Syr man på tungen?

Spørgsmål

Hejsa,

Jeg har simpelthen været så klodset at falde ude i kulden. Det resulterede i, at jeg har bidt mig så hårdt på tungen, at jeg nærmest har fået et lille hul. Derudover har jeg også en del sår på min tunge. Jeg har sindssygt svært ved at spise uden smerte, og at snakke er heller ikke jordens nemmeste opgave. Jeg er i tvivl, om jeg skal holde munden i ro de næste par dage, eller om man går ind og syer/limer sådan tilfælde?

Rigtig go dag

En spørger.

Dreng/mand, 23 år, 180 cm, 68 Kg

Annonce (læs videre nedenfor)

Svar

Kære spørger

Det er ekstremt sjældent man syr et sår på tungen. Så skal der være tale om en større gennemgående revne.

Et lille hul på tungen skal man lade urørt.

Det er nok bedst med flydende kost - og gerne lidt koldt - i starten.

Skyl eventuelt munden godt, når du har spist. Så heler det stille og roligt

mvh

Hans Gad Johansen

Speciallæge i ortopædkirugi

Sidst opdateret: 27.02.2019