Annonce

Behandling for ufrivillig barnløshed

Hvad er kunstig befrugtning?

I Danmark omfatter ”kunstig befrugtning” enhver behandling, hvor graviditeten opstår på en anden måde end efter samleje. Dette betyder, at kunstig befrugtning både omfatter reagensglasbefrugtning og insemination.

Der udføres i Danmark hvert år cirka 11.000 reagensglasbefrugtninger enten i form af:

  • Almindelig reagensglasteknik kaldet IVF (In Vitro Fertilisering)

  • Mikroinsemination (kaldet ICSI, intracytoplasmatisk sædcelle injektion), hvor en enkelt sædcelle indføres direkte i ægget.

Der udføres endvidere årligt godt 10.000 behandlinger med:

  • Insemination enten med anvendelse af mandens sæd eller med donorsæd. Da inseminationen udføres i selve livmoderen (uterus), kaldes behandlingen intrauterin insemination (IUI).

Kunstig befrugtning tilbydes på offentlige og private fertilitetsklinikker. På offentlige klinikker er det et krav, at kvinden ikke er fyldt 40 år, og der må ikke være fælles børn i hjemmet.

Annonce (læs videre nedenfor)

IUI-H - Insemination i livmoderen med mandens sæd

Insemination med mandens sæd er en ret enkel behandling, som anvendes til par med

  • Uforklaret infertilitet.

  • Let nedsat sædkvalitet hos manden.

  • Kombinerede årsager – både hos manden og kvinden.

  • Let endometriose hos kvinden.

    Behandlingen består i følgende:

  • Sædcellerne isoleres fra sædvæsken og føres derefter op i livmoderen. Herved når flere sædceller ud i æggelederne, hvor befrugtningen kan ske.

  • Kvindens ægmodning stimuleres med hormonbehandling, så der løsnes mere end et æg.

  • Insemination udføres i de timer, hvor ægløsningen sker.

Ved at lægge sæden op i toppen af livmoderen forøges det antal sædceller, som når ud i æggelederne, hvor befrugtningen kan finde sted. Efter et almindeligt samleje skal sædcellerne selv bevæge sig op gennem livmoderhalsen, livmoderen og videre ud i æggelederne. Derfor når kun meget få ud af hver million sædceller ud i æggelederne. Ved en inseminationsbehandling kommer der 50 til 100 gange flere sædceller ud i æggelederne.

Man kan godt udføre inseminationsbehandling i kvindes egen cyklus. Men erfaringen viser, at chancen for graviditet fordobles, hvis ægdannelsen også stimuleres ved hjælp af hormonbehandling. Med hormonbehandlingen dannes der typisk 2 -3 æg per behandling i stedet for det ene æg, der normalt dannes i en menstruationscyklus.

Hormonbehandlingen kan ske ved hjælp af klomifentabletter fra 3 – 7 cyklusdag, eller daglige indsprøjtninger med det ægblærestimulerende hormon FSH. Tidspunktet for inseminationen fastlægges ved hjælp af ultralydsskanning. Når der er mindst 1 ægblære, der er moden – det vil sige omkring 17 mm stor - giver kvinden sig selv en indsprøjtning, som giver ægløsning 1½ døgn efter. På dette tidspunkt foretages så selve inseminationen i livmoderen.

Bivirkninger og risici

Tabletterne kan have gener i form af forbigående hedestigninger, let kvalme og enkelte får synsforstyrrelser. Den eneste virkelige risiko er, at hvis der dannes flere æg, er der en risiko for tvillingegraviditet. Trillingegraviditet forekommer efter cirka 1 ud af 1.000 inseminationer.

Graviditetschancen er 12-15% per behandling, og efter op til tre behandlinger kan 25% hjælpes til et barn ved hjælp af insemination.

