Vores forhold er i en fastlåst situation, hvordan kommer vi ud?

Spørgsmål

Kære Netdoktor

Min mand og jeg er begge 29 og har været sammen i over 11 år. Vi har det godt sammen, men der er jo altid udfordringer. Vi har begge ikke været sammen med andre før i tiden, så vi har ikke rigtig noget at sammenligne med. Problemet er, at min mand ikke tænder på at have samleje men på mange andre ting, hvilket er helt fint, og har gennem vores tid sammen kun kommet inde i mig 1 gang hvilket er for nogle år siden. Men i halvandet år har vi prøvet at blive gravide, men han har endnu ikke kunne komme inden i mig, så efterhånden som tiden går føler han et ekstra pres, hvilket gør, at han tager endnu mere afstand, og jeg går på kompromis, hvor han får plads til at genfinde sig selv, og der kan gå op til 2-3 mdr. før vi er sammen igen, fordi han ikke har lysten.

Til gengæld onanerer han selv op til flere gange daglig og har ingen kvaler med at gøre det foran mig, selv om han ved, at jeg ligger og er tændt. Det gør, at jeg får en følelse af at være overflødig, hvilket jeg ikke bryder mig om. Vi har snakket om det, og han mener så, at vi bare kan onanere hver for sig sammen, men det er intimiteten, jeg mangler. Nu er jeg heller ikke fejlfri. Ved samleje kan jeg heller ikke få orgasme, hvilket jeg egentlig har affundet mig med, da det sagtens kan udløses på andre måder. Så kan man jo være hård at sige, at når ingen af os kommer ved samleje, hvorfor så fokusere på det, men det er jo stadig en rar fornemmelse. Vi kan sagtens være sammen, men efter en 5-10 minutter begynder han at blive slap, og jeg kan gøre nok så meget for at hjælpe (knibe, bevæge mig, hviske ting mm.), men efterhånden virker det så akavet og unaturligt, at det ikke føles ægte. Jeg har sådan brug får en tankegang eller redskaber til at få vendt denne process, for jeg er udmærket klar over, at dette problem er dannet af os begge, men når man står i det, kan det være svært at overskue, hvor man kan sætte ind henne. Håber kan hjælpe mig/os.

Med venlig hilsen en spørger

Svar

Kære Spørger

Det er en vanskelig og fastlåst situation, du og din mand er havnet i - og det er godt, du nu tager initiativ til at få brudt den onde cirkel. Jeg går ud fra, at du skriver på vegne af jer begge - eller ved din mand slet ikke, at du nu søger hjælp? I så fald er det måske et meget godt billede på et kommunikationsproblem, som jeg fornemmer er en akilleshæl i jeres parforhold. I har været sammen, siden I var ganske unge - og de seksuelle problemer, som I begge oplever, har igennem al for lang tid fået lov at gro fast. Jeg tør naturligvis ikke (på grundlag af dine sparsomme oplysninger) gætte på grunden til jeres aktuelle problemer - men det virker på mig, som om I sidder fast i en negativ seksuel og følelsesmæssig spiral, og at ingen af jer har overskud eller mod til at bryde ud. Du skriver ikke så meget om, hvordan I i øvrigt har det med hinanden. Er I glade og udadvendte? Har i et stort netværk? Kan I grine sammen? Skændes I ofte? Hvordan fungerer hverdagen? Og hvordan fungerer jeres parforhold mere generelt? Er I forelskede? Har I det godt sammen? Er børn et ønske fra begge parters side? Og er I helt afklarede med, at det er det, I på nuværende tidspunkt ønsker? Er I generelt åbne og ærlige over for hinanden - eller er jeres forhold præget af tabuer og hemmelighedskræmmeri? Når jeg stiller så mange spørgsmål, er det fordi, jeg har en mistanke om, at der er noget grundlæggende galt med kommunikationen i jeres samliv. I hvert fald er jeres sexliv for mig at høre kørt helt af sporet - og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at sex er ved at blive et mareridt for jer begge. Et mareridt, som måske er et symptom på mere grundlæggende samlivsproblemer - eller som i hvert fald truer med at brede sig til også de ikke-seksuelle dele af jeres parforhold.

Det er derfor enormt vigtigt, at I får set hinanden dybt i øjnene og taget hul på en nødvendig dialog. Jeg vil kort sagt opfordre jer til at sætte tid af til en åben og ærlig snak - sluk mobilerne og giv jer god tid. Giv hinanden plads til at formulere hvert jeres syn på glæder og udfordringer i jeres relation. Lad være at kritisere, bebrejde eller skælde ud - og lad for guds skyld være med at forsøge at placere "skylden". I er - som du rigtigt skriver - to om det, og problemerne kan kun løses, hvis I i fællesskab giver det en chance. Den form for ærlighed, jeg efterlyser, kan naturligvis godt være svær - og der kan komme sandheder på bordet, som gør ondt. Tænder din kæreste overhovedet på dig mere - eller har han sine (erotiske) tanker andetsteds? Ønsker han overhovedet at få børn? Eller er han mentalt på vej ud af forholdet? Og hvad med dig - er du helt sikker på, at han er manden i dit liv? Eller er du bare tryghedsnarkoman?

Summa summarum: I sidder fast i en destruktiv situation, og det er på høje tid, at nogen tager affære. Derfor er jeg glad for, at du skriver. Jeg synes i første omgang, I skal se, hvor langt I kan komme med åbenhed og kommunikation, men samtidig må jeg være ærlig og sige, at I sandsynligvis har behov for professionel hjælp til at komme videre i jeres (sex)liv. I givet fald er de offentlige sexologiske klinikker på Rigshospitalet og i Randers gode muligheder, men det er noget, I skal drøfte med jeres egen læge, som skal henvise jer. Jeres nuværende situation er helt uholdbar, og der skal ske noget i en fart. Ellers bryder I langsomt og sikkert hinanden (og jeres parforhold) ned. Indtil videre skulle I måske bevilge jer selv et pusterum - aftale at kysse, kramme og kæle, men lade være med at have egentligt samleje i nogle måneder. Det kan skabe tiltrængt ro - og tid til at tænke sig om. Det er dejligt, at du/I vil have børn, men I har tid nok - og det er vigtigt at håndtere dette, inden I evt. bliver forældre. Sex og intimitet skal være sjovt og rart. Ellers er der noget galt. Held og lykke.

Mange hilsner,

Christian Graugaard Læge, ph.d.

Sidst opdateret: 19.10.2008