Rekonstruktion af brystet ved kræft

Mange kvinder, der skal opereres eller er blevet opereret for brystkræft, ønsker ikke at gå med en udvendig brystprotese fremover. En brystbevarende operation kan ofte komme på tale, men da det ikke altid er muligt, kan man i stedet få en brystrekonstruktion. Her kan du læse om, hvad der typisk findes af muligheder.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

Omkring 4.000 kvinder opereres hvert år for brystkræft, og da det ikke altid er muligt at bevare brystet, kan man i stedet ved hjælp af plastikkirurgi rekonstruere brystet. Ifølge Ann Udesen, der er overlæge og plastikkirurg samt ansvarlig for brystrekonstruktioner på Odense Universitetshospital, er man kommet langt inden for forskellige metoder til rekonstruktion. Ann Udesen gør opmærksom på, at et vellykket resultat af en brystrekonstruktion er et bryst, som ligner det raske bryst. Alligevel vil det erstattede bryst altid føles anderledes, idet følesansen vil være forringet. Det vil heller ikke kunne ligne det erstattede bryst fuldstændig.

Der er flere muligheder, når det gælder brystrekonstruktion, som vi skal se på i det følgende.

Primær og sekundær rekonstruktion

NYT om behandling af kræft

INDSÆT-BILLEDTEKST-HER

Dyk ned i Netdoktors nye magasin, 'UPDATE - Kræft'. Her fortæller overlæge Ann Knoop om den seneste udvikling inden for brystkræft. LÆS HER

I princippet kan en brystrekonstruktion foretages når som helst. Nogle kvinder får rekonstruktionen udført, samtidig med at de får bortopereret det kræftramte bryst. Det kaldes en primær brystrekonstruktion. Denne operationstype anbefales ikke til kvinder, der efterfølgende skal i strålebehandling, da strålerne kan ødelægge rekonstruktionen, så den ikke bliver pæn at se på. Man taler om en sekundær brystrekonstruktion, når brystet, efter at være blevet opereret for kræft, først bliver rekonstrueret på et senere tidspunkt.

Ifølge Ann Udesen vil det ved sekundær brystrekonstruktion ofte være en fordel at vente et halvt til et helt år efter bortoperationen af brystet, så arrene får tid til at hele, og bivirkningerne i forbindelse med en eventuel kemoterapi og strålebehandling er aftaget. Nogle kvinder vil desuden gerne have tid til at overveje, om de ønsker en brystrekonstruktion, eller om de kan leve med en udvendig brystprotese.

- Uanset om der er tale om en primær eller en sekundær rekonstruktion, udføres den først, når sygdommen er under kontrol eller helbredt. Der laves et stigende antal primære rekonstruktioner efter protesemetoden, fordi de andre former for rekonstruktioner kræver langt flere ressourcer og derfor sjældent kan tilbydes med så kort en frist, som en operation for kræft kræver, siger Ann Udesen.

Der er flere og flere kvinder, der vælger at få foretaget en præventiv bortoperation af bryst og primær rekonstruktion, fordi de er arveligt disponeret for brystkræft.

De hyppigst anvendte metoder

Når et bryst skal rekonstrueres, foregår det i flere tempi, hvor man først laver en rekonstruktion af brystets fylde og derefter rekonstruerer brystvorten. Måske er det bagefter nødvendigt at ændre lidt på det raske bryst for at skabe symmetri. Forløbet varer som regel omkring et halvt til et helt år, afhængig af den valgte rekonstruktionsmetode og om der tilstøder komplikationer.

Rekonstruktionen af brystfylde kan lidt forenklet sat op ske ved to forskellige metoder: Protesemetoden eller anvendelse af eget væv med/uden en protese.

