Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.

Skæv næseskillevæg

En skæv næseskillevæg mellem de to næsebor kan hæmme luftpassagen. Hvis fejlen er generende, kan operation blive nødvendig. Læs om årsager og behandling her.

Opdateret: 3. Maj 2022

Fakte om skæv næseskillevæg

  • Det kaldes skæv næseskillevæg, når skillevæggen mellem de to næsehalvdele er så skæv eller ujævn, at luftpassagen hæmmes.
  • Næseskillevæggen tit lidt skæv, men det giver ikke altid symptomer.
  • En skæv næseskillevæg kan give tilbøjelighed til hovedpine, forkølelse, bihulebetændelse og halsbetændelse.
  • Er man meget generet, kan en øre-næse-halslæge vurdere, om en operation kan afhjælpe generne.

Hvad er skæv næseskillevæg?

Det kaldes skæv næseskillevæg, når skillevæggen mellem de to næsehalvdele er så skæv eller ujævn, at luftpassagen hæmmes.

Næseskillevæggen er den struktur, der normalt deler næsehulen i to lige store dele. Den består af brusk fortil og knogle bagtil. Næseskillevæggen kan godt være skæv, uden at det kan ses uden på næsen. Faktisk er næseskillevæggen tit lidt skæv, men det giver ikke altid symptomer.

Skillevæggen kan være s-formet, så den hæmmer luftpassagen i begge næsebor.

Hvilke symptomer giver en skæv næseskillevæg?

Hvilke symptomer man har, afhænger af, hvor alvorlig skævheden er. I mild grad giver den ingen symptomer eller kun en synlig skæv næse. I svær grad umuliggør næseskillevægsfejl vejrtrækning gennem næsen.

En skæv næseskillevæg kan af og til give øget tilbøjelighed til:

Hvornår skal man være særlig opmærksom?

  • Hvis man har smerter i næsen, eller den er skæv, kan man søge læge og få skaden vurderet.

  • Hvis man har problemer med at trække vejret gennem næsen, bør man søge læge og få det vurderet.

Hvad kan man gøre for at undgå skæv næseskillevæg?

Beskyt dig selv mod skader af næsen, herunder:

  • Brug sikkerhedsudstyr under sport, hvor der er en forøget risiko for slag mod næsen.

  • Brug cykelhjelm, når du cykler, kører på rulleskøjter, skateboard eller løbehjul.

  • Brug sikkerhedsbælte under bilkørsel.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Almindeligvis vil øre-næse-halslægen bruge en pandelampe og kigge ind gennem næseborene, som holdes åbne med en speciel tang. Øre-næse-halslægen vil desuden undersøge den bagerste del af næsen med en lille kikkert og vil også føle uden på næsen. Ud fra det lægen ser og mærker, samt det, du fortæller, vil diagnosen kunne stilles.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .

Hvordan behandles skæv næseskillevæg?

Hvis lægen vurderer, at det er tilrådeligt med behandling, vil man få tilbudt en operation med henblik på at bedre luftpassagen i næsen.

Der er forskellige mulige operationer, der i hovedtræk enten bygger på at løsne og tildanne skillevægsbrusken så den er placeret nogenlunde i midtlinjen.

Operationen tager ofte under en time. Der vil ofte gå nogle uger, før næseslimhinden er helet, og luftpassagen er blevet bedre.

Udsigter for fremtiden

Operation for skæv næseskillevæg giver i langt de fleste tilfælde en bedret luftpassage, men det kan i nogle få tilfælde blive nødvendigt at gentage operationen, hvis brusken igen skrider ud i den ene side.


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.

Annons