Har man ondt i ryggen, er det ofte tilfældigt, om man vælger at gå til en fysioterapeut eller en kiropraktor. Mange af os har nemlig svært ved at forstå, hvad forskellen egentlig er på de to faggrupper. Vi har den opfattelse, at vi skal vælge en fysioterapeut, hvis vi tror, at massage vil hjælpe, og en kiropraktor hvis vi tror, det vil hjælpe at få ’knækket’ vores led. For at blive klogere på, hvornår man skal vælge den ene eller den anden faggruppe, har Nyt og Sundt talt med Lone Kousgaard Jørgensen, der er formand for Dansk Kiropraktor Forening, og Martin B. Josefsen, der er formand for Dansk Selskab for Fysioterapi (DSF).
Lone Kousgaard Jørgensen og Martin B. Josefsen forstår begge godt, hvorfor mange mennesker er usikre på, om de skal vælge en fysioterapeut eller en kiropraktor. I virkeligheden er der mange overlap mellem de behandlinger, som de to faggrupper tilbyder, så den udbredte opfattelse af, at fysioterapeuter kun masserer, og kiropraktorer kun ’knækker’ led, holder på ingen måde stik.
Selvom vores uddannelser er forskellige, så baserer vi vores behandling på den samme forskning, og vi har derfor også mange overlappende behandlingsmetoder. Både fysioterapeuter og kiropraktorer udfører massage og mobiliserer led både med og uden knæk.
Selvom vores uddannelser er forskellige, så baserer vi vores behandling på den samme forskning, og vi har derfor også mange overlappende behandlingsmetoder. Både fysioterapeuter og kiropraktorer udfører massage og mobiliserer led både med og uden knæk. Herudover tilbyder begge faggrupper information og vejledning, som kan afhjælpe og forebygge yderligere problemer, ligesom vi også begge kan igangsætte træning, målrettet patientens problem, siger Martin B. Josefsen og suppleres af Lone Kousgaard Jørgensen:
Når jeg hurtigt skal fortælle folk om forskellen på kiropraktik og fysioterapi, plejer jeg at sige, at kiropraktorer er rigtig gode til undersøgelse og behandling, og fysioterapeuter er rigtigt gode til forebyggelse og genoptræning. Men når det er sagt, kan vi alle det hele.
Offentligt tilskud og henvisning fra egen læge
Alle, der bor i Danmark, har efter Sundhedsloven ret til at få tilskud til kiropraktor- og fysioterapibehandling. At gå til kiropraktor og få tilskud til behandlingen kræver ikke en lægehenvisning. Dog er det sådan, at det kræver en henvisning fra en praktiserende læge, hvis man ønsker at få tilskud til fysioterapi. Behovet for lægehenvisning til fysioterapi vedrører således alene spørgsmålet om tilskud, idet patienter til enhver tid kan få behandling hos fysioterapeut uden henvisning, men da uden tilskud. Forskellen skal blandt andet ses i sammenhæng med, at tilskuddet til fysioterapi (40 procent) er væsentligt højere end tilskuddet til kiropraktorbehandling.
Behandling hos fysioterapeut og kiropraktor tager udgangspunkt i en grundig undersøgelse og diagnostik.
Man kan få henvisning fra sin læge med tilskud til følgende behandlinger hos en autoriseret fysioterapeut: Første konsultation (med undersøgelse), manuel terapi, træningsterapi, massage, el terapi og afspænding, med mere.
Man kan få tilskud til følgende behandlinger hos en kiropraktor: Undersøgelse, forebyggelse og behandling i et behandlingsforløb og røntgenundersøgelse, når det er nødvendigt. Man kan desuden få tilskud til behandling med specifikke øvelser, opfølgende træning og forskellige supplerende ydelser, når behandlingsindsatsen er særligt krævende.
I det følgende skal vi se på, hvad henholdsvis en fysioterapeut og en kiropraktor typisk tilbyder af behandling, så forskellene kan træde lidt klarere frem.
Det kan fysioterapi
En fysioterapeut har sin grunduddannelse fra et university college og har studeret i 3,5 år. Fysioterapeuter er specialiserede i at undersøge og behandle patienter med problemer i bevægeapparatet som følge af overbelastning og skader, eksempelvis hold i ryggen eller nakken. Smerter i ryg og nakke er hyppige årsager til at konsultere en fysioterapeut.
Behandlingen tager udgangspunkt i undersøgelsen, hvor kerneårsagerne til problemet udredes og kan bestå af manuel behandling (herunder mobilisering og manipulation), specifikke øvelser og træning, afspænding og patientuddannelse.
Fysioterapeuten er også specialuddannet i at tage sig af genoptræning og rehabilitering efter sygdom, for eksempel lammelser og brud, som truer patientens førlighed. Behandlingen er her træning af styrke, balance og bevægelser, så patienten bliver så selvhjulpen som muligt. Endelig har nyere fysioterapeutisk forskning vist, at træning kan forebygge, at patienten skal opereres for eksempelvis diskusprolaps i ryggen og slidgigt i knæ og hofte.
Stadig flere fysioterapeuter efter- og videreuddanner sig efter endt grunduddannelse og specialiserer sig inden for særlige områder. Der er også et stigende antal forskende fysioterapeuter.
Tidligere bestod fysioterapeutens behandling hovedsageligt af massage med det formål at få musklerne til at slappe af. I dag er mobilisering af leddene samt træning og øvelser en lige så væsentlig del af behandlingstilbuddet. For at reducere smerter og øge funktionen, kan fysioterapeuten også benytte sig af triggerpunktbehandling dvs. massage af ømme punkter i musklerne, overbelastede muskler, senevæv og mobilisering af irriterede nerver og disses omgivelser.
