Sexafhængighed

Hvad er sexafhængighed?

Sexafhængighed er en tilstand, hvor tanker om sex, fantasier om sex og egentlig seksuel aktivitet fylder så meget i dit liv, at det er begyndt at gå ud over din hverdag, dit samliv, dit job og dine relationer i det hele taget. Når man er sexafhængig, er man så optaget af at få det næste "fix", at man er villig til at tilsidesætte mange af dagligdagens forpligtelser. Det seksuelle univers og den seksuelle aktivitet tager gradvist over i ens liv og fylder mere og mere, og man får følelsen af, at man ikke længere har kontrol over sine handlinger.

Sexafhængighed er en tilstand, der kan have store personlige konsekvenser for den afhængige, og ofte vil behandling være nødvendigt for at bryde med afhængigheden og for at få kontrollen tilbage i sit liv.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvordan definerer man sexafhængighed?

Der findes ikke en selvstændig diagnose for sexafhængighed, men man vil ofte se, at den sexafhængige har hyperseksuelle træk. Det vil sige, at man har en adfærd præget af øget seksuel aktivitet, og det findes der en diagnose for. Diagnosesystemet angiver dog ingen retningslinjer for, hvad der skal til for at stille diagnosen, eller hvornår man er hyperseksuel. Det bliver derfor et spørgsmål om, hvor plaget man selv føler sig af sin uhensigtsmæssige seksualitet.

Der er i praksis tale om to tilstande: sexafhængighed og hyperseksualitet, som overlapper hinanden.

Hyperseksualitet

Den hyperseksuelle adfærd indebærer typisk, at man:

  • masturberer meget, ofte op til flere gange dagligt
  • ser meget porno på internettet og for det meste ledsager dette med masturbation.
  • er aktiv og opsøgende i forhold til at etablere seksuelle kontakter, det kan være i chatrooms eller med profiler på sexsider.
  • opsøger prostituerede, pornoklubber eller swingerklubber.
  • ofte har flere faste og samtidige seksualpartnere eller har andre partnere, mens man er i et fast forhold.

Det, der bliver afgørende, når man skal stille diagnosen, er den samlede mængde seksuelle aktivitet, altså både fantasierne, planlægningen, kontakten og masturbationen. For både den hyperseksuelle og den sexafhængige vil der samlet være tale om rigtig meget seksuel aktivitet.

Det er væsentligt at finde ud af, hvilke konsekvenser den øgede seksuelle aktivitet har for den enkelte. Mange vil opleve, at parforholdet er truet, eller at man efterhånden er ude af stand til at opnå og fastholde et fast parforhold, fordi man ikke er parat til at opgive sine hyperseksuelle aktiviteter. Jobbet kan være i fare, fordi man bliver mere og mere ukoncentreret og måske ustabil, fordi det seksuelle univers bliver alt for tiltrækkende og tager for meget tid.

Den hyperseksuelle er i denne tilstand lidende. Følelsen af manglende kontrol er domminerende, tristhed, lavt selvværd, skyld og skam bliver følelser, der følger med den hyperseksuelle adfærd og det medfører ofte, at man kan føle, at hele ens tilværelse er truet.

Sexafhængighed

Sexafhængigheden kan sammenlignes med andre former for afhængighed. Her er der tale om en gradvis udvikling over tid. Den sexafhængige har som regel haft en åben og nysgerrig indstilling til sex, porno og masturbation siden puberteten. Der er måske tale om, at man altid har masturberet meget, måske også mere end man regner med, at ens kammerater gjorde. Man er måske begyndt at se på porno i en tidlig alder og har brugt dette til stimulation ved masturbation. På et tidspunkt bliver "almindelig" porno lidt kedeligt, og man begynder at lede efter noget mere spændende materiale, der kan give én spændingen og kicket tilbage. Man kommer ind i et mønster, hvor der skal mere og mere til, for at opnå den samme tilfredsstillelse. Det medfører, at man bruger længere tid på at finde det helt rigtige materiale, der måske skal være mere og mere grænseoverskridende for at virke.

Egentlig er der tale om, at man udvikler tolerance over for pornomaterialet, ligesom alkoholikerne, der starter med at drikke øl og ender med at drikke ren sprit. Man har nu fjernet sig fra målet med den oprindelige handling, der bestod i, at man bare lige skulle se på lidt porno som inspiration til en hurtig udløsning. Handlingen, når man er sexafhængig,handler ikke længere kun om lyst og hurtig seksuel tilfredsstillelse; i stedet er den blevet til en flugt fra andre forhold i livet, som man har svært ved at forholde sig til.

