Livsstilssygdomme og helbredstjek

Livsstilssygdomme er en betegnelse for en række sygdomme, der opstår som et resultat af en uhensigtsmæssig livsstil med usund kost og manglende motion

Livsstilssygdomme omtales ofte som en epidemi i vore dage, og beskrivelsen er nok ikke helt ved siden af. Der er en meget stor procentdel af befolkningen, som har fået diagnosticeret livsstilsrelaterede sygdomme, og der er en stor gruppe af befolkningen, som går udiagnosticerede rundt. Undersøgelser peger i retning af, at 20% af den danske befolkning lider af livsstilsbetingede sygdomme eller befinder sig i en høj-risiko gruppe. Det er derfor ikke uvæsentligt, at der sættes ind med tidlig diagnostik og afdækning af risikogrupper med henblik på at målrette en indsats mod livsstilsændringer. Denne indsats skal naturligvis være lægeligt funderet, men et ikke ubetydeligt ansvar hviler på den enkelte patient. Det er trods alt svært at stille en diagnose, hvis man ikke går til lægen!

Nedenfor kan du læse om de faktorer, der kan udvikle sig til livsstilsbetingede sygdomme. Til slut kan du læse om hvilke tiltag den praktiserende læge vil kunne være behjælpelig med i forbindelse med et helbredstjek.

Kolesteroltal

I den vestlige verden er vores levestandard så god, at rigtig mange mennesker har en dårlig sammensætning af kolesterol i blodet, og som oftest også et for højt kolesteroltal. Kolesterol opdeles i 2 typer. HDL, High Density Lipoprotein, også kaldet det gode kolesterol, som afspejler en sund kost og levevis, modsat LDL, Low Density Lipoprotein, også kaldet det dårlige kolesterol, som afspejler en kost med et højt indhold af mættet fedt. Derudover ser man på de frie fede syrer i blodet, kaldet triglycerider.

Når kolesteroltallet måles, bør det totale kolesteroltal hos en ellers rask patient være under 5. LDL bør være under 2,5. En høj HDL-værdi i kombination med lave triglycerider indikerer lille risikol, og omvendt!

Højt indhold af kolesterol i blodet øger risikoen for forkalkning og hjerte-kar sygdom. Er kolesteroltallene for høje iværksættes behandling i første omgang med livsstilsændringer.

Annonce (læs videre nedenfor)

For højt blodtryk (Hypertension)

Årsagen til højt forhøjet blodtryk (hypertension ) er ukendt i de fleste tilfælde. Der er dog en sammenhæng med vægten, idet overvægt ofte medfører højt blodtryk. Når blodtrykket måles, er resultatet et højt tal, systolen, over et lavt tal, diasatolen, for eksempel 140/90, som iøvrigt er grænseværdien for det normale blodtryk. Det mest "farlige" af de to tal er den systoliske værdi, idet det groft sagt repræsenterer udgangstrykket fra hjertet. Blodtrykket er meget påvirkeligt af vægttab og motion, og for de patienter, som kan omlægge sin livsstil på disse to bestemte områder vil ikke så sjældent kunne opnå et normalt blodtryk uden brug af medicin. Det høje blodtryk øger risikoen for udvikling af blodpropper, og kan også give en risiko for blødninger, eksempelvis hjerneblødninger. Blodtrykket er en lumsk størrelse, idet et for højt blodtryk ikke nødvendigvis giver nogen symptomer. Mange patienter kan derfor gå rundt med et ubehandlet højt blodtryk i årevis.

Åreforkalkning (Aterosklerose)

Dårlig regulation af blodsukker og kolesterol vil gradvist føre til at blodårene forkalker. Har man i tillæg højt blodtryk, øges risikoen ganske betydeligt, idet forkalkningerne opstår omkring små "rifter" eller defekter i væggen på blodåren. Når området efterfølgende skal hele op, vil der være en tendens til, at der dannes en stor ansamling af kolesteroler indlejret i arvævet, og med tiden vil det forkalke til en hård klump. Det betyder dels, at blodgennemstrømningen forbi det påvirkede område mindskes, dels at der er risiko for, at området lukker sig, enten fordi forkalkningen vokser i en sådan grad, at den lukker blodåren helt, eller at en blodprop sætter sig fast. En anden væsentlig risiko er, at det forkalkede område river sig løs og giver ophav til en blodprop et andet sted i kroppen, eksempelvis i hjernen i form af blodprop i hjernen (apopleksi).

