Ordliste

Her finder du en liste over de svære udtryk og ord

Antistoffer Stoffer immunforsvaret danner for at neutralisere og destruere fremmede mikroorganismer.
Binyrebarkhormoner Lægemidler der virker på samme måde som de naturlige hormoner fra binyrerne. Kaldes også kortikosteroider.
Bucky-stråler Bløde røntgenstråler, der har en langt mindre gennemtrængningsevne end almindelig røntgen.
Goeckermans behandling Behandling med stenkulstjære kombineret med UV-B lys. Tjære gør huden mere lysfølsom.
Guttat psoriasis (Dråbeformet) Mange små dråbeformede pletter på et stort område af kroppen. Det første udbrud af psoriasis hos børn og unge er er tit dråbeformet psoriasis.
Immunforsvar Indre forsvarsmekanisme, der træder i kraft hvis bakterier eller andre mikroorganismer gennemtrænger hud eller slimhinder.
Invers psoriasis Psoriasis, der sidder i hudfolderne.
Kaliumpermanganat Et kemisk rødt og kraftigt farvende stof, der bliver brugt til behandling af psoriasis i form af røde bade. Kaliumpermanganat desinficerer og udtørrer væskende hud.
Købnerfænomen Skader på huden, som for eksempel solskoldning, sår eller allergiske reaktioner, der udvikler sig til psoriasis.
Lokalbehandling Behandling, der kun virker lokalt, det vil sige der, hvor det bliver placeret, for eksempel på huden.
Nummulat psoriasis (Møntformet) Lidt større, møntformede pletter.
Plague psoriasis Den mest almindelige form for psoriasis. Plaque psoriasis er karakteriseret ved afgrænsede røde hævede områder, dækket af skinnende skæl.
Psoralen Kemisk stof, der er beslægtet med stoffer, der findes i planten bjørneklo og gør huden mere lysfølsom.
Psoriasis Vulgaris Samlebetegnelse for de mest almindelige former for psoriasis.
Pustulosis palmo plantaris Pustler i håndflader og fodsåler. Udbruddene minder meget om pustuløs psoriasis, men det er tilsyneladende en grundlæggende anderledes sygdom med andre årsager end psoriasis.
Pustuløs psoriasis En sjælden, men alvorlig form for psoriasis. Huden bliver rød, smertende og i større eller mindre grad dækket af pustler, som er små blærer med gullig-hvidt sterilt indhold.
Pustler Lille pusholdig blære i huden.
PUVA Fotokemoterapi, består af Psoralen + UVA. En behandling hvor det kemiske stof Psoralen kombineres med UV-A lys.
Steroider Cremer der indeholder binyrebarkhormon.
Systemisk behandling Påvirker hele kroppen i modsætning til lokale midler, som kun virker der, hvor de bliver placeret, for eksempel i form af creme der smøres på.
UV-A Langbølget lys.
UV-B Kortbølget lys. Den del af det ultraviolette spektrum, der bedst efterligner naturligt sollys.

Læs mere om PSORIASIS

Sidst opdateret: 18.08.2010