Rigtig kost kan forsinke sygdomme

Det er velkendt, at den rigtige kost og motion kan forebygge en række af de mest almindelige livsstilssygdomme. Men hvad med kostens og motionens indflydelse, når skaden er sket? Kan den rigtige diæt og motion også helbrede?

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

Hvis livsstilssygdommen først har sat sit alvorlige spor, som for eksempel at kroppen er holdt op med at danne insulin, så kan selv den mest optimale kost ikke gøre skaden god igen. Men i de tidligere faser kan kost og motion både forsinke udviklingen af mange sygdomme og i visse tilfælde også forhindre, at sygdommen for alvor bryder igennem.

Men det er altså at tage munden for fuld at tale om egentlig helbredelse gennem kosten, siger professor Lars Ove Dragsted fra Københavns Universitet. Hvis man kunne påvise, at en bestemt kost kan kurere sygdom, så står der en Nobelpris og venter, siger han.

Han afviser på ingen måde, at kosten kan have betydning på forskellige sygdommes udvikling, og at den rigtige kost kan forhindre for eksempel en diabetes 2 i at bryde ud, hvis man sætter ind i det meget tidlige stadie. Og han har også gennem sin forskning påvist, at bestemte kostelementer kan nedsætte kolesteroltallet, men han understreger, at det jo ikke er det samme, som at man bliver helbredt for en sygdom.

- Kolesterol er en risikofaktor for sygdom. Det er ikke en sygdom i sig selv, siger Lars Ove Dragsted.

Følg de otte kostråd

Uanset om man kan bruge ordet helbredelse eller ej, har kost og motion betydning for, hvordan mange livsstilssygdomme udvikler sig. Og langt hen ad vejen handler det om at følge de 8 kostråd , siger ernæringsekspert cand.scient i human ernæring Christian Bitz.

Disse råd (se nederst) er altså ikke alene med til at forhindre en lang række livsstilssygdomme , men kan også være med til at forsinke udviklingen, fortæller Christian Bitz.

Men dertil kommer, at der i forhold til bestemte sygdomme er særlige råd, som det kan betale sig at følge. Vi har samlet en række af dem, der er bedst dokumenterede.

Alzheimers

Alzheimers kan vel ikke ligefrem kaldes en livsstilssygdom, men i takt med at vi bliver ældre og ældre, rammer den stadig flere, og den gør det samtidig med, at vi også rammes af for eksempel diabetes 2, hjertekarsygdomme forårsaget af forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol, gigt og en række kræftsygdomme .

Christian Bitz' råd til alzheimerspatienter kan passende følges af alle, for de både forebygger sygdommen og gør, at den – i de tidlige stadier – skrider langsommere frem.

Øverst på listen står omega-3-fedtsyrer, som især findes i fed fisk. Omega-3 beskytter hjernecellerne mod at blive nedbrudt. Bær i alle afskygninger er også et godt råd. De indeholder mange antioxidanter, der igen beskytter mod nedbrydning af hjernecellerne. Æg er også et godt bud på at forsinke udviklingen af alzheimers. Æg indeholder stoffet kolin, som anses for at være nødvendig for hjernens udvikling. Og endelig skal man spise fuldkornsprodukter . De kan sænke niveauet af stoffet homocysten, som er en risikofaktor i udviklingen af alzheimers.

Desuden er motion vigtig. Det er relativ ny viden, at motion fremmer dannelsen af nye hjerneceller, fortæller Christian Bitz, så det er om at få løbeskoene på, hvis hukommelsen begynder at svigte.

Annonce (læs videre nedenfor)

Diabetes

For type 2 diabetes gælder, at det i høj grad handler om at tabe sig. For 90 procents vedkommende skyldes sygdommen nemlig overvægt. Det handler altså om en sund og fornuftig kost, og så handler det i høj grad om motion. Netop for type 2 diabetes kommer motionen ind som en hel selvstændig faktor, fordi motion forbedrer sukkerreguleringen ved at øge kroppens insulinfølsomhed.

Der er mange eksempler på, at patienter, der har fået konstateret forstadier til type 2 diabetes, aldrig får sygdommen, fordi de taber sig gennem kostomlægning og motion, siger Christian Bitz. Men det er kun i de tidlige faser, man kan tale om helbredelse. Hvis kroppen ikke længere producerer insulin, så er der ikke noget at gøre.

