Hvad kan man gøre uden medicin?
Har du mulighed for at ændre på nogen af de ting, der øger tendensen til spiserørs-reflux, er dette det bedste. Det gælder især følgende:
-
Undgå fede og meget store måltider samt måltider umiddelbart før sengetid (spis for eksempel ikke 3 timer før sengetid), da disse øger mavesyreproduktionen.
-
Er du overvægtig, skal du forsøge at tabe dig.
-
Undgå fødevarer og drikke, som du oplever forværrer symptomerne. Det kan for eksempel være alkohol, fed mad, chokolade eller kaffe.
-
Stop rygning.
-
Stop medicin, der slapper mavemunden af (spørg din læge).
-
Hæv hovedenden af din seng hvis du har natlige symptomer. For eksempel kan du bruge en ekstra hovedpude (sådan at hele overkroppen hæves) eller lægge et par bøger under hovedendens sengeben.
-
Undgå tætsiddende tøj.
Hvordan behandles halsbrand, sure opstød mavesyre-reflux og spiserørs-katar?
Næsten alle mennesker har af og til tilbageløb af mavesyre. Behandlingen afhænger af problemets sværhedsgrad.
-
Enkeltstående eller sjældne, milde tilfælde: Behøver ikke at blive behandlet med medicin. Nogle har erfaring for at det hjælper med et glas vand eller mælk, noget havregryn eller lignende. Prøv med de livsstilsændringer som er beskrevet ovenfor.
-
Få (mindre end 5 dage per måned), milde tilfælde: Her kan man benytte sig af de præparater, der virker syreneutraliserende eller danner en flydespærre af skum øverst i mavesækken. Der findes en del forskellige typer, som alle er lige effektive og koster omtrent det samme. De kan fås i håndkøb på blandt andet apoteket. Man kan vælge mellem mikstur eller tyggetabletter med forskellige smagstyper. Disse præparater tages, når man har symptomer for eksempel efter måltider og til natten. De virker hurtigt, men effekten ophører også hurtigt.
-
Ugentlige/daglige tilfælde eller kraftige smerter: I mange tilfælde bør man, især såfremt symptomerne ikke er helt typiske, undersøges med en mavekikkert (gastroskopi ). På baggrund af denne undersøgelse planlægges en behandling, hvor der tages hensyn til forandringer i slimhinden, behov, effektivitet, sikkerhed og økonomi.
-
Hvis der ved gastroskopi er påvist spiserørs-katar eller anden komplikation til mavesyre-reflux: Her vælges en langvarig ofte årelang behandling med en af de effektive men lidt dyre syrepumpe-hæmmere. Der startes med høj dosis, som efter 6-8 ugers behandling nedsættes til den mindste dosis, der holder symptomerne væk.
-
Hvis der ved gastroskopi ikke er påvist spiserørs-katar må symptomerne revurderes. Er der tvivl om diagnosen kan der alligevel på begyndes kraftig syrehæmmende behandling. Er der slet ikke nogen effekt heraf inden for 2, uger er diagnosen formentlig forkert, og behandlingen standses. I de øvrige tilfælde er princippet som skitseret ovenfor med effektiv syrehæmmende behandling til symptomfrihed, herefter reduktion til mindst mulige dosis, der giver symptomfrihed og med billigste præparat. Oftest startes med syrepumpe-hæmmer. Eventuelt skiftes til en såkaldt H2-blokker.
Er operation en mulighed?
Er der, trods ovenstående behandling, mange symptomer på grund af tilbageløb af maveindhold eller tåler man ikke behandling med medicinen, er der mulighed for operation. Det kræver dog at diagnosen reflux er stillet med sikkerhed og at symptomerne har været langvarige eller er til stor gene for patienten. Nogle patienter foretrækker operation frem for vedvarende behandling med medicin. Ved operationen forstærker man spiserørets lukkemuskel. Denne operation kaldes Funduplikation og er generelt ikke mere effektiv end syrehæmmende behandling.
Princippet ved operationen er, at man folder en lille del af mavesækken som en krave op omkring nederste del af spiserøret, og syr den fast her. Efter operationen kan der være gener i form af øget luft i maven, øget afgang af tarmluft og nedsat evne til at bøvse. Omtrent hver tredje patient har stadig behov for syrehæmmende medicin.