Protesemetoden

Man indopererer en protese bestående af silikone under brystmuskulaturen, sådan at den ligger i en lomme mellem ribbenene og den store brystmuskel. Ofte anvendes der samtidig et net af kunststof eller af “grisehud” for at fastholde protesten i muskellommen. "Grisehuden” består af bindevæv fra grisens hud og er på forhånd behandlet således, at den ikke indeholder celler. Der er derfor ikke fare for, at kroppens immunforsvar afviser huden. En protese egner sig bedst ved rekonstruktion af mindre bryster, da der ofte ikke er så meget plads til protesen i "lommen". Dog har brugen af net gjort det muligt at lave større rekonstruktioner med proteser.

Man kan eventuelt operere det raske bryst mindre, så der opnås symmetri. Ved operationen sættes et par dræn ind til at suge blod og sårvæske fra det opererede sted, og de fjernes i løbet af nogle dage.

Hvis man har problemer med at få tilstrækkelig brystfylde med en protese, kan man bruge en protese med et rumfang, der kan justeres ved at påfylde saltvand – en expansionsprotese. Man kan også bruge en protese af silikone og kombinere den med en expansionsprotese med saltvand. Expansionsprotesen indopereres samme sted som protesen, og der indsættes ligeledes sårdræn. Ventilen til påfyldning/aftapning af saltvand placeres enten i selve protesen eller koblet til den via en plastslange, som placeres lavt i armhulen, så den er til mindst mulig gene. Man påfylder langsomt saltvand, så huden og musklen kan udvide sig. Det sker som regel en gang om ugen over nogle uger ambulant. Man kan godt få en fornemmelse af, at det spænder i brysterne, som dog går over igen. Omkring tre måneder efter sidste påfyldning kan man eventuelt operere brystet igen og justere rumfanget.

Anvendelse af eget væv

En anden mulighed er at bruge eget væv til rekonstruktionen. Det foregår ved, at man laver en lap bestående af eget hud-, fedt- og muskelvæv og eventuelt kombinerer den med en protese eller en expansionsprotese. Hvis man kan lave en lap, der er stor nok, kan det undgås at indoperere en protese samtidig. Typisk bruges følgende lapper: Göteborg-lappen, LD/TAP-lappen, TRAM/DIEP-lappen og TUG-lappen.

Göteborg-lappen...

Er opkaldt efter den svenske by, hvor man opfandt operationsmetoden. Den går ud på at bruge overskydende væv i armhuleområdet hos kvinder, der har en del overskydende væv her. Man forskyder herved væv fra siden af kroppen fremad og opefter og bruger stort set altid også en protese til rekonstruktionen. Dræn indsættes ligesom ved protesemetoden.

LD/TAP-lappen...

Står for LatissimusDorsi-lappen og består i at tage en lap fra området mellem skulderbladene og hoftekammen. Afhængig af hvor fyldigt brystet bliver, kan man vælge også at indoperere en protese. TAP-lappen er en videreudvikling af LD-lappen, hvor man ikke medtager muskel og derfor får færre gener.

TRAM/DIEP-lappen...

Står for TransverselRectusAbdominisMusculocutan-lappen. Man tager en fri lap fra vævet mellem navlen og skambenet. Da kvinder ofte har meget væv her, behøver man typisk ikke at indoperere en protese, og det er ofte heller ikke nødvendigt at korrigere det andet bryst for at opnå symmetri.

Fri lap-rekonstruktion er omfattende kirurgi, hvor sammensyningen af de små blodkar foregår under mikroskop. Operationen tager en hel dag og tilbydes kun til helt raske patienter, der er ikke-rygere og har normal vægt.

Man vil få et ar svarende til bikinilinjen og omkring navlen. I sjældne tilfælde kan man få brok der, hvor lappen er taget eller gener fra bugvæggen, da man også har taget bugmuskulatur for at kunne lave lappen. DIEP-lappen er en videreudvikling af TRAM-lappen, hvor man ikke medtager bugmuskulatur og derfor risikerer færre gener. Det er dog ikke altid muligt at lave en DIEP-lap, hvis patientens kar er for tynde. Man kan først under operationen endeligt afgøre, om det er muligt at lave en TRAM- eller en DIEP-lap.

