Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.

Amning


Opdateret: 3. Januar 2023

Fakta om amning

  • Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn ammes til de er mindst 6 måneder
  • Selvom amning er naturligt, er det ofte noget, som skal læres og indøves
  • Din mælk vil som regel løbe indenfor de første 24-72 timer efter du har født
  • Det er vigtigt, at dit barn har den rigtige sutteteknik, så du undgår sår og rifter på brystvorterne

Amning – hvordan får du godt begyndt?

De fleste bliver overraskede over, at amning ikke altid er så let i begyndelsen. Det kan derfor være en god idé at forberede sig så meget som muligt og så godt som muligt. Det kan du for eksempel gøre ved at læse bøger, søge oplysninger på nettet og tale med andre mødre, der har erfaringer med at amme.

Endelig har man i de fleste kommuner – hvis man ringer og beder om det – mulighed for at få et besøg af en sundhedsplejerske eller en jordemoder allerede i graviditeten, hvor man blandt andet kan drøfte amning.

Hvorfor amme?

  • Din mælk er altid sammensat, så den præcis passer til netop dit barn og dets aktuelle behov.
  • Amning nedsætter risikoen for infektionssygdomme, specielt diarré, mellemørebetændelse og luftvejsinfektioner hos dit barn.
  • Amning nedsætter risikoen for cøliaki og inflammatoriske tarmsygdomme.
  • Amning har muligvis en beskyttende effekt mod flere kroniske sygdomme senere i dit barns liv, som for eksempel allergi, fedme, insulinkrævende diabetes og forhøjet blodtryk.
  • Amning mindsker risikoen for dehydrering og utilstrækkelig ernæring, når dit barn er sygt, og fremmer derigennem dets helbredelse.
  • Amning giver dig en meget god mulighed for den vigtige hud-til-hud kontakt og opbygger en stærk tilknytning og relation mellem dig og dit barn. Det er meget vigtige forhold for dit barns fysiske og mentale udvikling på både kort og lang sigt.
  • Amning har ligeledes fordele for dit helbred. At du ammer kan forebygge, at du for eksempel udvikler brystkræft, æggestokkræft og nedsætter muligvis risikoen for at du får type 2-diabetes.
  • Endelig er amning billigt – både for samfundet, dig og familien.

Amningen har således positiv betydning for en lang række helbredsforhold hos dit barn både under og formentlig også efter ammeperioden, ligesom amningen også positivt påvirker dit helbred under amningen og på længere sigt.

Startvanskeligheder er normale

De fleste mødre har viden om, hvor godt det er at amme, men mangler mere konkret og praktisk viden om, hvordan man ammer. Rigtig mange kvinder bliver overraskede over de smerter i brystvorterne, der er i forbundet med amningen (begynderømhed) og i livmoderen (efterveer) i de første dage efter fødslen.

Selvom amning er naturligt, er det ofte noget, som skal læres og indøves. De fleste kvinder lærer derfor først at amme i takt med, at de praktiserer det. Øvelse gør mester! Halvdelen af alle kvinder oplever at have ammeproblemer undervejs i ammeforløbet. Viden om amning, en god ammeteknik og psykologiske faktorer er afgørende for, om amningen lykkes for den enkelte mor.

Den første amning

Mange børn har en kortere periode umiddelbart efter fødslen, hvor de er meget vågne og gerne vil sutte lidt på brystet. Det er vigtigt, at det får lov til det. Denne første nære kontakt er med til at sætte gang i den proces, som fører til amning.

Når mælken løber til

Din mælk vil som regel løbe indenfor de første 24-72 timer efter du har født. Det sker hurtigere hvis du har født før sammenlignet med, hvis du er mor for første gang.

Mens din mælk løber til, det vil sige i de første døgn efter du har født, er det normalt, hvis dit barn taber sig. Det er fysiologisk og forventeligt og ikke noget, som normalt på nogen måde vil skade dit barn.

