Min mor har brystkræft. Hvordan ved jeg om det er arveligt?

Spørgsmål

Kære Netdoktor

Min mor er cancerpatient. Hun fik for 7 år siden fjernet det ene bryst og en hel del lymfekirtler i venstre armhule, hun var i kemoterapi og fik strålebehandling. Så gik hun til kontrol i 3½ år, og herefter fandt man ud af, at hun kavde metastaser i knoglerne og i lungevævet. Man har også for nyligt fundet metastaser i leveren. Hun går nu fast i behandling en gang om ugen og bliver aldrig rask, men lægerne bremser udviklingen af kræftcellerne mest muligt. Min farmor døde af lungekræft, min mormor døde af lungekræft, en tante på min fars side har brystkræft.

Mit spørgsmål er: Hvordan finder jeg ud af hvor disponeret jeg selv er for at udvikle kræft? Jeg har hørt om, at dette kan undersøges, men hvordan gør man rent praktisk? Kan det "bare" klares med en blodprøve, eller hvad?

Med venlig hilsen en spørger

Svar

Kære spørger

NYT om behandling af kræft

INDSÆT-BILLEDTEKST-HER

Dyk ned i Netdoktors nye magasin, 'UPDATE - Kræft'. Her fortæller overlæge Ann Knoop om den seneste udvikling inden for brystkræft. LÆS HER

Jeg synes din familie har været hårdt ramt af kræft, så jeg forstår godt din bekymring. I Danmark får hver tredje person kræft i løbet af livet. Derfor er der tilfælde af kræft i alle familier, og i nogle familier kan der være mange tilfælde, uden at det behøver at dreje som en særlig arvelig disposition. Den gennemsnitlige risiko for en kvinde for at få brystkræft i løbet af livet er i Danmark 10 procent. Når din mor har fået brystkræft, er din risiko for at få sygdommen lidt forøget. Du skriver ikke, hvor gammel din mor var, da hun fik stillet diagnosen, men jeg kan regne ud, at du var 21 år. Så hvis din mor var omkring 50 år da hun fik brystkræft, er din risiko for at få brystkræft ca. 14 procent. Din risiko er altså steget med 4 procent.

Man mistænker, at der kan være tale om arvelig brystkræft, hvis der er flere tilfælde i familien, hvis der opstår brystkræft før 35 års alderen, og hvis der også tilfælde af kræft i æggestokkene. Du er ikke så tæt i familie med din tante, at det har betydning for din risiko. Du nævner også to tilfælde af lungekræft i din familie. Disse kræfttilfælde øger ikke din egen risiko for kræft.

I dit tilfælde kan man ikke i dag lave en blodprøve og finde ud af hvor meget du er disponeret til at få brystkræft. Blodprøven, som du måske har hørt om, bruges til en såkaldt gentest. Den kan kun bruges til familier hvor der både er tilfælde af brystkræft og kræft i æggestokkene. Jeg kan se, at du nu er 29 år. Din risiko for at får brystkræft nu er heldigvis meget lille. Alle danske kvinder bliver snart tilbudt regelmæssige undersøgelser med mammografi fra de er 50 år.

Jeg plejer, at anbefale kvinder i din situation, at de aftaler med deres egen læge, at få foretaget mammografi hvert andet år, når de er ti år yngre end da deres mor fik brystkræft. På den måde holder man godt øje med, at der ikke er noget i brystet. Hvis der opstår en knude, fanger man den tidligt, så chancerne for at blive helbredt er så gode som muligt.

Med venlig hilsen

Niels Kroman

Speciallæge i mamma- og endokrinkirurgi

Sidst opdateret: 24.08.2007