Hvordan løser vi min manglende sexlyst?

Spørgsmål

Kære Netdoktor

Min manglende lyst til seksuelt samvær med min mand gennem 38 år, er et problem for ham. Den manglende lyst som sådan, er ikke et problem for mig - kun i kraft af at jeg til tider har et anstrengt forhold til ham. For min mand er det seksuelle en integreret del af kærligheden - mens jeg opfatter det som en tilfredsstillelse af et fysisk behov. På den anden side, har det været problematisk i meget lang tid - og som en årsag tror jeg det skyldes at han altid har stillet store krav til mig, om at skulle være tilfredsstillet.

Hvis han har oplevet at han ikke gjorde mig tilfreds føler han sig som en fiasko. Han har også altid reageret voldsomt på et nej til sex, helt klart føler han sig afvist. Det har bevirket at jeg i mange år har simuleret lyst og tilfredsstillelse til skade for mig selv. De seneste år, har jeg ikke villet have sex. Vi kan ikke tale om det og det ligger derfor som en tikkende bombe mellem os. Jeg elsker ham meget og kan ikke tænke mig at leve uden ham, da han rummer så mange andre gode sider. Hvad kan jeg gøre? Tror ikke på at det hjælper meget at gå i behandling da det jo ikke er mit problem og behov.

Med venlig hilsen en spørger

Svar

Kære spørger

Du rejser et problem, som mange modne par kender til: Hvordan håndterer man "asymmetri" på det seksuelle felt? Det er nemlig ikke så sjældent, at et pars erotiske lyster og interesser udvikler sig i forskellig retning, når den første intense forelskelse har lagt sig, og ikke så få parforhold rummer "tikkende bomber" af samme art, som du beskriver. I mange tilfælde er den seksuelle konflikt ikke noget, man taler åbent om, og som årene går kan det tavse problem vokse sig stort og ganske destruktivt. Og det kan række langt uden for sovekammerets vægge. Nøglerne til problemets løsning hedder åbenhed, ærlighed og kommunikation. Det er helt nødvendigt at få de gensidige frustrationer frem i lyset - at få dem set i øjnene og talt igennem. Ellers er der stor risiko for, at de i sidste ende vil splitte jer følelsesmæssigt ad og måske endda tvinge jer til at gå fra hinanden. Og så vidt jeg kan forstå på din mail, er I desværre godt på vej ned ad et ærgerligt skråplan.

Du spiller komedie af angst for at skuffe/miste din mand - og han føler sig såret/krænket, når du afviser ham seksuelt. Resultatet er en ond cirkel, hvor intimitet og kærtegn bliver mere og mere "farlige", og hvor I begge er så bange for at træde ved siden af, at helt basale "samlivsbyggesten" som ømhed, nærhed og varme til sidst er truet. For mig at høre er det et alvorligt advarselstegn, at du simulerer lyst og tilfredsstillelse - og det er et stort problem, at din mand reagerer så voldsomt på et nej. Ingen af delene er rimeligt, og den onde cirkel må brydes, før den tager livet helt af jer. Jo før, jo bedre.

Den gode nyhed er, at I er et modent par, som har en lang historie sammen og derfor står på et solidt fundament. Det er også et fantastisk godt udgangspunkt, at du elsker din mand, og at du ikke kan forestille dig et liv uden ham. Det er dejligt at høre, for så er der noget at bygge videre på. Så er der et godt grundlag for at gøre noget ved problemerne. Og som sagt er der kun én vej frem: I må tage hul på snakken om jeres gensidige forventninger og frustrationer, og det kræver tålmodighed, åbenhed og god tid. Jeg synes, du skal foreslå din mand, at I afsætter fx 3-4 aftenen til gode, uforstyrrede snakke. Sørg for, at I er udhvilede og ustressede - sluk mobil og tv og gør det hyggeligt omkring jer. Fortæl på skift hinanden, hvordan I føler det - og husk for Guds skyld at begynde med det gode og positive (også selvom I anser det for selvfølgeligheder). Giv plads for hinandens historier - og undgå afbrydelser, beskyldninger og bebrejdelser. I er to mennesker, som har viet jeres liv til hinanden, og nu er der brug for at mobilisere al den kærlighed og respekt, I har for hinanden.

Giv evt. hinanden "lektier" for: Lav hver især en seddel med styrker og svagheder i jeres parforhold, som I hver især ser det. Overvej, hvilke muligheder/ressourcer I har, og hvilke trusler, som kan gøre det vanskeligt. Sammenlign jeres lister og prøv, om I kan få dem til at mødes i en fælles handleplan. Hvad drømmer I hver især om - og kan jeres drømme mødes? Hvad skal der til for at forandre trusler til muligheder? Hvad sex angår, foreslår jeg, at I bevilger jer selv en samlejepause på nogle måneder (også selvom I i forvejen ikke har sex). Det kan give lidt fred for misforståelser og frustrationer. I må hjertens gerne kysse, kramme, kærtegne hinanden og sove "i ske" - men aftalen skal være, at I ikke har sex. I mange tilfælde kan sådan en aftale løsne op for de anspændte gemytter, og mange par beskriver det som en lettelse at være intime med hinande uden risiko for misforståelser og skuffede forventninger.

Det vigtige er, at I har en klar aftale - og at den er indgået i fællesskab. Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg tror, I kunne have gavn af professionel hjælp. Men jeg tror på den anden side også, I kan komme langt på egen hånd. Det er vigtigt, at I begynder at tale ærligt sammen, og at I tør dele jeres inderste længsler og frygt med hinanden. Det vil i sig selv være en stor kærligheds- og tillidsøvelse, og hvis I kan få en god og rummelig kommunikation i gang, er I godt på vej. I burde som sagt have et godt fundament. Jeg vil gerne gentage, at den nuværende situation er helt uholdbar, og at noget skal ske hurtigst muligt. Prøv jer frem - og lov mig, at I søger professionel hjælp, hvis tingene kører af sporet. Kun du og din mand har ansvaret for, at anden halvdel af jeres samliv bliver godt og givende for jer begge.

Held og lykke

Christian Graugaard Læge, ph.d.

Speciallæge i sexologi

Sidst opdateret: 10.03.2009