læge og ofte også specialister på sygehuset kaldet endokrinologer.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .

Kommentér denne artikel

Der er endnu ingen kommentarer på denne side


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.

Annons