Annonce

Insulinpumper til behandling af diabetes

Hvad er en insulinpumpe?

En insulinpumpe er en lille mekanisk pumpe, der hele tiden pumper insulin fra en lille ampul i selve pumpen igennem en plastikslange og en plastikkanyle, som fører ind under huden på maven. På denne måde tilføres der hele tiden insulin til personen med diabetes, og der er således ikke brug for insulininjektioner med en insulinpen.

Formålet med en insulinpumpe er at tilføre kroppen insulin på en måde, der ligner det normale så meget som muligt, så personen, der bruger pumpen, får en så flot blodglukose kontrol som muligt.

Pumpen kan man bære i sin lomme i bukserne eller i et lille pumpeetui, der for eksempel kan sættes i livremmen. Der er også andre muligheder, eksempelvis kan den sættes i BH’en, så den ikke umiddelbart kan ses, hvis man for eksempel har en tætsiddende kjole på.

Fordi pumpen skal give insulin hele tiden, har man den altid på sig, specielt er det nødvendigt at have den på sig om natten, når man sover. Man kan dog tage pumpen af i kortere tid, for eksempel når man skal i bad, eller hvis man ønsker at svømme sig en tur. Længere perioder uden brug af pumpen anbefales ikke.

Cirka hver 3. dag skal man fylde ampullen, der sidder i pumpen op med insulin. Samtidigt hermed skifter man det slangesæt, som fører insulin fra ampullen i pumpen til underhuden, og den plastikkanyle der sidder i underhuden. Sidstnævnte udføres oftest med et hjælpemiddel, der gør dette stykke arbejde lettere. Når plastikkanylen indføres, er det via en nål af metal, der fjernes igen, efter at plastikkanylen er indført.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvordan fungerer en insulinpumpe?

Normalt vil en person uden diabetes producere en lille mængde af insulin hele tiden, og i forbindelse med måltiderne vil der hurtigt blive produceret en stor mængde insulin fra bugspytkirtlen. Med en insulinpen-behandling forsøger man at efterligne denne normale måde at have insulin i kroppen på ved typisk at tage noget langsomtvirkende insulin til sengetid og noget hurtigtvirkende insulin til måltiderne.

I en insulinpumpe er der kun hurtigtvirkende insulin, og med en kontinuerlig infusion af insulinen fra pumpen forsøger man nu at efterligne den lille mængde insulin, som man altid har i kroppen. Til måltiderne er man nødsaget til at tage pumpe frem for at kunne give pumpen besked om, at der nu skal bruges mere insulin til at dække det kommende måltid.

Pumpen kan således ikke selv finde ud af at styre diabetespatientens blodglukose, det er stadig patienten selv, der styrer behandlingen af sin diabetes, men det gøres via pumpen. Måske vil der inden for de næste år komme pumper på markedet, der kan selv finde ud af at indstille tilførslen af insulin ud fra den blodglukose værdi, som patienten måtte have.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvordan indstilles pumpen?

Den store fordel ved en insulinpumpe er, at man kan programmere pumpen til at give den basale mængde af insulin, som kroppen har brug for i løbet af døgnet, så dette herefter foregår helt automatisk. For eksempel har kroppen ofte et større behov for insulin i de tidligere morgentimer end for eksempel midt på natten. Således kan man programmere pumpen, så den starter med at give mere insulin et par timer, før man står op, så blodglukoseværdien ikke stiger så meget, som den ellers ville have gjort, hvis man var i behandling med langsomtvirkende insulin til natten. Det kræver dog en del af patienten og dennes diabeteslæge og diabetessygeplejerske, før man har fundet den rigtige mængde, der skal gives i løbet af døgnet, men når mængden er fundet, vil man kunne opleve, at blodglukoseværdierne bliver meget mere stabile med væsentlig mindre udsving specielt i blodglukoseværdierne over natten. Den mængde insulin, der automatisk kontinuerligt tilføres, kaldes for basalraten.

En anden væsentlig fordel med den automatiske infusion af insulin er, at man midlertidigt kan ændre på basalraten. Det vil sige, hvis man for eksempel tidligere har oplevet, at man får for lavt blodglukose, når man udøver sport på en insulinpen-behandling, så kan man på en pumpebehandling formentlig undgå dette, hvis man indstiller pumpen til, at den midlertidigt (for eksempel under sportsudøvelsen og i nogle timer derefter) giver en mindre dosis, end den normalt gør. På pen-behandling vil man ikke kunne fjerne noget af det langsomtvirkende insulin, som man måtte have i underhuden, og man er i denne situation nødt til at spise sit blodglukose op, hvis man for eksempel dyrker sport.

Nogle patienter har stor forskel på deres basale behov for insulin, alt efter om det er på arbejdsdage eller i weekenden, og i denne forbindelse kan man programmere pumpen til automatisk at skifte mellem en arbejds- og en weekend basalrate.

Kulhydratrationenangiver den mængden af kulhydrat, som 1 enhed insulin ”forbrænder”.Insulin sensitivitetenangiver, hvor meget blodglukose falder, når der gives 1 enhed insulin. Begge disse parametre kan beregnes ud fra personens samlede daglige insulinbehov. Parametrene indtastes i pumpen og bruges derefter automatisk, hver gang pumpen udregner, hvor meget insulin der skal gives til et specifikt måltid.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvordan bruges pumpen ved et måltid?

