9 myter om fuldkorn

Hvad er myter, og hvad er fakta, når det gælder fuldkorn? Det kan du blive klogere på i denne artikel, hvor vi har samlet 10 udbredte myter om fuldkorn.

Myte 1: De fleste danskere får fuldkorn nok i hverdagen.

Forkert. Kun 6% af danskerne får nok fuldkorn. Den officielle anbefaling for fuldkorn er mindst 75 gram om dagen for voksne raske mennesker med et normalt gennemsnitligt kalorieindtag.

For børn, ældre mennesker, voksne, der er er på kur eller har nedsat appetit, lyder anbefalingen på 40-60 gram om dagen.

Det er faktisk meget let at få tilstrækkeligt med fuldkorn. En portion havregryn og 1-2 skriver rugbrød er nok til at dække den daglige anbefaling på 75 gram. En anden løsning kan være en fuldkornsbolle til morgenmad og om eftermiddagen, rugbrød til frokost og bare en beskeden portion fuldkornspasta til aftensmad. Derudover kan du lige så langsomt prøve at indføre fuldkorn i det daglige på mere ’skjulte’ måder. Kom for eksempel hele kogte hvedekerner i salataen, brug havregryn i frikadellerne i stedet for hvidt mel, og lad også en del af melet i hjemmebagte muffins og brød være fuldkornshvedemel.

Myte 2: Danskerne spiser mere fuldkorn end tidligere

Forkert. Faktisk er danskernes gennemsnitlige forbrug af fuldkorn faldet til en tredjedel i løbet af de seneste 50 år. Danmarks Statistiks opgørelse over forsyningen af mel viser, at hver dansker i 1955 spiste 37 kg rugmel, hvilket svarer til omkring 150 g rugbrød om dagen. I 2001 var tallet faldet til 13 kg rugmel svarende til 50 g rugbrød eller en rundtenom om dagen. I samme periode er forbruget af hvedemel steget fra 43 kg til 64 kg pr. dansker eller fra 170 g til 250 g hvedebrød hver dag.

I almindeligt hvedemel er kornets skaller fjernet og dermed også en stor del af de sunde fibre, vitaminer og mineraler, som netop er bevaret i fuldkornsmel.

Annonce (læs videre nedenfor)

Myte 3: Fuldkorn har KUN en gavnlig virkning på fordøjelsen

Forkert. Fuldkorn har et højt indhold af kostfibre, og det giver ikke kun bedre fordøjelse, men også et mere stabilt blodsukker og en god mæthedsfornemmelse. Mæthedsfornemmelsen modvirker, at man spiser for meget og derved bliver overvægtig. Dermed nedsætter man også sin risiko for både type 2 diabetes, hjertekarsygdomme og visse kræfttyper.

Endelig er fuldkorn rig på næringsstoffer, som er sunde for kroppen. Fuldkorn indeholder:

  • Otte former for B vitaminer. Størstedelen af B vitaminer er vigtige for omdannelsen og udnyttelsen af madens næringsstoffer. Vitamin B1 og B12 er desuden essentielle for et velfungerende nervesystem.

  • Det fedtopløselige vitamin E, som fungerer som antioxidant, der effektivt beskytter kroppens celler mod skadelige frie radikaler.

  • Mineralerne jern, zink, magnesium og calcium – der er dog forskel på mængderne i de enkelte kornsorter. Jern er nødvendigt for dannelsen af røde blodlegemer, som transporterer ilt rundt i kroppen. Zink og magnesium er begge vigtige for optimal regulering blodsukkeret. Calcium indgår i flere af kroppens vitale funktioner og er desuden essentielt for et sundt skelet.

Myte 4: Alle typer kerner er fuldkorn

Forkert. Ikke alle slags kerner er fuldkorn. I Danmark definerer vi fuldkorn som kerner, der kommer fra følgende kornsorter:

  • Hvede

  • Rug

  • Byg

  • Havre

  • Majs (tørret)

  • Hirse

  • Ris

Disse kerner regnes derimod IKKE for fuldkorn:

  • Solsikkekerner

  • Græskarkerner

  • Sesamfrø

  • Vilde ris

  • Boghvede

  • Hørfrø

Kerner som for eksempel solsikkekerner og hørfrø har et relativt højt olieindhold, men det er sunde flerumættede fedtsyrer. Men selvom der er tale om sunde flerumættede fedtsyrer, gør det ikke kernerne til fuldkorn, og de kan derfor ikke regnes med i de anbefalede 75 gram per dag.

