Sløringsstoffer (diuretika)

Hvad er sløringsstoffer?

Sløringsstoffer er medicin, der kan sløre tilstedeværelsen af forbudte dopingmidler i urin eller blodprøver. Sløringsstoffer findes primært i gruppen af diuretika, populært også kaldet vanddrivende medicin. Det er medicin, der øger nyrernes udskillelse af vand og salt (natrium og kalium). Herudover er enkelte ikke-diuretika også sløringsstoffer.

Sløringsstoffer kom på dopinglisten under Den Internationale Olympiske Komité, IOC, i 1985.

Hvordan virker sløringsstoffer?

Ved doping påvirker sløringsstoffer udskillelsen af andre forbudte dopingmidler i blodet eller i urinen. Urinen bliver fortyndet, så andre dopingmidler er sværere at måle. Eller de kan som plasmastofferne albumin og hydroxyethyl-stivelse ændre værdierne af forbudte midler i blodet, for eksempel EPO , ved at påvirke (sænke) hæmatokrit-værdien.

Hæmatokritværdien er procenten af røde blodlegemer i blodet, som er et udtryk for blodets evne til at transportere ilt. Endelig bruges diuretika også for at nedbringe kropsvægten kortvarigt ved at øge væskeudskillelsen. Dermed kan sløringsstoffer skjule, at en sportsudøver bruger anden ulovlig doping.

De værste eksempler på snyd ved sport er set ved vægtløftning og andre vægt-relaterede sportsgrene. Det skyldes, at brug af diuretika kan placere udøveren i en lavere vægtgruppe før konkurrencen. Dermed kan han/hun få en fordel til selve konkurrencen. Sløringsstoffer er er også blevet afsløret ved cykelsport, hvor de kan holde hæmatokritværdien nede på dopede ryttere.

Hvilke sløringsstoffer anvendes ved doping?

De sløringsstoffer, der fremgår af dopinglisten, omfatter først og fremmest alle tre former for vanddrivende medicin:

  • Thiaziddiuretika, der har en mild og langvarig vanddrivende virkning, og derfor også normalt bruges mod højt blodtryk .

  • Slynge- eller loop-diuretika virker hurtigt og kraftigt på vandudskillelsen og bruges derfor ved dårlig nyrefunktion.

  • Kaliumbesparende diuretika bruges primært sammen med en af de andre to typer for at spare på den mængde kalium, kroppen udskiller.

Det bakteriedræbende stof, indapamid, som er et såkaldt sulfonamid-derivat, er også med på dopinglisten, da det har diuretisk virkning. Herudover er der medicin blandt dopinglistens sløringsstoffer , der ikke er vanddrivende medicin. Det gælder blandt andet stoffet probenecid, der normalt bruges mod urinsur gigt samt infusionsvæsker som glycerol, albumin, dextran og hydroxyethyl-stivelse, der normalt bruges ved større mangel på fedtstoffer (lipid), væske- eller blodtab. Det gælder også stoffet desmopressin, der virker ved at nedsætte mængden af urin, og derfor blandt andet bruges mod ufrivillig natlig vandladning hos voksne og børn (nykturi og enuresis nocturna).

Der findes også medicin, der har som bivirkning at være vanddrivende. Medicin af denne type er ikke defineret som doping, da den vanddrivende virkning er meget svag. I Danmark gælder det for eksempel p-piller med drospirenon og øjendråber mod grøn stær (glaukom) med dorzolamid og brinzolamid.

Hvilke bivirkninger er der ved sløringsstoffer?

Som meget andet medicin kan diuretika have bivirkninger. Bivirkningerne kan være forskellige afhængigt af hvilket stof, der bruges. De fleste bivirkninger er afhængig af dosis og ses sjældent ved de lave doser, der skal bruges ved behandling af væskeophobning i kroppen og forhøjet blodtryk.

De hyppigste bivirkninger er lavt kalium (hypokaliæmi) og chlorid (hypochloræmiskalkalose), som kan give symptomer som appetitløshed, kvalme, diarré, svimmelhed, træthed, muskelsvaghed, føleforstyrrelser (paræstesier) og tørhed i munden.

Allergiske reaktioner i form af hududslæt, nældefeber og hudkløe kan også forekomme. I mindre doser er diuretika ikke farlige. Men langvarig og omfattende brug kan blandt andet medføre lavt natrium (hyponatriæmi), der er en alvorlig ubalance mellem salt- og vandindhold i blodet. Desuden kan der opstå hjerterytmeforstyrrelser samt sukkersyge hos personer, som i forvejen har øget risiko for det. Mænd har en større risiko for udvikling af større bryster ( gynækomasti ) ved brug af visse diuretika (spironolacton). Kvinder kan opleve denne bivirkning som smerter i brystet. En lidt sjældnere bivirkning er problemer med rejsning hos mænd (thiazider).

Lovlig og ulovlig brug af sløringsstoffer

Diuretika og andre sløringsstoffer er forbudt i og uden for konkurrence i alle idrætsgrene. Normalt bruges medicinen mod sygdomme som forhøjet blodtryk, polycystisk ovariesyndrom (PCOS) , ødem eller nyresygdom. Disse sygdomme forekommer også hos sportsudøvere. Det kan derfor være lovligt at bruge diuretika til behandling af disse sygdomme. Konkurrencesportsfolk i behandling for en af disse sygdomme skal derfor søge om dispensation (TUE) fra dopinglisten.

Lokalbedøvelsehos tandlægen med det virksomme stof felypressin er heller ikke forbudt. Men en dispensation for brug af dette, og andre sløringsstoffer, er ugyldig, hvis der ved en test afsløres et andet dopingmiddel i urinen.

Hvad kan man selv gøre?

Man kan tale med sin læge om ønsket om at stoppe med behandlingen. Et ophør med brug af diuretika skal ske ved gradvis nedtrapning over nogle uger for at undgå abnorm væskeøgning. Familie, kolleger og venner til en idrætsudøver, der misbruger sløringsstoffer/diuretika, bør bakke op om en udtrapning af misbruget. Man kan for eksempel gøre opmærksom på information som denne artikel eller anden information om emnet, for eksempel hos Antidoping Danmark. Eventuelt kan man anbefale misbrugeren at tale med en læge eller relevante personer i branchen om emnet.

Læs mere:

Sidst opdateret: 02.04.2014