Brevkasse

Spørgsmål   Mænd

Spørgsmål: Forhudsforsnævring - creme virker ikke?

Kære Netdoktor.

Jeg er en 19-årig dreng der desperat søger svar. For 1-2 år siden indså jeg at min penis måske havde forhudsforsnævring, da min forhud vare meget stramt og jeg næsten aldrig havde haft mit penishoved frit ude. Derfor tog jeg til lægen og fik det tjekket. Jeg fik en creme som måske/måske ikke hjalp. Kunne ikke rigtig konkludere om det var cremen, eller bare mig der begyndte at trække min forhud frem og tilbage der løste det. Som sagt har jeg ikke rigtig haft mit penishovedet frit ude i mange år, hvor jeg selvfølgelig har onaneret og tisset uden at kunne rense mig ordentligt under forhuden. Da jeg endelig begyndte at få mit penishoved frit, var der en masse skidt og uhygiene under og på mit penishovede, som var resultatet af at være indelukket under min forhud i så mange år. Mit penishovede er nu renset og helt rent. Mit problem er nemlig at mit penishovede er ømt både i slap og stiv tilstand. Jeg ved ikke hvad grunden til dette er eller hvad der kan hjælpe. Lægerne sagde at mit penishovede bare skulle have mere luft, men det er ikke blevet bedre de sidste år. De sagde også at smerten kom fra min hjerne (altså de påstår at det kun gør ondt når jeg tænker på at det gør ondt, hvilke ikke passer siden mit penishovede altid er ømt om jeg tænker på det eller ej), men det gav ikke rigtig mening. Jeg håber virkelig i har en form for løsning. Håber der findes noget medicin eller an anden for lægemiddel der kan løse mit problem. Jeg ved ikke om det er balanitis, siden jeg ikke er læge, men af hvad jeg har læst, lyder det lidt som dét.

Tak på forhånd

Svar:

Kære spørger

Som du beskriver det har du forhudsforsnævring, den cremebehandling du fik kan medvirke til at huden bliver mere elastisk og der så kommer plads til at trække forhuden tilbage. Det lyder dog ikke som om det har været helt nok hos dig.

Ømheden du beskriver kan være udløst af flere ting, irritation ved manglende renholdelse – det har du løst- små sammenvoksninger mellem penishoved og den indre del af forhuden og der kan også være en komponent af høj følsomhed pga meget høj opmærksomhed på området, dette kan til tider af hjernen tolkes som ubehag. Der kan også være tale om hudlidelse eller irritation pga for meget vask.

Det er svært at vide præcis hvad dit problem skyldes og om der kan gøres noget ved det, i første omgang opsøg din egen læge mhp om der tale om noget der kan håndterers der eller om du skal henvises til urolog.

Forhudsforsnævringi sig selv kan give problemer i forbindelse med samleje – smerter, forhud der ikke kan komme på plads mm og du kan overveje om du ønsker behandling heraf, dette vil typisk være en mindre operation hvor den forsnævrede del fjernes, dvs helt eller delvis omskæring. Det kræver noget tilvænning efterfølgende da penishovedet typisk bliver helt eller delvis blottet.

Hvis du ønsker behandling skal du henvises til urolog via din egen læge.

Vh

Nanna franck

Speciallæge i Urologi


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Kan man blive opereret for en skæv penis?

2023-05-30 | 15:17

Er blod i sæden farligt?

2023-03-2 | 17:22

Smertende stik og jag i testiklerne

2022-05-6 | 20:56

Forhudsforsnævring - creme virker ikke?

2021-08-11 | 12:26

Kan min penis være brækket?

2021-08-12 | 13:16

Blod i sæden - skal jeg være bekymret?

2021-01-29 | 23:15

Virker den penisforstørrelse jeg har fundet på nettet?

2020-07-5 | 17:47

Jeg har en lodret penis?

2020-01-8 | 23:04

Kan man få viagra medicin på nettet?

2020-02-3 | 15:04


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.

Annons