Efter 22 års samliv med min mand, er det gået op for mig, at han er mest til S/M. Hvad gør jeg?

Spørgsmål:

Hvad skal jeg gøre, når det efter 22 års samliv med min mand er gået op for mig, at han er mest til S/M og meget fantasifulde former for sex og jeg mest hælder til det kærlige, omsorgsfulde og smukke sex? Kan jeg lære at tilfredsstille min mand uden at jeg føler mig dum, klodset og vulgær?

Her er lidt historie:

Vi har to børn; én på 21 år og én på 6 år. Vi blev gift for 5 år siden og har haft et trygt og loyalt forhold til hinanden i 23 år. For et år siden havde min mand en affære med en pige, som kunne tilfredsstille ham med den slags sex, som han åbenbart havde hungret efter i mange, mange år, men som han bare havde "glemt" at fortælle mig om. Affæren varede kun 4-5 mdr., men ikke desto mindre var min mand parat til at lade sig skille, for som min mand sagde: "Vi havde det jo heller ikke ret godt sammen". Jeg brød fuldstændig sammen, hvilket påvirkede min mand meget, og efter lange og dybe samtaler (hvor han for første gang i vores tid sammen lettede på sit hjerte og fortalte sine sexhemmeligheder) indrømmede han, at det kun var på det sexuelle område, mine evner ikke slog til; på alle andre område havde vi egentlig et perfekt forhold, så derfor droppede han tanken om at blive skilt. Vi elskede på "normal vis" 1 gang om ugen, nogle gange 2, hvilket måske også er for lidt (men hvor mange gange om ugen er normalt?), og jeg har aldrig haft fornemmelsen af, at han egentlig ønskede at dyrke den mere fantasifuld form for sex. Min mand tænker på sex 24 timer i døgnet, og efter at det blev mig bekendt har det bevirket, at vi nu elsker oftere og lidt mere "farverigt" - til stor glæde for os begge, håber jeg,- men alligevel ligger det hele tiden i mit baghoved, at han ønsker sig noget mere! Hvis jeg havde kendt til hans sexfantasier i en tidligere alder, kunne jeg måske bedre have lært og gået med til noget af det han drømmer om, men nu i en alder af 45 år føler jeg mig ærlig talt lidt dum og klodset og meget hurtig vulgær, for jeg har selvfølgelig prøvet at efterleve nogle af hans ideer/ønsker. Han sidder ofte og chatter på nettet med andre "i samme båd" som han, og det sårer mig, dels fordi jeg føler at jeg, trods benhårdt arbejde, ikke helt slår til alligevel og dels fordi jeg frygter, at han vender tilbage til den pige, han havde en affære med og som bare kunne det hele. Jeg elsker min mand og jeg syntes vi har så meget at kæmpe for og så meget at glæde os sammen over, så derfor vil jeg gøre alt hvad jeg kan for at få dette til at fungere. Derfor vil jeg nu vende tilbage til de spørgsmål, som jeg indledte mit brev med og håbe, at jeg kan få et par gode råd som kommer både mig og min mand til gode.

Svar:

Du spørger, om du kan lære at tilfredsstille din mands mere fantasifulde sexlyster, uden at føle dig forkert på en eller anden måde. For at komme til klarhed over dette, må du prøve, at mærke efter hvordan du har det, med det du engagerer dig i. Det lyder, som om du ikke er noget fordomsfuldt menneske, men er imødekommende og villig til at prøve nye ting af. De

situationer der pirrer og ophidser dig, burde jo i sagens natur være ok, men de situationer, som enten ikke siger dig noget, eller som du måske finder frastødende, bør du nok afholde dig fra. Der kommer sjældent noget godt ud af, at tvinge sig selv til noget, hvor man ikke har sjælen med. Jeres forhold er også bedre tjent med, at i spiller med åbne kort og f.eks. ikke

først efter 22 års samliv indvier hinanden i så vigtig en

"detalje", som hvad der sexuelt er pirrende.

Da din mand blev stillet overfor et valg, valgte han jo dig fremfor den kvinde, som han havde mulighed for, at leve lysterne ud sammen med. Det er dog nok ikke realistisk at tro, at din mand påny kan lægge låg på de tidligere indestængte lyster, der nu er kommet frem i lyset. Det lyder tillige, som om din mands interesse i S/M og mere avancerede sexformer også

er større end, at de kan dækkes indenfor parforholdet, idet han jo søger ligesindede på internettes chatsider. Dette kan være en trussel for jeres forhold, men behøver ikke at blive det, hvis i takler det rigtigt. Hvis du er så rummelig, at du kan acceptere dele af denne trang og han samtidig forstår, at tage behørig hensyn på de områder som du har sværest med.

Istedet for at føle, at du ikke slår til, bør du måske indse, at I på nogle punkter er ret så forskellig skruet sammen, men at I jo har en temmelig stor fælles platform, som I åbenbart begge værdsætter højt.

Angående dit spørgsmål om samlejefrekvens og normalitet, må svaret blive, at dette er ret så individuelt og at normalitetsbegrebet har vide grænser også på dette område. Man må dog nok konkludere, at en samlejefrekvens på 1-2 x

ugentlig efter 22 års samliv nok ikke ligger under gennemsnitsfrekvensen i danske parforhold. Det er dog ikke så meget hyppigheden af samværet, men istedet kvaliteten i form af intensitet, nærhed, ømhed og samhørighed der bør være i focus. Med håbet om, at det lykkes for jer, at finde en samværs model i begge kan leve med.

Børge Dandanell Thomsen

Læge og sexolog

Sidst opdateret: 18.01.2002