Mælken løber hurtigst til, hvis du lader dit barn die straks efter fødslen, og lader det die hyppigt og ubegrænset i de første levedøgn, og uden at dets medfødte suttelyst er blevet hæmmet af tilskud eller sut. Jo mere dit barn får lov til at die, jo hurtigere vil din mælk løbe til. Amningen kommer nemmest i gang, hvis dit barn bliver lagt hud-mod-hud, altså nøgen på maven af dit nøgne bryst, og selv får lov at søge og tage fat, når det er parat.

Når dit barn sutter på dit bryst, frigives to hormoner i blodet fra hypofysen i hjernen. Det er hormonerne prolactin og oxytocin. Prolactin er hormonet, som stimulerer dine mælkekirtler til at producere mælk. Oxytocin er hormonet, som aktiverer din nedløbsrefleks.

Dine brysters størrelse, form og symmetri har normalt ingen indflydelse på din mælkeproduktionen, da antallet af mælkekirtler næsten er ens hos alle uanset store eller små bryster.

Ammestillinger

Ingen ammestillinger er mere rigtig end andre. Find ud af, hvad der fungerer godt for dig og skift gerne mellem forskellige stillinger, så barnet får mulighed for at tømme forskellige områder i brystet:

Klassisk ammestilling

Barnet ligger på tværs hen over din mave med hovedet hvilende på din arm. Barnets mave vender ind mod din, så det ikke skal dreje hovedet for at få fat om brystet. Hold gerne barnet i hånden under amningen – det kan stimulere barnet til at sutte.

Liggende ammestiling

Du kan ligge ned og amme. Sørg for, at brystvorten er lige ud for barnets mund, så det ikke skal bøje hovedet ret meget bagover. Støt om barnets ryg med din frie arm.

Tvillingestillingen

Barnets krop og ben ligger bagud under din arm. Du støtter barnets hoved med din hånd. Denne stilling kan også anvendes, når man ammer tvillinger samtidigt.

Krydsstillingen

Barnet ligger på tværs hen over din mave med hovedet hvilende i din hånd.

Tilbagelænet stilling

Du skal sidde tilbagelænet med kroppen godt støttet, så du er afslappet. Barnet ligger ovenpå dig, mave mod mave, på tværs, på langs eller skråt afhængig af, hvad der føles rigtigt for dig

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .

Hvordan lægger du dit barn til brystet?

Uanset hvilken ammestilling du anvender, er det vigtigt at:

  • Du sætter eller lægger dig et godt og behageligt sted.
  • Tag alt det inden for rækkevidde, du skal bruge (for eksempel vand til dig selv), og slå telefonen fra.
  • Hold dit barn, så det ligger tæt op ad dig med ansigt, skuldre og mave vendt ind mod dig. Hovedet må ikke være drejet i forhold til kroppen.
  • Før dit barn ned mod dit bryst – ikke brystet ud til dit barn.
  • Dit barn stimuleres ved at stryge brystvorten mod dets læber, vent til det åbner munden på vid gab.
  • Dit barns hage rører dit bryst og næsen er fri og lige ud for din brystvorte. Dit barns hoved skal være let bagoverbøjet for at kunne få godt fat om brystet.
  • Lad dit barn tage fat om dit bryst.
  • Fra den allerførste amning er det vigtigt, at dit barn får mulighed for selv at tage dit bryst, og at dit barn får fat langt inde på dit bryst, og således at underlæben dækker mere af det pigmenterede område end overlæben. Dit barn har ikke kun fat på brystvorten.
  • Har du behov for at støtte brystet under amningen, kan du enten gøre det ved, at du lægger din hånd fladt ind mod din brystkasse under brystet og løfter det op, eller ved at du holder brystet i din hule hånd. Pres aldrig ned på selve brystet.
  • Lad dit barn blive ammet så ofte og så længe, det har lyst.

    Hvorfor og hvordan aktiverer du nedløbsrefleksen?