Hvor udbredt er sexafhængighed?

Man ved ikke, hvor mange der er sexafhængige, men det er et problem som flere og flere henvender sig til professionelle med for at få behandling. Det er en tilstand, der har været stigende fokus på, og som særligt har taget fart efter, at adgangen til internettet er blevet let tilgængeligt. Det er nemt at komme i kontakt med pornomateriale, det er gratis eller i det mindste billigt, og udvalget kender ingen grænser. Og så kan man være anonym på internettet.

Den lette adgang har betydet, at langt flere har fået problemer med at styre deres pornoforbrug. Det er ligeledes blevet let at få adgang til seksuelle kontakter med andre, og det uforpligtende møde er blevet en mulighed for alle, der har trang til det.

Hvorfor bliver man afhængig af sex?

Man kan blive afhængig af sex på samme måde, som man kan blive afhængig af alle andre stimulanser. Den seksuelle handling har en virkning på såvel krop som psyke. Orgasmeprocessen rummer både ophidselse, et højt spændingsniveau i kroppen lige før udløsningen og endelig orgasmen, som efterfølges af afslapning. Under denne proces udløses der forskellige stoffer med antidepressiv, beroligende og lykkefølelses-effekt i kroppen, og dem kan man principielt blive afhængig af.

Psykologisk set befinder man sig i en tilstand, der ikke kan sammenlignes med andre tilstande; man er helt og fuldt fokuseret, og det er umuligt at føle andet end seksuelle følelser. Man kan ikke være trist, man kan ikke tænke på problemløsninger, og man kan ikke spekulere på noget, imens den seksuelle stimulation er på sit højeste. Det er lige præcis den tilstand, hvor den ydre daglige verden ikke eksisterer, som nogle bliver afhængige af at opsøge.

Der findes andre tilstande, hvor øget seksuel aktivitet er et blandt andre symptomer. Det kan være for eksempel være ADHD, demens og bipolar lidelse (maniodepressivitet), samt OCD (tvangstanker eller tvangshandlinger) og misbrugstilstande (stoffer, alkohol).

Hvem bliver afhængig af sex?

I princippet kan alle blive afhængige af sex. Mænd som kvinder. Der er dog ofte forskel på baggrunden for sexafhængigheden.

Kvinder

Man ser ofte, at kvinder med en hyperseksuel tilstand eller sexafhængighed har været udsat for seksuelle overgreb eller seksuelt grænseoverskridende handlinger, eller at hyperseksualiteten er et ledsagesymptom ved andre sygdomme som de, der er nævnt ovenfor.

Mænd

Dette er ikke typisk for mænd. Man kan ikke tegne en generel profil af mennesker, der er i risiko for at blive sexafhængige, men undersøgelser peger på, at mænd der har udviklet en hyperseksuel tilstand ofte:

  • har haft tidligere seksuel debut end gennemsnittet.
  • har mere varierede erfaringer end gennemsnittet
  • har haft flere homoseksuelle erfaringer
  • har flere og tidlige erfaringer med købesex

Man kan også se, at hyperseksuelle mænd har flere parafile, dvs. forbudte seksuelle interesser eller interesser, der er i "gråzonen". Der er typisk tale om exhibitionisme, (blotteri), voyeurisme (beluring), transvestisk fetichisme (trang til at iklæde sig det modsatte køns tøj) og sadomasochisme.

Mange, der henvender sig i behandling, har også erfaringer med et tidligere misbrug, oftest af stoffer og alkohol. Man kan i disse tilfælde ofte drage paralleller til det tidligere misbrug, og det er tydeligt, at sexafhængigheden har erstattet det tidligere misbrug. Behovet for at flygte fra det egentlige problem ligger stadig til grund for misbruget. Midlet er blot blevet noget andet, en ny afhængighed.

Der er mange, der oplyser, at de samtidig med deres tidligere misbrug af stoffer og alkohol også havde et højt forbrug af sex og porno, men ikke tidligere anså det for en afhængighed, da stofafhængigheden overskyggede sexmisbruget.

Hvilke typer sexafhængighed findes der?