Annonce (læs videre nedenfor)

IUI-D insemination i livmoderen med donorsæd

Man kan også blive tilbudt insemination med sæd fra en anonym sæddonor, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet. Per 1. januar 2007 er det også blevet tilladt at behandle enlige samt lesbiske par med sæd fra anonym sæddonor. Mange par vælger umiddelbart denne behandling, fordi den er effektiv og ret simpel. Andre par forsøger først med ICSI (mikroinsemination), og hvis denne behandling ikke lykkes, kan parret vælge insemination med donorsæd. Der kan udvælges en donor, der ligner manden, det vil sige, at han har cirka samme vægt, højde og hårfarve.

Behandling med donorsæd foregår normalt så enkelt som muligt, det vil sige, at kvinden behandles i sin egen cyklus. Når en ultralydsskanning viser en moden ægblære på mindst 17 mm, gives en ægløsnende indsprøjtning, hvorefter kvinden insemineres med donorsæd i livmoderen cirka 1½ døgn efter.

Bivirkninger og risici

Der er ingen kendte bivirkninger. Den eneste kendte risiko er tvillingegraviditet, såfremt man er nødt til at anvende stimulation af kvindens ægdannelse.

Graviditetschancen

Chancen for at blive gravid er omkring 20 % per cyklus (behandling).

Annonce (læs videre nedenfor)

Stimulation af ægløsningen

Manglende ægløsning er en hyppig årsag til infertilitet, specielt den tilstand der kaldes PCOs. Behandlingen omfatter stimulation med tabletter (clomifen) fra 3-7 cyklusdag efterfulgt af en enkelt indsprøjtning og enten insemination i livmoderen (IUI) eller samleje 1½ døgn efter. Godt 60% af kvinderne vil modne æg, hvis de behandles med tabletter. Hvis ikke kvinden reagerer på tabletter, gives daglige indsprøjtninger med hormonet FSH, indtil der modnes et æg.

Vanskeligheden med disse behandlinger er at sikre, at der ikke modnes for mange æg. Derfor kræver det ofte tålmodighed. Omvendt er graviditetschancen på sigt god, idet 2 ud af 3 vil ende med at få et barn ud af behandlingerne.

Reagensglasbefrugtning – også kaldet IVF & ICSI

Omkring 4,5% af alle danske børn fødes i dag efter behandling med reagensglasteknik.

Princippet i behandlingen er at stimulere ægdannelsen ved hjælp af en hormonbehandling, så der modnes flere æg. Herefter tages æggene ud af æggestokkene. Det foregår gennem skeden ved hjælp af ultralyd. Æggene befrugtes i laboratoriet enten ved, at der tilsættes cirka 100.000 sædceller til hvert æg (almindelig IVF), eller ved at en enkelt sædcelle indføres direkte i ægget (mikroinsemination, ICSI). To til tre dage efter tilbagelægges et eller to befrugtede æg i livmoderen.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvilke par kan behandles med almindelig reagensglasbefrugtning (IVF)?

  • Hvis barnløsheden skyldes beskadigede æggeledere (for eksempel på grund af tidligere graviditet uden for livmoderen)

  • Par med uforklarlig infertilitet som har forsøgt inseminationsbehandling (IUI-H) mindst tre gange.

  • Par, der har forsøgt insemination med sæd fra en sæddonor seks gange uden at opnå graviditet. Hvis kvinden har forstyrrelser i ægløsningen, for eksempel PCO syndrom, og har forsøgt flere behandlinger med stimulation af ægmodningen og insemination uden graviditet.

Hvem kan behandles med mikroinsemination (ICSI)?

  • Par, hvis barnløshed skyldes, at manden har en meget nedsat sædkvalitet.

  • Par, der tidligere har forsøgt almindelig IVF behandling, hvor æggene ikke blev befrugtet.

  • Derudover findes en række særlige situationer, for eksempel hvor manden har nedfrossen sæd af dårlig kvalitet, har sædudtømmelse i urinblæren, eller er steriliseret, hvorfor man derfor må udhente sæden direkte fra testiklerne.

Princippet i almindelig reagensglasbefrugtning (IVF) og mikroinsemination (ICSI)?

Behandlingen med IVF såvel som ICSI består af en række trin:

  • Hormonbehandling, som stimulerer æggestokken, så der udvikles flere modne æg på én gang.