    Normalt skal dit barn sutte et par minutter før nedløbsrefleksen virker. Du kan selv blidt massere dine bryster i retning mod brystvorten, således at du aktiverer nedløbsrefleksen i minutterne LIGE INDEN, du lægger dit barn til brystet. Varme på brystet, fra for eksempel en lille varmepude, kan også hjælpe på nedløbet. På den måde fyldes dine mælkegange med mælk, og der kommer et par dråber mælk ud til dit barn.

Nedløbsrefleksen kan føles som en prikkende, stikkende eller direkte smertefuld fornemmelse i brystet, andre mærker kun svagt deres nedløbsrefleks. Den kan hæmmes, hvis du bliver urolig, bange eller har smerter – det vil sige stress eller usikkerhed kan forsinke nedløbsrefleksen i yderligere nogle minutter.

Når amningen er veletableret kan synet, lyden eller bare tanken om dit barn udløse nedløbsrefleksen og få mælken til at løbe ud af brystet.

Hvad er en rigtig sutteteknik?

Sutteteknikken hos dit barn er meget vigtig. Du kan have lidt begynderømhed de første 1-2 uger, men hvis amningen gør ondt, eller der opstår sår og revner, kan det skyldes dårlig sutteteknik.Her er en række råd til, hvordan dit barn kan få en hensigtsmæssig og god sutteteknik:

  • Læg mærke til om barnets mund er vidt åben, og læberne – især underlæben er krænget udad.
  • Du skal være opmærksom på, at dit barn har så meget af det pigmenterede område i munden som muligt (afhængig af hvor stort et pigmenteret område du har).
  • Dit barn skal have brystvorten så langt inde i munden, at den peger op mod og berører dit barns bløde gane. Derved udløses sutterefleksen hos dit barn.
  • Tungen skal svøbe om hele brystvorten, og under amningen gør dit barns tunge en rytmisk bevægelse mod undersiden af dit brystvæv, og derved udpresses mælken.
  • Dit barns hage skal røre dit bryst og næsen skal være fri.
  • Dit barn skal bruge muskulaturen på kinderne og helt op til ørerne. Gør dit barn det, er der gode chancer for, at det har godt og rigtigt fat.
  • Lige når dit barn er lagt til, sutter det hurtigt og ihærdigt, indtil mælken begynder at løbe (der udøves et betydeligt pres på brystvorten). Så snart din mælk løber, ændrer dit barn sutterytme til en langsommere, mere sej, konstant rytme, afbrudt af hørlige synkelyde. Dit barn vil synke for hver eller hver anden malkebevægelse. Længere henne i måltidet vil dit barn lave flere malkebevægelser, før det synker. I begyndelsen af måltidet er der sjældent suttepauser, men efterhånden som måltidet skrider frem, bliver der flere pauser.
  • Dit barn bør først tages fra dit bryst, når det selv slipper.

Har du behov for at tage dit barn fra brystet før – for eksempel fordi det skal op og bøvse – gør du det ved at sætte din lillefingerspids ind i dit barns mundvig. Herved bryder du dit barnets vakuum, og dit barn åbner automatisk munden. Forsøger du at trække brystet ud af dit barns mund under vakuum, kan du være sikker på at få sår og revner.

Mælkeproduktionen

Når din mælk er løbet til, er det ikke længere mælkehormonerne, der bestemmer, hvor meget mælk der produceres, så er det afsætning af mælken der styrer det – det vil sige, hvor meget dit barn spiser. Det er en meget fin mekanisme, som kaldes udbud- og efterspørgsel. Det betyder, at jo mere dit bryst stimuleres og sender besked til hjernen og hormonerne om at danne mere mælk, jo mere mælk vil din krop danne. Derfor kan en tvillingemor producere dobbelt så meget mælk som moren til ét barn, da der er dobbelt så stor efterspørgsel. Derfor er det meget vigtigt ikke at bryde denne fantastisk fine balance ved for eksempel at give dit barn noget andet at drikke i form af vand eller lignende. Dit amme-barn har ikke behov for andet væske end den, der er i modermælken (i de første seks måneder).

