Handicappet - hvad har jeg ret til?

Hvor mange er handicappede i Danmark?

550.000 danskere lever med et handicap. I deres hverdag møder de forskellige udfordringer og muligheder, og de har alle forskellige drømme om livet og fremtiden. Men fælles for dem er, at de skal finde deres egen vej gennem livet og systemet med udgangspunkt i deres situation og deres handicap.

Men hvad har man krav på og ret til som handicappet? Det vil denne artikel beskæftige sig med.

Hvornår er man handicappet?

Der er ingen klar definition af, hvad det vil sige at være handicappet, men man kan hente hjælp i Handicapkonventionen , der blandt andet siger, at et handicap opstår, når en person med en længerevarende funktionsnedsættelse møder samfundsskabte barrierer, der forhindrer personen i at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Der kan være tale om fysiske, kommunikative og holdningsmæssige barrierer.

Det handler om at komme over barriererne for at få lov til at leve det liv, som man selv ønsker – det vil sige et liv på egne præmisser. Det er vigtigt at understrege, at der ikke noget galt med en person med en funktionsnedsættelse – det er samfundets barrierer, der skal nedbrydes.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvem har krav på at få hjælp?

Det er kommunen, der har pligt til at rådgive og vejlede personer med handicap om deres muligheder for støtte. Det er også kommunen, der afdækker behovet hos den enkelte og bevilger den støtte, der vurderes at være behov for. Derfor skal man tage kontakt til kommunen, hvis man mener, at man har behov for støtte.

Det er heldigvis sådan, at det langt fra er alle 550.000 personer med handicap, der har behov for omfattende støtte gennem kommunerne eller andre myndigheder. Hovedparten klarer sig godt uden eller med begrænset støtte – fordi deres funktionsnedsættelse kun skaber få barrierer for deres deltagelse i samfundslivet.

Dog er der en gruppe, der ikke modtager den støtte eller opmærksomhed, deres handicap skaber behov for. Det er særligt grupper med mere eller mindre usynlige handicap, som for eksempel en sindslidelse i ”balance”, epilepsi, psoriasis, astma, allergi, hørehæmmet, diabetes eller en mild grad af sklerose. Deres handicap er usynligt, og derfor er det svært for omverdenen at forstå og anderkende.

Hvor kan man få hjælp?

Få råd og vejledning

Der findes mange offentlige enheder for rådgivning og vejledning - for eksempel VISO i Odense eller DUKH i Kolding. Desuden kan man altid kontakte sin sagsbehandler i den kommune, hvor man bor.

I dagligdagen er det, som sagt, kommunerne, der er den myndighed, der har størst betydning for og indflydelse på hverdagen for personer med handicap. Der skal altid være en væsentlig årsag, før kommunen kan bevilge den nødvendige støtte. Der er således ikke tale om, at borgerne selv kan definere deres behov, men derimod skal kommunen vurdere borgernes behov – og med udgangspunkt i den konkrete lovgivning, for eksempel lov om social service, afgøre om det er muligt at give en bevilling.

Der kan godt være forskel på serviceniveauet fra kommune til kommune – men de skal alle sammen overholde lovens formål og intention.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvad kan man få hjælp til?

Der er en omfattende liste af ydelser, den handicappede kan få hjælp til:

  • Hjemmehjælp, hjemmepleje, pædagogisk støtte, ledsagelse eller borgerstyret personlig assistance.

  • Lokal psykiatri med særlig fokus på støtte til personer med sindslidelse, for eksempel væresteder eller støtte- og kontaktperson.

  • Hjælpemidler, forbrugsgoder, nødvendige ændringer i boligen eller eventuelt hjælp til at finde en handicapegnet bolig (primært for dem med det mest omfattende handicap, hvilket er personer med betydelig hjerneskade eller udviklingshæmning).

  • Støtte til køb af bil og/eller støtte til den individuelle handicapkørsel

  • Handicapbetingede merudgifter til børn og voksne (særlige nødvendige udgifter som skyldes handicappet, fx ekstraomkostninger til forsikring eller transport), personlige tillæg (for eksempel medicinudgifter eller varmehjælp) eller dækningen af udgifter til medicin.

  • Genoptræning eller vederlagsfri fysioterapi.

  • Kompenserende specialundervisning for voksne

  • Indretning på arbejdspladsen (udover hvad virksomheden selv skal gøre inden for rimelige rammer), revalidering, fleksjob, ledighedsydelse, et ”skånejob” eller førtidspension.

  • Specialpædagogisk støtte i folkeskolen eller specialundervisning.

Hjælp til bolig

Kommunerne kan ikke hjælpe med at finde en almindelig bolig på det almindelige boligmarked – uanset om der er tale om en lejer – eller ejerbolig.

Men kommunerne har principielt pligt til at sørge for, at bygningsreglementet (som for eksempel bestemmer i forhold til adgangsforhold og indretning af boliger) bliver overholdt, så det bliver muligt for personer med alle former for handicap at kunne benytte offentligt tilgængelige bygninger og boliger (leje-, private og andelsboliger), der bliver ombygget eller nybygget.

Det kan være besværligt for den handicappede at færdes ude og inde pga. manglende tilgængelighed. Hvis ikke det er muligt at færdes udendørs kan man måske opnå en bevilling fra kommunen på et hjælpemiddel, for eksempel en el-scooter.

Offentlig transport

Den offentlige bustransport er også en del af kommunernes fælles ansvarsområde gennem det regionale trafikselskab. Det er endnu ikke lykkedes at sikre adgang for alle til, uden forhindringer, at kunne benytte busserne. Bybusserne er principielt tilgængelige for personer med handicap, men hvis man har brug for hjælp, så skal man have sin egen hjælper med (og betale for dennes transport), fordi buschaufføren ikke må hjælpe.

Det er ikke altid lige nemt at finde vej gennem den kommunale labyrint, men hvis det bliver for svært selv at finde vej, kan man tage kontakt til Borgerservice , som kan henvise til den rette instans hos kommunen.

Hvad hvis man ikke får bevilliget hjælp?

Hvis kommunen ikke bevilger noget, som den enkelte synes, at vedkommende har behov for, kan man altid klage til Beskæftigelsesankenævnet eller Det Sociale Nævn . Det sker gennem en henvendelse til kommunen, der herefter har 4 uger til at behandle klagen og eventuelt ændre beslutningen, eller sende klagen videre til et af de to nævn.

Hvor kan man læse mere om hjælp og rettigheder?

Den bedste vej til informationer om muligheder for støtte og løsninger til personer med forskellige former for handicap går via internettet – nationalt såvel som internationalt.

Der findes desuden en række organisationer, der har til formål at støtte medlemmer med handicap og deres pårørende. Organisationerne har som noget helt særligt det tilbud til deres medlemmer, at de bringer medlemmer sammen, så de kan lære af hinanden. Mødet med andre ligestillede letter ofte dagligdagen. Læs mere her:

www.handicap.dk

www.sjaeldnediagnoser.dk

www.danskepatienter.dk

Læs mere om HANDICAP

Sidst opdateret: 16.11.2010