Til måltiderne, hvor kroppen har behov for en stor mængde insulin, skal pumpebrugeren måle sin blodglukoseværdi og samtidigt vurdere, hvor meget kulhydrat der er i det måltid, vedkommende skal spise. Disse to oplysninger indtaster diabetespatienten nu i pumpen og baseret på disse samt nogle for patienten specifikke parametre ( kulhydratratio og insulinsensitivitet ), udregner pumpen nu selv det insulin, der skal bruges til det givne måltid. Insulin til et måltid kaldes for ”bolus insulin”

Hvem kan bruge pumpebehandling?

Det er ikke alle patienter, der vil kunne få tilbudt en insulinpumpebehandling. Som udgangspunkt er det kun patienter med Type 1 diabetes , der tilbydes en sådan behandlingen, hvorimod patienter med Type 2 diabetes , der typisk stadig kan producere en vis mængde insulin, normalt ikke tilbydes behandlingen.

Normalt skal følgende kriterier være opfyldt, før man vil tilbyde en patient en insulinpumpe.

  • Dårligt reguleret diabetes med et langtidsblodglukose (HbA1c) større end 7.5 procent (eller 7.0 procent, hvis der er graviditetsønske)

For at få tilbudt en pumpe skal den dårligt regulerede diabetes skyldes et eller flere af følgende forhold:

  • at patienten trods optimeret behandling inklusive en dosisøgning af insulin oplever mange og uforudsigelige hypoglykæmitilfælde

  • at patienten har manglende erkendelse af insulinføling

  • at patienten erhvervsmæssigt har en hverdag, der ikke er forenelig med en optimal blodglukose regulering på flergangs insulin injektioner (for eksempel stærkt vekslende og uforudsigelige tidspunkter for måltidindtagelse, skifteholdarbejde, eliteidrætsfolk, tilbagevendende udlandsrejser over flere tidszoner, etc.)

  • at patienten ikke kan kontrollere blodglukoseniveauet i løbet af natten ved behandling med flergangs insulinbehandling med langsomtvirkende insulin taget til sengetid.

Man kan ikke få tilbudt en insulinpumpe som erstatning for den egenomsorg, der ligger i diabetesbehandlingen. Det vil sige, at man ikke kan få tilbudt en diabetespumpe, hvis den utilfredsstillende behandling på multiple insulin-injektioner skyldes:

  • at patienten ikke ønsker at måle hjemmeblodglukose i tilstrækkelig grad (4 gange dagligt eller oftere, det vil sige typisk daglig blodglukosemåling før hovedmåltiderne og til sengetid)

  • eller at patienten generelt har forståelsesmæssige problemer over for samspillet mellem insulin, kost og fysisk aktivitet.

Nogle patienter vil heller ikke få tilbudt en pumpebehandling, hvis der er fysiske forhold, der kan besværliggøre behandlingen så for eksempel blindhed, nedsat motorik af hænder etc.

En pumpebehandling vil heller ikke tilbydes, hvis ikke patienten selv er meget motiveret for en sådan behandling, eller hvis patienten ikke vil acceptere at skulle måle blodglukose mindst 4 gange dagligt. Alder har generelt ikke betydning for, om en person vil blive tilbudt behandling, både børn og ældre kan bruge en pumpe.

Hvis man mener, at man kunne være kandidat til en insulinpumpebehandling, skal man henvende sig til sin vanlige diabetesbehandler, og hvis denne også er enig i dette, kan lægen eventuelt selv iværksætte behandlingen eller henvise til et diabetescenter, der tilbyder insulinpumpebehandling.

Annonce (læs videre nedenfor)

Fordele og ulemper ved pumpebehandling

Den store fordel ved en insulinpumpebehandling er, at man generelt opnår en væsentlig mere stabil blodglukosekontrol med færre tilfælde af højt blodglukose og færre tilfælde af insulinfølinger og insulinchok. Dette er vist i flere videnskabelige undersøgelser. En større grad af fleksibilitet i dagligdagen angives også af mange som en stor fordel, ligesom hyppige udlandsrejser over flere tidszoner kan foretages med langt færre problemer, hvad angår insulinbehandlingen end ved behandling med insulinpenne.

Den umiddelbare største ulempe ved pumpebehandlingen er, at man altid skal have pumpen på sig. Hvis man ikke i forvejen har været vant til at måle blodglukose mindst 4 gange dagligt kan dette også i starten virke som en ulempe for nogle patienter.

I pumpen er der kun hurtigtvirkende insulin, og dette bevirker, at hvis der opstår pumpestop, eller hvis plastikkanylen ryger ud af underhuden, vil der meget hurtigt derefter opstå en situation, hvor der ingen insulin er tilbage i kroppen og dermed risiko for udvikling af diabetisk syreforgiftning . Tidligere var dette en frygtet komplikation til pumpebehandlingen, men i vore dage, hvor pumpen har mulighed for at alarmere ved problemer med pumpen, ser man ikke så ofte denne komplikation.

Man vil en sjælden gang kunne opleve infektioner, hvor plastikkanylen sidder eller allergiske reaktioner fra kanylen eller plastret, der dækker huder hvor kanylen sidder.

Forskellige pumpetyper

På det danske marked findes der aktuelt tre til fem forskellige pumper. Ofte vil et diabetescenter have to forskellige pumper de bruger, så patienten har en mulighed for at vælge imellem disse to. I det store hele kan alle pumper det samme og er nogenlunde lige store, så ofte falder valget på forskelle i farver på pumperne, displayet størrelse etc, mere end på pumpens funktioner.

Læs mere om DIABETES

Sidst opdateret: 20.05.2010

Annonce