Hvordan overvinder jeg offerrollen?

Spørgsmål:

Mit problem er et meget overskyggende element i hele min hverdag, og jeg bruger enormt meget energi på at tænke på min situation. Jeg føler, at jeg er låst fast og vil gerne videre... Det der gang på gang ske for mig er, at når jeg møder en fyr og starter et forhold, går det rigtig godt i et par måneder, jeg er enormt glad og veltilpas og føler, at det er det helt rigtige for mig. Men så sker det, at fyren vender sig bort fra mig, og jeg

føler jeg igen sidder tilbage med jokeren. Jeg opfatter ikke selv, hvad eller hvor det går galt, men det ender altid med, at jeg bliver "forladt".

Jeg føler mig meget såret og svigtet og bliver meget gal på mig selv og meget bebrejdende både overfor fyren men bestemt også overfor mig selv.

Hvad er det der sker? Jeg har fået at vide, at jeg sætter mig i en

offerrolle, og selv beder om at blive svigtet fordi jeg er så optaget af alle de gange jeg er blevet svigtet at fyre. Jeg forstår det ikke selv, jeg mener, at jeg er en ganske normal pige med mange gode kvaliteter. Men det nager mig grusomt, at jeg ikke kan få et forhold til at fungere. Jeg kommer fra en kernefamilie og har ikke oplevet vildt sindsoprivende ting.

Tingene er gledet for mig, men lige mht. kærligheden falder jeg igennem hver gang. Hvordan undgår jeg, at sætte mig i rollen som offer for en ond verden, når jeg er sammen med en fyr. Som sagt bemærker jeg ikke selv, at jeg udsender disse signaler. Hvad skal jeg gøre for at kommer videre og

blive mere bevidst om hvilke signaler jeg udsender omkring min person?

Svar:

Kære 24 årig pædagogstuderende.

Du beskriver dig selv som et menneske, der kommer ind i offerrollen. Hvem mon har sagt det til dig ? Eller er det noget du genkender for eks, fra din mor.

Når du har erkendt det, men alligevel falder igennem, som du skriver mener du, at det er bestemte signaler du udsender. Der må være en grund til, at dine kærester kommer ind på det. Det må være dig selv, som får dem på sporet og så bruger de det som undskyldning, når de vil af med dig. Fortæller du, at

du er blevet svigtet af en tidligere kæreste og af flere før ham. ?

Jeg tror, du nu skal give dig selv en pause og kun beskæftige dig med din egen udvikling og uddannelse og ikke" jagte " en ny kæreste. Det må være nedbrydende for din selvtillid, at du hele tiden føler dig svigtet og det er klart, at du bliver såret, hvis du lægger dit hjerte frem hver gang og så oplever, at du bliver afvist og trampet på.

Du har mange år til at finde den rigtige mand , han er antagelig ikke kommet endnu, men selvfølgelig kommer han ,og der er så meget andet spændende, du kan foretage dig indtil den tid kommer. Når du først har fået mand og måske barn, så er du bundet i flere år af pligt og ansvar og kan ikke rejse og

opleve , som du kan nu. Der må være mange spændende mennesker på dit uddanelsessted, som har samme interesser og mål, som du har. Du skal for et par år lægge ideen om ham på den hvide hest på hylden, så du selv kan få erfaring om livet og verden på godt og ondt. Du kunne i første omgang på

biblioteket finde nogle bøger om selvudvikling og selvtillid, og du kunne måske have fornøjelse af at læse min bog "hvordan får jeg det sagt 2. Den er fra Gyldendal og er netop kommet i et nyt oplag. I kapitel 5 skriver jeg om kommunikation mellem mennesker, hvor blandt andet kropssproget er gennemgået,

du kan prøve, om du kan genkende noget af dit eget ropsspog, så du derved kan be- eller afkræfte om du giver bestemte signaler til omgivelserne , at du er lille og skrøbelig og at man derfor uden problemer kan misbruge dig og såre dig.

Med venlig hilsen

Karen Zimsen

Sidst opdateret: 29.09.2000