Annonce

Sådan heler et sår (sårheling)

Hvad er sårheling?

Sårheling er en proces, der sker i alt væv, som kommer ud for en type af ødelæggelse.

Sårheling er organismens reaktion på, at vævet bliver ødelagt. Organismen vil så prøve at gendanne det ødelagte hud og genoprette funktionen af det ødelagte væv.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvilke former for sårheling findes der?

Heling af et sår sker på to måder: Ved regeneration og bindevævsheling.

Regeneration

Når et væv heler ved regeneration, så gendanner organismen den samme type af væv, som blev beskadiget, og der sker ikke nogen arvævsdannelse.

Bindevævsheling

Ved bindevævsheling bliver det beskadigede væv erstattet af bindevæv, og der opstår et ar.

Hos voksne sker sårheling for det meste ved bindevævsheling, hvor der dannes ar. Hos voksne er det kun særlige typer af væv, der kan regenerere uden ardannelse. Det gælder for eksempel:

  • helt overfladiske sår af overhuden (epi- endothel)
  • mindre sår i mundhulen (peridontalt ligament)
  • brud på en knogle
  • vævet på leveren (i nogen grad)
  • hvis en perifer nerve bliver ødelagt.

Det har også vist sig, at et ufødt foster i udstrakt grad kan regenerere uden at danne arvæv.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvordan foregår sårhelingen?

Traditionelt har man inddelt sårhelingsprocessen i tre faser:

Der er en vis overlap mellem faserne, men hver af dem fremtræder dog klart defineret, og man kan se det, når der opstår skader:

Inflammationsfasen

Inflammationsfasen er kendetegnet ved, at området med såret bliver varmt, rødt, hævet og er smertefuldt.

Varmen og rødmen opstår, fordi karrene udvider sig. Når karrene udvider sig, opstår der også hævelse (ødem), og hævelsen gør, at der siver væske fra området. Når man får et sår, så bliver nerverne og blodkarene i området ødelagt. Smerterne opstår derfor især, fordi nerverne er blevet ødelagte, og fordi der opstår iltmangel i området (iskæmi), når blodkar er ødelagt.

Alle de ovennævnte symptomer altid til stede, når der sker en skade på organismen. De er derfor ikke tegn på, at der er noget galt med såret.

I inflammationsfasen bliver det ødelagte væv opløst og fjernet, og organismen opbygger et miljø omkring det ødelagte område, så det er egnet til at danne nyt væv. I dagene efter en skade sker der en tilstrømning af en lang række celler. De hvide blodlegemer (neutrofile celler) er de første celler, som i løbet af få timer kommer til sårområdet. Deres primære opgave er at bekæmpe de fremmedlegemer og bakterier, som er i og omkring såret. De hvide blodlegemer frigiver en række stoffer, der kan opløse de beskadigede væv, og det øger muligheden for heling. Hvis man har fået et mindre sår, så varer denne fase kun tre til fire dage. Har man fået større sår, eller kommer der komplikationer, så kan fasen vare længere tid.

Senere kommer der andre celler til (monocytter, makrofager), som sammen med de hvide blodlegemer renser sårområdet for bakterier og andre fremmedlegemer samt regulerer dannelsen af nyt væv i sårområdet.

Proliferationsfasen

Denne fase er også blevet kaldt fibroplasi- eller regenerationsfasen. Den er en forsættelse af inflammationsfasen. I denne fase kommer der en ny celletype til sårområdet, som kaldes fibroblaster. Fibroblastere søger for, at der bliver dannet nyt arvæv (bindevæv). Kvinder danner mere bindevæv i sårene end mænd under helingsprocessen.

Nydannelse af overhuden begynder egentlig få timer efter læsionen og varer så længe, som det tager at dække sårområdet. Hvis man holder sår i overhuden fugtigt, så kan helingen af overhuden ske to til tre gange hurtigere, end hvis såret er tørt.

Tidsmæssigt regner man med, at profilerationsfasen strækker sig fra cirka fjerdedagen, efter skaden er sket, til to-tre uger efter, hvis det for eksempel drejer sig om et sammensyet kirurgisk sår. Men fasen kan vare meget længere, hvis der er tale om et åbentstående sår, hvor der skal dannes større mængder arvæv, før såret er lukket.

Sårhelingen i profilerationsfasen bliver afsluttet ved, at der dannes ny overhud (epidermis) og hud (dermis) til at dække det ødelagte område.

Modningsfasen

Denne fase kaldes også remodelleringsfasen eller arfasen. Hvis såret er lukket (for eksempel operationssår, som er syet sammen), så vil denne fase starte cirka to til tre uger efter, at såret er lukket, mens den i åbne sår først starter, når såret er lukket. Man ved ikke, hvor lang tid denne fase varer.

I denne fase bliver sårvævet til et modnet arvæv. Det er i denne proces, at nogle udvikler komplikationer, hvor der dannes for meget arvæv (hypertrofiske ar og keloid).

Arvæv efter hudsår adskiller sig fra almindelig hud ved, at det blandt andet mangler sved- og hårfollikler, ligesom arvævet heller ikke har pigmentceller. Desuden indeholder arvæv - i modsætning til almindeligt væv - kun meget få blodkar.

Arvævsdannelse er aldersrelateret. I et ufødt barn heler et ødelagt væv uden at danne arvæv. Jo nærmere man kommer til fødselstidpunktet, jo mere ligner arvævsdannelsen den, der findes i voksne individer.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvad kan påvirke helingsprocessen?

Alle faktorer, der på den ene eller den anden måde forstyrrer helingsprocessen, vil alle påvirke selve sårhelingen negativt. Det kan være udefrakommende faktorer, som kan medføre at såret springer op, men sårhelingen kan også blive forstyrret af en lang række andre ting. Det kan for eksempel være:

Blodtilførsel

Det er afgørende for sårhelingen, at blodtilførslen til sår-området er god. Det er nemlig vigtigt, at der tilføres nok ilt til såret, så det kan hele - og så det kan mindske risikoen for infektion. Hvis man får blodpropper og døjer med åreforkalkning, så kan det hæmme helingsprocessen. Betændelse Hvis man får en infektion i det beskadigede væv, så kan det forsinke eller helt stoppe sårhelingen.

Rygning og alkohol

Rygning nedsætter sårhelingen og øger risikoen for, at der går betændelse i såret. Man ved, at alkohol også har en vis indflydelse på sårhelingen, men man ved endnu ikke i hvilken grad, det påvirker.

Generel sundhedstilstand

Ernæring, alder, nedsat funktion af hjerte eller lunger (f.eks. KOL, kronisk nyreinsufficens, sukkersyge (diabetes mellitus), åreforkalkning og visse former for medicinsk behandling (f.eks. binyrebarkhormon og kemobehandling) kan også have en negativ betydning for helingsprocessen.

Om sår

Sidst opdateret: 15.07.2015

Annonce