Hvad er bloddoping?
Bloddoping omfatter tilførsel af fuldblod eller røde blodceller. Man kan enten bloddope sig med sit eget blod (autolog bloddoping) eller med donors blod (heterolog eller homolog bloddoping).
Hvornår anvender man typisk blodtransfusion?
Blodtransfusioner bruges i medicinsk øjemed til behandling af anæmi (lav blodprocent). Anæmi kan opstå som følge af sygdomme, som forstyrrer den normale produktion af røde blodceller for eksempel i forbindelse med sygdommene seglcelleanæmi eller thalassæmi eller som resultat af , at man har indtaget for lidt jern , vitamin B12 eller folat . Desuden kan der opstå tilstande, som medfører ødelæggelse af røde blodceller for eksempel i forbindelse med infektioner som malaria , hvor blodtransfusioner bruges til at rette op på den akut opståede lave blodprocent (anæmi). Sidst men ikke mindst kan blodtransfusioner bruges i behandlingen af akut blodtab for eksempel ved trafikuheld eller operationer.
Blodtransfusioner bliver til bloddoping, når det anvendes i præstationsfremmende øjemed. Bloddoping forbindes med udholdenhedsidrætsgrene for eksempel cykling, langrend eller langdistanceløb, hvor leveringen af ilt til de arbejdende muskler er af meget stor betydning for præstationen.
Hvordan foregår bloddoping?
Ved bloddoping, hvor man anvender eget blod, tappes blodet i perioden før konkurrence, hvorefter det opbevares. I opbevaringsperioden gendanner kroppen selv det blod, der i mængde svarer til det udtagne blod.
Tidspunktet for blodtapningen afhænger af den procedure, man benytter til opbevaring af blodet. Da kvaliteten af blod, der opbevares i køleskab, falder i takt med opbevaringsperioden, benyttes der typisk opbevaringsperioder af 4-6 ugers varighed. Uden brug af for eksempel epo til at ’booste’ produktion af de røde blodceller, er kroppen i denne periode i stand til at gendanne cirka en halv liter blod.
En veltrænet mandlig udholdenhedsatlet vil typisk forøge sin samlede hæmoglobinmængde med 5 procent efter genindgivelse af én pose blod. Genindgivelsen forekommer typisk kort tid før konkurrence eller under konkurrencer af flere dages varighed. Opbevares blodet derimod i fryseren, efter det er opblandet med glycerol, kan det holde sig i flere år, hvorfor tidspunktet for udtagningen er af mindre betydning.
Hvad er risikoen ved bloddoping?
Når hæmatokritværdien øges som resultat af bloddoping, forårsager det en fortykkelse af blodet (øget viskositet). Dette kan medføre forhøjet blodtryk og øge risikoen for blodpropper . Desuden vil der være forøget risiko for infektioner, smitte og allergiske reaktioner ved brug af blodtransfusioner med donorblod.
Hvordan kontrollerer man bloddoping?
Siden OL i Athen i 2004 har der eksisteret en metode til sporing af selv små volumener af donorblod. Har man modtaget en blodtransfusion fra en anden person, vil dette blod ikke være fuldstændigt identisk med ens eget. Der vil være forskel på om en række forskellige såkaldte antigener (overfladeproteiner) er tilstede på de røde blodceller. Hvis en blodprøve både indeholder celler med og uden disse antigener skyldes det bloddoping med donorblod.
Hvad er udsigten for fremtiden?
Autolog bloddoping, hvor atleten altså benytter eget blod, er derimod vanskeligt at spore, da de genindgivne celler er genetisk identiske med ens egne celler. Dog kan forskellige metoder bruges som indikation for autolog bloddoping.
Studier har vist, at de plastikpartikler (phtalater), som findes i blodposerne, og som har til formål at blødgøre plastikken, udskilles fra posen og derved kommer ind i blodet under opbevaring. Efter genindgivelsen udskilles dette plastik i urinen, og niveauet afphtalateri urinen er derfor markant forøget i en kort periode (24-48 timer) efter genindsprøjtningen er sket.
Desuden vil man ved at følge en atlets blodværdier over tid (biologisk pas) få en indikation om, hvorvidt en atlet har bloddopet sig, da blodværdierne vil ændre sig på en specifik måde. Hvis dette er tilfældet, vil blodværdierne blivenøje gransket af et uvildigt ekspertpanel, som har til opgave at konkludere, om de observerede ændringer kan være forårsaget af ’lovlige’tilstande/metoder som for eksempel sygdom eller ophold i højden.
Da ovennævnte testmetoder ikke er tilstrækkeligt sensitive og specifikke til sporing af små portioner autologt blod, arbejdes der fortsat på udviklingen af alternative testmetoder.