Man skelner ikke mellem forskellige typer af sexafhængighed. Generelt kan man sige, at der kan være forskelle på, hvordan afhængigheden ser ud, men baggrunden for afhængigheden er som regel ret enslydende:

  • Nogle er afhængige af internettet og er styret af at skabe kontakt.
  • Nogle ønsker ikke kontakt, men søger porno for sig selv og til eget brug.
  • Nogle er optaget af at have mange seksuelle kontakter og af at afprøve sine seksuelle grænser.
  • Nogle søger kontakter i virkeligheden via apps, chats eller dagligdags kontakter.
  • Nogle opsøger købesex.
  • Nogle opsøger miljøer, hvor den uforpligtende seksuelle kontakt er det primære.

Fælles for de fleste er, at afhængigheden ændrer sig over tid, fylder mere og mere, bliver vildere og vildere og for nogens vedkommende også farligere.

Hvornår skal man søge hjælp?

Man skal søge hjælp, når man oplever, at man er ved at miste kontrollen over sin seksuelle adfærd. Når det er seksualiteten, der begynder at styre én, og at sex ikke længere kun handler om selvtilfredsstillelse eller intimitet i parforholdet.

Søg hjælp, når den seksuelle aktivitet har en hyppighed eller intensitet, så den medfører betydelig bekymring eller lidelse , eller den medfører en social hæmning, hvor man foretrækker sit eget og computerens selskab fremfor andre menneskers selskab. Søg hjælp, hvis sexafhængigheden forhindrer dig i at indlede og indgå i et parforhold.

Hvordan behandler man sexafhængighed?

Sexafhængighed er en tilstand, som man hovedsaglig behandler med psykologiske metoder, hvor der fokuseres på ændringsønsker hos den afhængige samt på at fastholde og motivere den afhængige i at mobilisere ændringerne i eget liv. Man arbejder med motivation, forståelse for baggrunden for misbruget, bevidstgørelse om forhold eller følelser, der udløser adfærden og her er der særligt fokus på den følelsesregulerende effekt, som misbruget har. Man arbejder med at give den sexafhængige strategier til at håndtere de bagvedliggende følelser eller problemer og strategier til at hjælpe med at stoppe sit misbrug.

Nogen kan have gavn af medicinsk behandling. Typisk vil man behandle med nyere antidepressiv medicin, kaldet SSRI-præparater, som har den bivirkning, at sexlysten nedsættes. For nogle er sexlysten eller de seksuelle tanker og fantasier så påtrængende, at man ønsker en kemisk kastration. Her kan man behandle med Androcur, som undertrykker de mandlige kønshormoner og derved tager presset af tankerne og fantasier. Denne form for behandling hører dog til sjældenhederne.

Hvis du har mistanke om, at du er afhængig af sex eller har en hyperseksuel tilstand, kan du tale med din læge om problemet. Lægen kan så henvise dig til en vurdering og eventuel behandling på en af de mange sexologiske klinikker, der tilbyder specialiseret behandling for hyperseksualitet/sexafhængighed.

Hvad er udsigten for fremtiden?

Det kan have stor betydning, at man kommer i behandling så tidligt som muligt og måske allerede der, hvor man egentlig bare synes, det er en "dårlig vane", man har udviklet, men hvor man samtidig mærker, at den dårlige vane alligevel ikke er så nem at slippe.

Det er muligt, at få kontrol med misbruget og afhængigheden, men det forudsætter, at man er indstillet på og motiveret for at foretage den ændring i sit liv, at man vil af med afhængigheden og ikke ønsker, at sex skal styre ens liv.

Hvis man ikke får behandling, kan det for nogen have svære personlige konsekvenser. Ofte følger isolation, utilfredshed med livet, selvhad, tristhed, skyld og skam. Ens relationer kan begynde at smuldre, fordi man bliver ustabil i forhold til andre mennesker. Man bliver ustabil på arbejdet/studiet, man trækker sig fra partneren eller kan slet ikke etablere eller fastholde et parforhold. Man trækker sig fra vennerne og familien. Man lever et dobbeltliv, og det parallelle sexunivers tager mere og mere over.

Til sidst kan man ikke kende sig selv, og det kan være svært ved at forstå, at man har bevæget sig så langt væk fra sine oprindelige normer og ønsker for sit liv.

LÆS MERE OM AFHÆNGIGHED OG MISBRUG

Sidst opdateret: 25.11.2015