TUG-lappen...

Er en lap som tages fra indersiden af låret, den laves ikke så ofte.

Fedttransplantation...

Endelig er der mulighed for at foretage en fedttransplantation. Det er dog meget sjældent, at der laves en egentlig brystrekonstruktion med fedttransplantation, da det vil kræve mange fedttransplantationer, fordi man kun kan flytte meget lidt fedt ad gangen. Det vil også betyde, at man bliver bedøvet mange gange, fordi man ikke kan flytte så meget fedt ad gangen. Det skyldes, at fedtet ikke som lapperne er koblet på blodkar og derfor har svært ved at overleve, således at en del af fedtvævet går tabt, hvis man flytter for meget fedt ad gangen. Metoden er velegnet til korrektioner efter de andre brystrekonstruktionsmetoder.

Rekonstruktion af brystvorten

Efter man har rekonstrueret brystets fylde, og arrene er helet, kan man gå i gang med at genskabe en brystvorte. Det sker som regel tre måneder efter operationen og foregår ved, at man samler noget hud midt på brystet - en såkaldt rejsning af små hudlapper, der sys ind. Herefter tatoveres ’brystvorten’ og området heromkring i samme farve som det raske bryst. Dette kan ske ambulant.

Komplikationer

Som ved al anden kirurgisk behandling er der risiko for komplikationer. De mest almindelige komplikationer er gener fra arrene i form af rødme, kløe og fortykkelse. Ved en operation med TRAM/DIEP-lap kan man i sjældne tilfælde opleve at få en svag bugvæg og eventuelt brok. Man kan også opleve at få infektion i sårene eller en blødning med en blodansamling, som skal tømmes. Ved rekonstruktion med fri lap (Tramp/Diep-lappen og Tug-lappen) er der altid risiko for, at der opstår en blodprop i karsammensyningerne, og hermed går rekonstruktionen tabt. Det sker for fire procents vedkommende på verdensplan.

Har man fået indopereret en brystprotese, kan der i sjældne tilfælde gå hul på protesen, så den må udskiftes. Som udgangspunkt holder en brystprotese cirka 15 år og skal så skiftes.

En følgevirkning af strålebehandlinger, er at huden og brystmusklen bliver stram. Det betyder som regel, at man ikke kan lave en rekonstruktion alene med protese eller expansionsprotese, da strålevæv heler dårligere. Der vil ofte også være andre komplikationer som blandt andet kapselskrumpning; det vil sige, at protesen bliver hård.

- Rekonstruktion med TRAM/DIEP-lapog TUG-lap er de sværeste rekonstruktioner at lave, og det kræver, at plastikkirurgen er uddannet mikrokirurg. Disse operationer kan kun foretages på et universitetshospital og giver det kosmetisk flotteste resultat. Valg af metode afhænger af patientens ønske, og hvad der er af muligheder for rekonstruktion med eget væv. Det kræver, at patienten har ’reservedele’. Enkelte meget tynde kvinder, som er strålebehandlede, kan ikke få tilbudt en rekonstruktion, siger Ann Udesen.

Læs Dorthes fortælling om sine overvejelser, før hun besluttede sig for at få rekonstrueret begge sine bryster.

Fakta

På Odense Universitetshospital afdeling Z udføres årligt:

  • Cirka 40 operationer med frie lapper

  • Cirka 20 operationer med LD/TAP-lapper

  • Cirka 50 operationer med protese/expansionsprotese

  • Cirka 0 operationer med fedttransplantation alene, men rigtig mange får lavet en lille korrektion af deres brystrekonstruktion med fedttransplantation.

Der foreligger ingen samlet opgørelse på landsplan.

Kilde: Odense Universitetshospital

Læs mere om BRYSTKRÆFT

Sidst opdateret: 02.02.2017