Der er fokus på, at patienten selv skal gøre en indsats for at få det bedre, og fysioterapeuten forsøger således at optimere patientens indsigt i egen situation ved at informere om tilstanden og give vejledning om, hvad patienten selv kan gøre. Supplerende behandlingsformer kan eksempelvis være at bruge tape for at påvirke symptomer, eksempelvis ved akutte skader – det kan være at tape et knæ eller en ankel ved forstuvning.
Behandling hos en fysioterapeut består oftest af flere elementer alt efter diagnosen og patientens behov. Fysioterapeuter vejleder også omkring ergonomi i dagligdagen og på arbejde. Ultralydsscanning kan være et supplement i undersøgelsen f.eks. for at se, om der er overrivning af sener eller hævelser i muskler og led. I behandlingen kan ultralydsscanning være med til at guide korrekt udførsel af øvelser. Også akupunktur bruges som supplement til den fysioterapeutiske behandling.
Et mindre udbredt supplement er chokbølgebehandling, som foregår med et apparat, der kan bruges på to forskellige måder – fokuseret og radierende. Når man bruger chokbølger radierende, sender man vibrationer ned gennem vævet, som virker som dybdegående massage. Når det foregår fokuserende, går man lidt dybere og mere præcist til værks med chokbølgerne, og det gør man for eksempel ved hælespore eller ved seneknuder. Der foreligger dog endnu ikke så meget forskning i effekten, og chokbølgebehandling er derfor heller ikke så udbredt i praksis.
Det kan kiropraktik
En kiropraktor har taget en femårig uddannelse ved et universitet. Kiropraktorer er kendt for at behandle nakke- og rygproblemer, men ser også mange med forstuvede ankler. Tit kan man nøjes med at have plager fra en forstuvet ankel i tre uger, hvis en kiropraktor sætter den på plads med det samme i stedet for at vente seks uger, hvis man ikke foretager sig noget. Ifølge Lone Kousgaard Jørgensen viser forskning, at kiropraktik er hjælpsomt ved akutte nakkehold, forstuvede ankler, tennisalbuer, akutte lændehold og rygproblemer, herunder diskusprolaps.
En del af behandlingen hos en kiropraktor er frigørelse af led, der er låst i en forkert stilling – man kan sammenligne det med et hængsel på en dør, der skal vrides løs, så døren lettere lukker. Nogle gange giver ledfrigørelse et knæk.
Ud over frigørelse af led benytter kiropraktoren i lighed med fysioterapeuten sig også af bløddelsteknikker, det vil sige massage og strækteknikker. Det sker dog oftest i kombination med knæk, men der er patienter, der ikke ønsker knæk, eller hvor det ikke er relevant, og så foretager kiropraktoren stræk og mobilisering af leddene i stedet.
Mange kiropraktorer bruger også akupunktur, hvor man rammer triggerpunkter og får vævet til at slappe af.
Nogle bruger laserterapi som supplement eller erstatning af massage. Laserlyset aktiverer energiprocesser i cellerne, der fremmer heling, typisk ved betændelsesagtige tilstande i vævet, for eksempel ved seneskedehindebetændelse.
Chockbølgebehandling bruges ikke kun af fysioterapeuter, men også af kiropraktorer (se afsnittet ”Det kan fysioterapi”).
Kiropraktorer og fysioterapeuter arbejder ofte sammen, fordi der er mange tilstande, hvor patienten kan have glæde af både fysioterapi og kiropraktik.
Øvelser er også en vigtig del af behandlingstilbuddet, enten individuelt målrettet patienten eller i form af holdtræning sammen med andre rygpatienter.
Læs mere om osteopati her.
Fakta
Mobilisering og manipulation
…er typisk til manuel behandling af led, herunder rygsøjlen. Både mobilisering og manipulation betyder bevægelse af led, det vil sige bevægelse af knogler og disses ledforbindelser med tilhørende ledkapsler, ledbånd osv. med henblik på at mindske smerter og øge bevægelighed.
Mobilisering er typisk mere langsomme bevægelser, som evt. kan have en strækkende effekt, mens manipulation typisk er en mere hastig bevægelse, hvor der typisk kan opstå et hørbart "klik" eller "knæk" i leddet. Ifølge forskningen ser der ikke ud til at være større effektmæssige forskelle mellem de to tilgange til rygbesvær.
Kilde: Martin B. Josefsen, formand for Dansk Selskab for Fysioterapi (DSF).
Gode råd ved valg af fysioterapeut eller kiropraktor
Vælg behandler ud fra, hvad du selv tænker vil hjælpe dig bedst, hvis du nogenlunde ved, hvad du fejler. Der foreligger ikke så meget forskning, der viser, om fysioterapi eller kiropraktik er mest effektivt.
Er du i tvivl, så kontakt både en fysioterapeut og en kiropraktor, og fortæl dem om dit problem. Spørg hvilken behandling, de vil foreslå, hvilken erfaring, de har med at behandle netop dit problem, og hvor mange behandlinger, de antager, du skal have.
Hvis du har gode erfaringer fra tidligere med en behandling, er det en god idé at vælge samme behandling, hvis det samme problem skulle dukke op igen.
-
Hvis du har problemer med ”gentagne symptomer” fra samme område, for eksempel lænd eller nakke, kan det være en god idé sammen med behandleren at finde årsagerne og for eksempel få lavet nye bevægestrategier og ændre fokus i behandlingen. Snak med din behandler herom.
Kilde: Kilde: Martin B. Josefsen, formand for Dansk Selskab for Fysioterapi (DSF) og Lone Kousgaard Jørgensen, formand for Dansk Kiropraktor Forening