Annonce

Angst er en folkesygdom

Hver femte dansker rammes på et eller andet tidspunkt i livet af angst. Ikke alle lige hårdt og af forskellige slags angst, men tallet er alligevel så højt, at en af de eksperter, der ved mest om angst, psykiater, ph.d. Marianne Breds Geoffroy, ikke tøver med at kalde angst for en folkesygdom.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet Nyt & Sundt, som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet er gratis og udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark",
hvis du er tilmeldt.

Du kan tilmelde dig på
sygeforsikring.dk.

Angst er en sygdom med store konsekvenser. Både for den enkelte, for de pårørende og for samfundet. Der er nemlig meget stor risiko for at udvikle et misbrug, hvis man lider af angst, fordi alkohol og stoffer dulmer angsten. Så der er al mulig grund til at gøre noget for at hjælpe den angstramte, og heldigvis findes der også gode behandlingsmuligheder i dag.

Overordnet findes der fem former for angst:

  • Panikangst: Angstanfald, der kommer pludseligt og er så voldsomt, at man er bange for, at man fejler noget med hjertet, skal besvime, blive sindssyg eller dø.

  • Socialfobi: Angst for at rødme eller svede eller på anden vis komme til at røbe, at man er nervøs, samt angst for at andre skal tænke kritiske tanker om én.

  • Generaliseret angst: Tendens til at overbekymresig og mere eller mindre konstant føle nervøsitet og anspændthed.

  • Agorafobi: Agorafobi er angst for at færdes steder med mange mennesker, for eksempel i supermarkedet, i bussen eller i toget.

  • Enkelfobi: Angst for specielle ting eller situationer, for eksempel angst for edderkopper, angst for højde, for at flyve eller for tordenvejr.

I det følgende beskriver vi de tre første angstformer.

Anonym krisehjælp i Akuttilbud

Har du myldertanker, angst eller slås med psykiske lidelser, der gør, at verden pludselig kan vælte for dig?

Så hent hjælp i Akuttilbuddet. Her kan du døgnet rundt få en samtale med en medarbejder ved enten at ringe til et akutnummer eller møde personligt op. Akuttilbuddet er blevet etableret i samarbejde med Socialstyrelsen og finde i følgende kommuner: Fredericia/Middelfart, Gladsakse

Panikangst

Der findes ingen danske undersøgelser, der viser, hvor mange der lider af panikangst .

Men tal fra lande som USA, England og Australien viser, at omkring to procent af befolkningen på et eller andet tidspunkt kommer til at lide af panikangst. Omregnet til danske forhold vil det sige, at det vil ramme ca. 100.000 danskere. Lidelsen rammer flere kvinder end mænd og begynder ofte i 20-30 års alderen.

Et panikangstanfald opleves meget voldsomt. Ifølge Marianne Breds Geoffroy oplever mange, at de ikke kan få vejret og de bliver overvældet af dødsangst og rædsel. Udover vejrtrækningsproblemer oplever mange hjertebanken og fornemmelsen af at falde om. Et anfald opstår ikke på bestemte tidspunkter eller steder. De fleste anfald kommer dog uden for hjemmet og varer i sig selv som regel højst nogle minutter.

Annonce (læs videre nedenfor)

Generaliseret angst

Generaliseret angst kan også kaldes bekymringsangst. Man plages konstant af bekymring og uro i kroppen. Ofte er man bekymret for, om en selv eller ens nærmeste kommer ud for en ulykke, bliver syge, eller man er bekymret for, om man har overset noget og forestiller sig alle mulige negative konsekvenser, hvis man ikke er sikker på, at alt er i orden.

Det er de færreste, som lider af generaliseret angst, som selv ser det som angst, og mange får derfor aldrig stillet en diagnose. De kommer typisk til lægen med klager over, at de ikke kan falde i søvn eller føler sig urolige.