Mælkens sammensætning

Din mælk er tilpasset netop dit barns behov på ethvert tidspunkt i dets udvikling. Modermælken varierer fra kvinde til kvinde, fra første til sidste måltid, fra dag til dag, fra morgen til aften, fra måltid til måltid, og fra start til slut i det enkelte måltid.

Der findes forskellige typer af modermælk:

Råmælk eller colostrum

I de første dage er det råmælk, der kommer ud af brystet. Det er en gullig, og særdeles koncentreret mælk som kun kommer i små mængder. Din råmælk er enestående og opfylder dit nyfødte barns behov fuldstændigt, forudsat at dit barn har ubegrænset adgang til brystet. Råmælken tapetserer tarmene og laver dermed en beskyttende barriere. Råmælken beskytter barnet godt mod infektionssygdomme samt udvikler immunforsvaret. Råmælken er rig på protein.

Overgangsmælk

Er betegnelsen for mælken i den fase, hvor din råmælk gradvist erstattes af den modne mælk. Proteinindholdet falder og indholdet af fedt og laktose stiger.

Den modne mælk

Det danner du i rigelige mængder og den er blålig og skummemælkslignende. Den er mindre koncentreret, men passer perfekt til dit spædbarns behov resten af ammeperioden. Sammensætningen af denne mælk varierer inden for måltidet idet fedtindholdet (energiindholdet) stiger i løbet af måltidet. I begyndelsen af måltidet får dit barn en stor mængde formælk (med et lavt energiindhold), som er den tyndtflydende blålige mælk, som først og fremmest skal slukke barnets tørst. Gradvist ændres dette, så dit barn senere i måltidet får en større mængde eftermælk (med stort energiindhold). Den er mere gullig og indeholder mere fedt end formælken. Eftermælken skal især mætte dit barn.

Begge dele er lige vigtige for dit barns trivsel og udvikling. Derfor vil det være uklogt at forkorte ammemåltidet, idet dit barn derved vil blive snydt for den fede mælk og vil så forsøge at kompensere for dette ved at ønske at blive ammet hyppigere.

Dit bryst er aldrig tomt

Dit bryst indeholder fortsat mælk, efter dit barn har spist et helt måltid ved brystet, idet det fysiologisk ikke er muligt at ”tømme” dit bryst ligesom din mælk ikke pludselig kan ”forsvinde”. En time efter et brystmåltid har du gendannet cirka 40 procent af mælken, og efter 2 timer cirka 75 procent. Din mælkeproduktion er størst ca. 1½ time efter et måltid. Jo mindre mælk der er i brystet, jo mere bliver der produceret. Hvis du har brug for hurtigt at oparbejde en stor mælkeproduktion, kan du amme dit barn med 1½-2 timers interval.

Nok kun at give dit barn ét bryst ved hver amning?

Det væsentlige er, at dit barn selv bliver færdig ved dit første bryst, før du eventuelt tilbyder det andet bryst. Det betyder ikke noget, hvis dit barn kun vil die fra ét bryst ved det enkelte måltid. Det skaber ikke uligevægt i din mælkeproduktion på længere sigt. Mange børn spiser kun fra ét bryst ved hvert måltid, og det er helt normalt.

Det er ligeledes normalt, hvis dit barn gerne vil die fra begge dine bryster ved hvert måltid. Det afgørende er, at du lader dit barn blive færdig ved det første bryst, før det andet tilbydes. Barnet skal først tages fra brystet, når det slipper brystet selv, sutter meget sjældent eller falder i søvn.

Ikke mælk nok

Spædbørn kan som regel trives fint af modermælk alene indtil omkring 6-månedersalderen. Men mange kvinder oplever på et eller andet tidspunkt i ammeforløbet, at de ikke kan mætte barnet. Og bekymringen for at have for lidt mælk er den mest almindelige årsag til at stoppe amning tidligt. Det er vigtigt at barnet får tilbudt brystet ofte og længe nok, og at det har fået godt fat og sutter effektivt.Herudover kan det påvirke amningen negativt hvis mor er anspændt, for så løber mælken ikke så let. Det er naturligt at det kan være svært at slappe af hvis det gør ondt at amme, eller hvis du er meget træt eller bekymret. Når mælken ikke tømmes ud af brystet, hæmmes produktionen yderligere.