  • Udtagning af æggene, som derefter anbringes i et varmeskab i laboratoriet.

  • Befrugtning af æggene i laboratoriet.

  • Dyrkning af æggene i to til tre dage.

  • Oplægning af et eller to befrugtede og delte æg (embryoner) i livmoderen.

  • Efterbehandling med det graviditetsbevarende hormon progesteron i form af stikpiller til skeden i 14 dage.

Hormonbehandlingen anvendes for, at der dannes flere æg. Behandlingen gives hyppigst enten efter den såkaldte ”lange behandling” eller den såkaldte ”korte behandling”. I den ”lange behandling” anvendes først en forbehandling i to uger med et hormon, der hæmmer kvindens egen hormondannelse. Dette kaldes nedregulering. Herefter stimuleres ægblæredannelsen gennem cirka 10 dage med hormonet FSH. Kvinden giver sig selv disse indsprøjtninger i maveskindet. I den ”korte behandling” starter hormonstimulationen på 2 - 3 menstruationsdag.

Før ægudtagningen gives kvinden noget smertestillende. Æggene tages ud med en nål, vejledt af ultralyd. Nålen føres op i æggestokkene gennem toppen af skeden. På ultralydsskanneren kan man se æggestokkene med de modne ægblærer, som suges tomme, hvorved æggene høstes. Der udtages typisk omkring 8-10 æg per behandling. De fleste mærker ikke meget til ægudtagningen, men for nogle kan det være ubehageligt, selv om der er givet smertestillende medicin. Man er vågen under ægudtagningen.

Ægoplægningen af befrugtede æg (transfereringen) sker normalt to eller tre dage efter, at æggene er taget ud. Der udvælges et eller to pæne æg, som oplægges gennem livmoderhalsen ved hjælp et lille plastik rør. Jo flere æg, der lægges op, jo større chance er der for graviditet. Hvis der oplægges to æg, er risikoen for tvillinger imidlertid omkring 25% af dem, der bliver gravide.

For hver påbegyndt behandling bliver cirka en tredjedel af kvinderne gravide. Af den tredjedel gennemfører cirka 85% graviditeten. To ud af tre par, der modtager reagensglasbefrugtning svarende til det offentliges tilbud i Danmark, vil få et barn.

Bivirkninger ved IVF behandlingen

Reagensglasbefrugtning kan psykisk være ganske belastende på grund af uvisheden og ventetiden, og hormonbehandling af kvinden kan medføre hormonsvingninger, der kan påvirke kvinden psykisk. Det er vigtigt, at både manden og kvinden er forberedt på dette.

Hvis kvinden skal gennemgå den ”lange behandling” forbehandles med et hormon, der hæmmer kvindens egen hormondannelse (Nedregulering). Det kan give hovedpine og hedestigninger ligesom kvinder i overgangsårene oplever det.

Stimulationsbehandlingen med FSH kan give ømhed det sted, hvor medicinen bliver sprøjtet ind. Hensigten med behandlingen med FSH er at stimulere dannelsen af ægblærer i æggestokkene. Det er derfor almindeligt med ømhed og tyngde i underlivet i forbindelse med udtagningen af æggene og i efterforløbet.

Der ses ingen permanent vægtøgning efter IVF, men der kan være en forbigående vægtøgning i cirka 2 uger efter hormonstimulationen. Dette skyldes væskeansamling, som forsvinder igen.

Omkring 1-2% udvikler imidlertid det, der kaldes overstimulation, som er mere alvorlig og kan kræve indlæggelse på hospitalet. Overstimulation forekommer efter ca. 1 ud af 100 behandlinger. Det viser sig i efterforløbet med almen utilpashed, kvalme, diarre, mavesmerter, oppustethed i underlivet og eventuelt vejrtrækningsbesvær.

Langtidsrisici ved IVF behandling

Der er ingen kendte langtidsrisici ved hormonbehandling.

Sidst opdateret: 19.05.2008

Medicin som kan anvendes

Annonce