Annonce (læs videre nedenfor)

Myte 5: Fuldkorn skal bevares som hele kerner – ellers er det ikke fuldkorn

Forkert. Fuldkorn kan også være forarbejdede kerner – for eksempel knækkede, skårne eller malet til fuldkornsmel. Det vigtige er, at alle dele af kornet er taget med.

Et korn af for eksempel byg, havre, hvede og rug består overordnet af tre dele: kim, frøhvide og klid. I fint formalede kornprodukter er kun frøhviden bevaret. I fuldkornsprodukter er alle tre dele af kornet bevaret. For at der kan være tale om et fuldkornsprodukt, skal produktet altså indeholde alle fuldkornets tre bestanddele i samme forhold som i det hele korn, efter det er blevet forarbejdet – det vil sige knækket, malet eller presset. Der må altså hverken sies kim eller kliddele fra i løbet af forarbejdsningsprocessen.

Myte 6: Hvis der er fuldkorn i et brød, er det altid et fuldkornsbrød

Forkert. For at der er tale om et fuldkornsbrød skal over 50 procent af tørstoffet være fuldkornsmel, det vil sige mel, hvor alle dele af kornet er malet med. Langt de fleste af bagerbrødene er bagt af almindeligt hvedemel, og selvom bageren tilfører hele kerner til dejen eller strøer dem ovenpå brødene, gør det ikke brødet til et fuldkornsbrød.

Myte 7: Et grovbrød og et fuldkornsbrød er det samme

Forkert. Man kalder et brød for et grovbrød for at fortælle, at brødet indeholder flere dele af kornet. Et korn består overordnet af tre dele: kim, frøhvide og klid. I et fuldkornbrød skal alle kornets dele med, og derfor er fuldkornsbrød endnu sundere end grovbrød.

Myte 8: Kulhydrater er generelt usunde, og man skal derfor have så få af dem som muligt

Forkert. Kulhydrater kan sagtens være sunde – og du kan sagtens tabe dig, selvom du spiser kulhydrater. Men det er ikke ligegyldigt hvilke.

Overordnet findes der simple og komplekse kulhydrater. Jo mere simpelt et kulhydrat er opbygget, jo hurtigere bliver det nedbrudt og optaget i kroppen. Derfor kalder man også de simple kulhydrater "hurtige" og de komplekse som "langsomme", da det rent biokemisk tager længere tid at nedbryde og optage komplekse kulhydrater. Det er også derfor, man bliver hurtigere sulten igen, hvis man spiser chokolade, der indeholder flere af de hurtige kulhydrater, end hvis man spiser kartofler.

De komplekse kulhydrater findes i grønsager, i nogle frugter, i ris, gryn, korn, kartofler og pasta. De mere simple kulhydrater er sukker og ikke så meget andet. Det er selvfølglig allerbedst at vælge grovere og tungere fuldkornsbrød og rugbrød frem for hvidt brød, da det mætter bedre og har en højere næringsværdi.

Myte 9: Der findes ikke noget mærke, som indikerer, at der er tale om et fuldkornsprodukt.

Forkert. I januar 2009 blev der lanceret et nyt fuldkornslogo, som du kan se her i højre side. Fuldkornslogoet finder du på alle varer, der lever op til de krav, der stilles til et fuldkornsprodukt. Logoet er dermed din garanti for, at et givent produkt er et sundt fuldkornsprodukt.

Fuldkornslogoet er blevet udviklet og virkeliggjort af Fuldkornspartnerskabet, der består af Fødevarestyrelsen sammen med en lang række sundhedsorganisationer og erhvervspartnere. Visionen er at få danskerne til at spise mere fuldkorn og dermed fremme folkesundheden.

Læs mere om FULDKORN

Sidst opdateret: 19.02.2009