Man regner med, at cirka tre procent i den vestlige verden lider af generaliseret angst. De fleste med generaliseret angst har haft det, siden de var unge. Og ifølge Marianne Geoffrey fortæller halvdelen, at de har haft det siden barndommen. Lidelsen rammer flere kvinder end mænd.

Annonce (læs videre nedenfor)

Socialfobi

Eksperterne regner med, at mindst 7 procent af befolkningen lider af socialfobi . Det kan starte allerede i 4-5 års alderen, men de fleste rammes, når de bliver teenagere. Lidelsen rammer næsten lige så ofte drenge som piger.

Socialfobi giver sig udtryk ved, at man føler sig anspændt og ubehageligt til mode, når man er sammen med andre i bestemte situationer. Det kan for eksempel være, hvis man skal holde en tale, spise sammen med andre, eller bare det at være sammen med andre i pauserne på arbejdet.

Angsten ved socialfobi er ofte mindre intens end ved panikangst, til gengæld står den på i time- eller dagevis op til en social situation, man frygter. Mennesker med socialfobi forsøger typisk at gennemføre et normalt liv med uddannelse og familie. Men da angsten ikke aftager, selvom man i årevis har presset sig til at udholde samvær, fører det til, at man så vidt muligt undgår de situationer, man frygter.

Annonce (læs videre nedenfor)

Sådan opdages angstlidelserne

Fælles for angstlidelserne er, at det er noget der mærkes i kroppen. Mest udtalt ved panikangst, hvor det opleves som om, man ikke kan få vejret, eller som om man vil falde om. Det er da også den pludselige og stærke kropsreaktion ved panikangst, der gør, at folk oftere kommer i behandling, end tilfældet er med de øvrige angstformer, fortæller Marianne Breds Geoffroy.

- Den voldsomme oplevelse gør, at mange øjeblikkeligt vil opsøge skadestue eller læge første gang, det sker. De forbinder ikke anfaldet med angst, men er overbeviste om, at de må fejle noget akut, siger hun.

Helt anderledes ser det ud for generaliseret angst, hvor de ramte har mere fokus på tankerne end på kroppen. Og det samme gælder ved socialfobi. Den ramte ved godt hvilke situationer, der gør ham eller hende urolig, men der er ikke samme kropslige komponent (det vil sige, at kroppen reagerer med for eksempel åndenød) som ved panikangst.

Årsager til angst

Vi er alle sammen født med en kamp/flugt-refleks – en overlevelsesrefleks, der skal hjælpe med at redde os, hvis der er fare på færde. Den refleks udløses nemmere hos nogle end hos andre. Nogle er født med et særligt vagtsomt anlæg.

- Når kvinder hyppigere rammes af angstlidelser end mænd, giver det overlevelsesmæssigt god mening. Kvinder er fra naturens side mere sårbare overfor farer i omverdenen, fordi kvinder vil være gravide eller have små børn omkring sig som de skal beskytte, og det gør, at der er brug for mere tid for at komme i sikkerhed for uventede farer. I bund og grund er det altså en god og naturlig refleks, siger Marianne Breds Geoffroy.

Men hos nogle er den altså meget følsom. Tænker man sig en røgalarm, der går i gang, bare man stryger en tændstik, er det et godt eksempel på, hvor følsom refleksen kan være hos angstramte.

- Det store problem er, at de angstramte ikke forstår denne refleks. Det er derfor meget vigtigt at få forklaret dem, hvordan den virker og hvorfor de reagerer, som de gør. Alene forståelsen af sammenhængen kan gøre, at bare få behandlinger med kognitiv terapi kan hjælpe, siger hun.

Arv spiller en rolle for, hvem der udvikler en angstlidelse. Arvelighedsdelen svinger mellem 30 og 50 procent, og synes lidt højere for socialfobi end for de øvrige angstformer.

Om årsagerne til, at nogle mennesker får angst, konkluderer Marianne Breds Geoffroy, at det er en kombination af livsomstændigheder, presset på den enkelte, og hvor let kamp/flugt-refleksen bliver udløst.