Den bedste løsning er at tilbyde brystet oftere, også om natten. Sørg for at barnet får godt fat på brystet ved hver amning og prøv at slappe af og lad barnet blive ved det første bryst til det afviser at tage det igen.Det kan også være en mulighed at mor kan malke ud lige efter amningen, indtil produktionen er tilstrækkelig igen. Desuden er det vigtigt at begrænse brugen af sut og tilskud af modermælkserstatning. Sørg for at få tilstrækkeligt med hvile og gerne sammen med barnet, hud mod hud. Overvej at aflyse aftaler og få hjælp til indkøb, madlavning, rengøring, vask og pasning af evt. søskende. Det er meget vigtigt med god støtte fra eventuel partner eller andre du har nær. Hvis barnet får brug for et supplement til amningen kan du søge råd og vejledning hos sundhedsplejersken til evt brug af kop eller lact-aid-system. Her vil du også kunne få vejledning om modermælkserstatning og at give flaske.

For meget mælk

En del kvinder oplever i starten at de producerer mere mælk end barnet har brug for. For de fleste vil dette efterhånden blive tilpasset barnets behov. Men for nogen fortsætter overproduktionen for eksempel fordi barnet bliver flyttet fra det ene bryst til det andet, før det har fået tilstrækkeligt at den sidste fede mælk. Barnet bliver derfor ikke mæt og vil derfor bede om brystet hele tiden. Overproduktion af mælk øger risikoen for brystbetændelse, da brystet ikke bliver tømt.

Barnet vil ofte være uroligt, gylpe, have mavesmerter, meget tynd afføring og måske dårlig trivsel fordi barnet får en meget stor mængde mælk med et lavt kalorieindhold. Barnet kompenserer nogle gange ved at tage yderligt fat ved brystet eller helt afvise brystet.

Problemet kan oftest løses ved at fortsætte med at amme, så ofte og så længe barnet vil, men kun tilbyde ét bryst i hvert måltid. Herved vil produktionen i det andet bryst blive hæmmet, fordi brystet forbliver fyldt. Vær dog opmærksom på tegn på brystbetændelse.Samtidigt er det vigtigt barnet har fået godt fat på brystet og mor er afslappet.

Hvis overproduktionen er stor kan man anvende ’blokamning’, hvor barnet i ’blokke’ af 2-4 timers varighed bliver lagt til det samme bryst, hver gang det beder om brystet. Varigheden af ’blokken’ kan evt forlænges med varmsomhed, da der er risiko for mælkeknuder og brystbetændelse. Blokamingen kan sænke produktionen over 4-7 dage, hvorefter man må prøve sig frem for at finde ud af hvor ofte barnet skal skifte side for at undgå overproduktion.Rådfør dig evt med din sundhedsplejerske, hvis du mistænker at have en for stor produktion af mælk.

Hvordan kan du se at dit barn er sulten?

Der er vigtigt, at barnet bliver lagt til brystet ved de første tegn på sult.Gråd er et af barnets sidste tegn på sult.De første tegn, som barnet viser på, at der er sulten, er hurtige øjenbevægelser under øjenlåget. Barnet laver suttebevægelser med mund og tunge. Barnet begynder at bevæge arme og ben samt søge efter brystet. Måske tager det fingrene op til munden. Hvis du ikke reagerer på det og ikke giver barnet lov at amme, går barnet over i næste fase, hvor der kommer uro og klynkelyde dernæst gråd ind i mellem og til sidst gråd hele tiden.Hvis du er opmærksom på de tidlige tegn på sult og reagerer på dem, kommer dit barn oftere til brystet, hvilket er godt især i etableringsfasen.

Hvordan kan du vide, om dit barn får mælk nok?

