Jeg er 26, og har været blotter i 9 år - hvad gør jeg?

Spørgsmål:

Jeg er en ung mand på 26, der periodisk har været blotter i de sidste 9 år. Det har skam været et stort problem, fra tid, til anden. Behandlingsmæssigt er jeg så småt ved at komme i gang, men dette emne er ikke særligt nemt at finde noget om. Jeg har læst en bog, om emnet, men ellers er de reaktioner jeg har hørt, mest bygget på personlige aversioner eller fordomme. Hvor mange er der mon af min slags, og er jeg en "sygelig stakkel", eller er jeg nogenlunde normal. Det er blot to ud af mange spørgsmål, som tit presser sig på. Er der "foreninger" for min slags? Er der nogen som "kæmper" for forbedring af min situation? Eller må jeg blot acceptere socialt status-tab?

Havde jeg dog bare haft kræft, eller noget andet almindeligt, ville jeg stå meget bedre, føler jeg næ

Svar:

Du spørger direkte til hvor mange der mon er med samme trang som du. Det ved man ikke med sikkerhed. I England har man lavet opgørelser på baggrund af sigtelser, og disse steg især mellem 1954 og 1964. Men tallene siger ikke noget om det endelige antal. I 1987 blev der foretaget en mere systematisk undersøgelse af blottere/exhibitionister, og man fandt at de overvejende befandt sig

indenfor det man kaldte normalbefolkningen rent personlighedsmæssigt. Samme undersøgelse påpegede to typer af blottere, dem der blottede sig som en reaktion på stress, og dem der besad en ubetvingelig trang til gentagne gange at vise deres køn frem oftest for helt fremmede, altså en mere tvangspræget adfærd (Levin & Stava, 1987). Sidstnævnte type svarer til den gængse definition af blotteren; nemlig hyppigst mænd der har en ubetvingelig, gentagen trang til at vise sine kønsorganer frem for fremmede piger eller kvinder. De opnår derved en specifik seksuel tilfredsstillelse som andre seksuelle praktikker ikke kan give dem. Man taler også om at det ikke er blotterens hensigt at forføre kvinden, men at chokere hende og derigennem bekræfte blotteren.

Undersøgelser og definitioner forsøger at sige noget generelt, og man må derfor hele tiden også tage højde for individuelle forskelle og varianter, også i dit tilfælde selvfølgelig. Men når en blotter har trang til at vise sig frem overfor fremmede kvinder, så har disse ikke selv valgt at være med. Problemet er altså at blotteren ikke giver modparten et valg men træder ind i den andens univers. Nogle kvinder vil tage det roligt, men mange vil reagere med forskrækkelse og vrede. For blotteren negative reaktioner som foragt og latterliggørelse kan også være følgen, og endelig kan anmeldelse komme på tale idet handlingen i følge straffeloven er en krænkelse af blufærdigheden, og det er ikke tilladt. Det ulykkelige består i at det ikke egentlig er blotterens hensigt at forskrække på denne måde.

Der har eksisteret grupper hvor blottere har kunnet samles, vi er ikke vidende om eksistensen af sådanne lige nu, men ved at der fra tid til anden annonceres i dagspressen. Vi vil også anbefale en bog om emnet: "Dit blik min lyst" af Gede Nielsen og Nervil (Tiderne Skifter 1993). Der er tale om interviews med blottere, og derudover beskrives kort om fænomenet og hvordan det kan forstås.

Du kunne også overveje at bede din læge om at henvise dig til en behandler med sexologisk viden som kunne hjælpe og vejlede dig i perioder hvor trangen bliver for overvældende og belastende for dig.

Sidst opdateret: 08.08.2000