Annonce (læs videre nedenfor)

Behandling

Behandlingen af de tre angstformer er stort set den samme – men resultaterne af behandlingen er derimod ikke lige gode. Kognitiv terapi eventuelt suppleret med antidepressive midler er det anbefalede behandlingstilbud.

- Det store problem er, at de angstramte ikke forstår kamp/flugt-refleksen. Det er derfor meget vigtigt at få forklaret dem, hvordan den virker og hvorfor de reagerer, som de gør. Alene forståelsen af sammenhængen kan gøre, at bare få behandlinger med kognitiv terapi kan hjælpe, siger hun.

Behandling med kognitiv terapi går i store træk ud på at få den angstramte til at forstå, hvad der sker og efterhånden opsøge de situationer, der udløser angsten. Resultaterne af kognitiv terapi er især gode, når det gælder panikangst og socialfobi, mens resultaterne ved generaliseret angst er knap så gode. Den kognitive terapi suppleres evt. med antidepressiv medicin, men mange døjer stadig med indre uro og anspændthed, fortæller Marianne Breds Geoffroy.

De mennesker, der lider af generaliseret angst, kommer let ind i en ond cirkel, hvor de er bekymrede hele tiden, og hvor de så bliver bekymrede over deres bekymring. Hjælp til søvn og hjælp til overblik over ugens program kan hjælpe mange.

Pårørende

De pårørende berøres også stærkt af, at deres familiemedlem er ramt af angst. Og her er det vigtigt at støtte den angstramte. Man skal hverken gå med på eller afvise angsten, men i stedet prøve at huske den ramte på det, de har lært under behandlingen. Og som forældre kan man gøre en stor indsats for at forebygge, at ens barn kommer til at lide af angst ved at gå forrest og vise et ængsteligt barn, at der ikke er noget at være bange for. Fuldstændig som man gør, når barnet første gang skal kaste sig ud i bølgerne.

Fakta

Hvor mange lider af angst?

En engelsk screeningsundersøgelse omsat til danske forhold anslår, at ca. 350.000 danskere i alderen 16 til 65 år lider af en form for angst. En lille del af disse patienter behandles i sygehussektoren, og et ukendt antal behandles hos praktiserende psykiater, praktiserende psykolog og alment praktiserende læge. Det er tilfældigt, hvor patienterne behandles, og det må antages, at en stor del af angstpatienter ikke modtager et relevant behandlingstilbud, men blot lever med deres angst. Formentlig fordi de tror, at de bare er skruet sådan sammen og ikke ved, at det kan behandles. Mange, der lider af generaliseret angst, forbinder ikke symptomerne med angst, men opfatter dem som uro og søvnproblemer. Og det samme gør deres læge formentlig.

Kilde: Angstforeningen

Fakta

Mindfulness virker på socialfobi og angst

Dansk forskning viser, at unge voksne med socialfobi og angst, personer med tilbagevendende depression og kræftpatienter får det signifikant bedre ved at følge et otte ugers program med mindfulness.

Psykolog, ph.d Jacob Piet fra Psykologisk Institut på Aarhus Universitet har i sin ph.d. handlig samlet resultater af forskning, der har været publiceret i en række prestigefyldte tidsskifter inden for klinisk psykologi.

Forskningen viser, at patienter med social angst i en mindfulness-behandling får det lige så godt som patienter, der følger en almindelig kognitiv behandling.

Kilde: Ph.d-afhandling af Jacob Piet

Fakta

App mod panikangst

Marianne Breds Geoffroyhar netop udviklet en app, der hedder PanicRelief, der skal hjælpe især de, der lider af panikangst, med at tage et anfald i opløbet. Hvis man sidder i bussen og kan mærke, at noget er på vej, kan man bruge app’en til at få vejrtrækningen under kontrol og i det hele taget slappe af og dermed undgå anfaldet.

Læs mere om DEPRESSION OG ANGST

Sidst opdateret: 22.07.2014

Annonce