Blodtryk og kolesterol

Forhøjet kolesterolindhold i blodet er ikke i sig selv en sygdom, men kan medvirke til udvikling af åreforsnævring . Åreforsnævring øger risikoen for blodpropper og hjerneblødning og bevirker samtidig, at hjertet skal pumpe med større kraft for at få blodet igennem de forsnævrede årer. Det giver sig udslag i et for højt blodtryk, der dermed kan være et forvarsel om, at man er på vej til at udvikle en hjertekarsygdom.

For et forhøjet blodtryk gælder igen, at rigtig mange vil have glæde af at tabe sig, fordi det forhøjede blodtryk skyldes overvægt. Hvordan de så gør det, er mindre væsentligt. Det handler om at fjerne kilo.

Desuden kan monoumættet fedt, som især findes i avocado og olivenolie sænke blodtrykket. Men husk, at det handler om at erstatte det mættede fedt fra animalske produkter og mælkeprodukter med det monoumættede. Ikke bare at spise mere monoumættet, for så stiger vægten bare.

- Man skal vælge det sunde i stedet for det usunde fedt, understreger Christian Bitz.

For mange er det er også vigtigt at passe på med saltet, hvis blodtrykket er forhøjet. Især skal man se sig godt for, når man køber forarbejdede fødevarer, for det er herfra, vi får omkring to tredjedele af den salt, vi spiser. Den sidste tredjedel drysser vi selv i maden. Som en tommelfingerregel bør forarbejdede fødevarer ikke indeholde mere end 1,5 gram salt pr. 100 gram og gerne mindre endnu, siger Christian Bitz.

Og selvom der ikke ligger videnskabelige beviser for det, var det måske en god ide at kaste sig over selleri og hvidløg. I Asien har man således i mere end 2000 år brugt selleri som blodtrykssænkende medicin, så selvom man ikke direkte kan bevise effekten, skader hverken hvidløg eller selleri.

For et forhøjet kolesterolindhold i blodet gælder stort set de samme råd som forhøjet blodtryk. Det forhøjede kolesterol er primært – men ikke udelukkende - forårsaget af mættet fedt, mens det umættede nedsætter kolesterolindholdet i blodet. Det mættede fedt får vi især fra kød og fede mælkeprodukter, mens det umættede blandt andet fås fra planteolier, fede fisk, nødder og avokadoer.

Har du forhøjet kolesteroltal, kan det godt betale sig at være endnu mere fysisk aktiv end de 30 minutter dagligt, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Fysisk aktivitet øger det gavnlige HDL-kolesterol og reducerer det skadelige LDL-kolesterol. Effekten er sandsynligvis i højere grad relateret til mængden af fysisk aktivitet end intensiteten heraf.

Christian Bitz fortæller i øvrigt, at man i dag mener, at en del af det forhøjede kolesterol skyldes en slags kronisk betændelsestilstand i kroppen. Og det kan man faktisk påvirke med en sund livsstil. Så det er altså aldrig for sent at lægge kursen om.

Annonce (læs videre nedenfor)

Gigt

Der er mange myter om, at kosten kan påvirke gigtsygdomme. Men der findes ikke specielle kostplaner, der kan helbrede mennesker med gigt. Kosten har dog betydning i forhold til visse gigtsygdomme.

For leddegigt – og måske også for andre inflammatoriske gigtsygdomme - gælder således, at omega-3-fedtsyrer kan mildne symptomerne. På Kong Christian den X' s Gigthospital i Gråsten anbefaler man derfor patienter med leddegigt at spise fed fisk og masser af frugt og grønt.

Desuden er der en del, der mener, at ingefær hjælper, fordi ingefæren dæmper inflammationen, men der er ikke blevet lavet videnskabelige undersøgelser, der be- eller afkræfter dette.

Slidgigt, som de allerfleste af os kommer til at lide af i større eller mindre udstrækning, forværres af overvægt, så her gælder det igen, at man skal sørge for at holde vægten. Og for slidgigtpatienter gælder det – i øvrigt som for alle andre – at det er vigtigt at få de næringsstoffer, der bruges til at opbygge og genopbygge knogler, muskler og brusk. Det handler om almindelig sund kost, og så er det desuden vigtigt at få nok D-vitamin og kalk.

De 8 kostråd
Spis frugt og grønt - 6 om dagen
Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen
Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød - hver dag
Spar på sukker
Spar på fedtet
Spis varieret og bevar normalvægten
Sluk tørsten i vand
Vær fysisk aktiv - mindst 30 minutter om dagen.

Læs mere om ERNÆRING

Sidst opdateret: 11.05.2009