Du kan læse hele artiklen om åreforsnævring her

Diabetes

Den type sukkersyge, som er livsstilsbetinget kaldes type 2 diabetes , det som man tidligere kaldte "gammelmands-sukkersyge". I dag ved man, at det ikke skyldes alder alene, men at vores livsstil spiller en stor rolle. Man er i risiko for at udvikle denne form for diabetes, hvis man er overvægtig, har forhøjet kolesterol og især hvis man samtidig afholder sig fra motion. Årsagen er, at man på grund af en større mængde fedtvæv udvikler insulin-resistens, det vil sige, at virkningen af insulin falder. Det vil i starten være noget, som kroppen kan kompensere for, men gradvist vil man udvikle en egentlig diabetes. Det positive er, at hvis man ændrer sin livsstil i forhold til kost og motion, vil man kunne holde sygdommen i skak. Det handler om at opnå et vægttab, og motionerer man regelmæssigt vil man øge muskelvævets respons på insulin og dermed modarbejde det, som udløste sygdommen i udgangspunktet.

Med diabetes følger ikke kun en dårlig regulering af blodsukkeret, men også en dårlig regulering af kolesterol i kroppen. Det giver en øget risiko for hjerte-kar sygdomme, særligt blodpropper.

Helbredstjek hos lægen

Det har længe været diskuteret, om det ville være gavnligt at tilbyde alle personer i en bestemt aldersgruppe et årligt helbredstjek, som det efterhånden er blevet praksis mange steder. Problemet er at definere en nedre alder for, hvornår det er nødvendigt, at man begynder at gå regelmæssigt til lægen. De fleste undersøgelser peger i retning af, at det er fornuftigt at starte i 40-50 års alderen, men der er naturligvis en stor variation fra patient til patient.

Hos den praktiserende læge er det muligt at få foretaget et helbredscheck af mere eller mindre omfattende art. Der er tale om en række konsultationer, hvor man gradvist får afdækket patientens syge- og familiehistorie, samt de tidligere nævnte ting, som spiller ind på vores sundhed. Konsultationerne tilrettes individuelt afhængig af de behov den enkelte måtte have, samt de ønsker om ændringer, som patienten vurderer, er realistiske

Syge- og familiehistorien

Det er vigtigt for lægen at kende til,om der tidligere har været sygdom hos patienten, eller om der er personer i patientens familie, som lider af sygdomme relateret til livsstilsproblemer. Her tænkes især på hjertekarsygdomme, sukkersyge, kræftlidelser og stofskiftelidelser. Arvelighed spiller en vis rolle i disse sygdomme, men den helt rette sammenhæng er endnu ikke afdækket. Der findes derfor ingen smarte tests eller blodprøver, som kan bruges til en vurdering af arvelighedsrisikoen for disse sygdomme.

Objektiv undersøgelse

Undersøgelsen af patienten bør som minimum indeholde følgende elementer; Patienten skal vejes og måles, således BMI (Body Mass Index) kan udregnes. Der udføres stetoskopi af hjerte og lunger, og herudover problemorienteret undersøgelse efter patientens symptomer. Der måles blodtryk og puls, og eventuelt kan suppleres med synstest.

Supplerende undersøgelser

Lægen foretager en række supplerende undersøgelser, som er undersøgelser, der kræver specielle maskiner. Optimalt bør der udføres et hjertekardiogram (EKG) og en lungefunktionsundersøgelse. For alle rygere vil det være relevant at overveje et røntgenbillede af hjerte og lunger, ikke mindst hvis der er længerevarende hoste. Røntgenbilledet er ligeledes relevant ved højt blodtryk. Der tages blodprøver, som bredt fortæller lægen noget om kroppens funktioner, og naturligvis blodsukker og kolesteroltal. Blodprøvernes spektrum tilpasses individuelt til den enkelte patient, men der kan naturligvis defineres en række basisprøver, som man praktisk talt altid tager.

Risikoprofilen fastsættes

Når der er svar på alle disse undersøgelser og prøver, vil lægen være i stand til at kortlægge en risikoprofil, som er individuel for patienten. I denne vil man kunne se, hvilken risiko manstatistiskhar for at blive syg, og samtidig kan risikoprofilen danne baggrund for en diskussion om, hvilke punkter man er motiveret for at justere på. Det er helt urealistisk at forestille sig, at man kan ændre på flere livsstilsparametre på en gang, og i stedet bør man fokusere på de områder, man er motiveret for. Efterfølgende "justeringssamtaler" kan så sætte fokus på nye områder, og med tiden oplever man, at man lykkedes med de ting, man går igang med.

Det vigtigste er ikke at give op på forhånd. At ændre på sin livsstil er som at ændre på vores øvrige vaner, vanskeligt men ikke umuligt. Det er en proces, som gerne må være langvarig så længe, der spores løbende fremskridt. Husk på, de forandringer i kroppen, som er opstået på grund af vores livsstil er opbygget over mange år, og det tager derfor også lang tid at rette op på det igen.

Sidst opdateret: 01.11.2012