  • Dit barn kommer med tydelige synkelyde efter at have suttet i kortere tid.
  • Varigheden af måltiderne varierer i løbet af dagen fra korte og effektive til mere langtrukne. I reglen er der længere pauser mellem amningerne i løbet af formiddagen og de tidlige eftermiddagstimer. Mange børn vil gerne die næsten uafbrudt sidst på eftermiddagen og i de tidlige aftentimer. Om natten er der længst tid mellem amningerne.
  • Dit barn dier og nogle børn trives på 6 amninger per døgn, mens andre børn har brug for at blive ammet 10-12 gange i døgnet, heraf 2 gange om natten.
  • Dit barn tilbydes det samme bryst, indtil det tydeligt viser, at der er færdigt ved dette bryst, inden du eventuelt skifter til det andet bryst, og at dit barn dernæst får tid til at gøre sig færdig her.
  • Dit barn virker mæt og veltilpas efter amningen.
  • Dit bryst føles mindre spændt efter amningen.
  • Dit barn har 6-8 våde bleer i døgnet. De første par dage tisser barnet ca. ½ dl pr. gang. Jo ældre barnet bliver, jo tungere skal bleen føles.
  • Dit barn har afføringer flere gange om dagen (den første måned), senere kan der gå op til 1-2 uger mellem afføringerne.
  • Det første døgn er afføringen sort/brun. Andet døgn skifter farven til mere brun/grøn. Tredje døgn bliver farven gulgrøn og fjerde døgn er afføringen gul, blød og grynet.
  • Læs eventuelt i pjecen: Tjek bleen.
  • Dit barn trives og tager i gennemsnit 100-200 gram på per uge (cirka 400-800 gram på en måned).

    Er dit barn sløvt og vil ikke drikke?

    Hvis dit barn virker sløvt og ikke vil drikke, bør du kontakte din sundhedsplejerske eller egen læge, og aftale med dem, hvordan du skal gribe det an.

    Støtte fra omgivelserne til dig og amningen

    Du skal passe dig selv godt ved at spise sundt, drikke tilstrækkeligt vand, hvile dig flere gange om dagen og ikke gøre 1000 ting i hjemmet. Det gør amningen lettere. Det er afgørende vigtigt, at din partner bakker op om amningen og støtter dig, både psykisk og praktisk i hjemmet.

    Barnets kompetencer

    Dit barn styrer mælkeflowet under amningen til forskel fra et barn, som spiser på flaske. Efterhånden som dit barn vokser, vil det både få flere kræfter og have opøvet større kompetence ved brystet, hvilket ofte betyder, at det kan spise sig mæt langt hurtigere end i begyndelsen.

Efterhånden som dit barn vokser, vil det vokse sig ud af mælkeproduktionen – det sker typisk første gang omkring 6-ugers alderen. Da er det vigtigt, at du prioriterer og fokuserer på amningen. Dette gøres ved, at barnet igen kommer til brystet lidt hyppigere i en periode, og i løbet af 2-3 dage vil det via udbuds- og efterspørgselsmekanismen have øget din mælkeproduktion. Så vil din produktion igen matche til dit barns behov under forudsætning af at barnet udelukkende ammes.

Trivselstegn hos dit barn

Det er almindelig trivselstegn, når dit barn:

  • Er interesseret i at spise og spiser mindst seks gange per døgn.
  • Er vågent og opmærksomt.
  • Virker veltilpas det meste af tiden.
  • Ikke konstant er urolig eller grædende, og heller ikke virker sløvt.
  • Har afføring svarende til alderen.
  • Har normal hudfarve, ikke grå eller bleg.

    Anbefaling

    I Danmark anbefales det, at børn fuld-ammes de første 6 måneder, det vil sige kun bliver ammet uden mad eller vand som alternativ, og derefter ammes delvist indtil 12-måneders-alderen eller længere, det vil sige, at barnet får supplerende mad og drikke. Efter 12-måneders-alderen kan amning fortsætte, så længe mor og barn ønsker det.


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.