Fakta om cerebral parese (CP)
- Cerebral parese er et handicap, hvor musklerne er lammede samtidig med, at de er i en forhøjet spændingstilstand (spastiske).
- Cerebral parese skyldes en skade i hjernen. I de fleste tilfælde er det medfødt eller opstået ved fødslen, men det kan også godt udvikles senere barndommen som følge af en pludseligt opstået hjerneskade.
- De motoriske symptomer behandles med fysioterapi, ergoterapi og ved sansemotorisk træning. Man kan desuden få tabletter eller indsprøjtninger, som kan nedsætte muskelspændingen.
Hvad er cerebral parese? (CP)
Ved cerebral parese er musklerne i en forhøjet spændingstilstand (spastiske) og lammede i den forstand, at de ikke kan bevæges normalt. En skade i hjernen påvirker evne til at styre og koordinere muskler og bevægelser.
Diagnosen cerebral parese omfatter flere forskellige bevægeforstyrrelser, hvoraf den hyppigste er spastisk lammelse. De andre sjældnere former består dels af dyskinetisk cerebral parese og dels af ataktisk cerebral parese, hvor der er mere ukoordinerede, ufrivillige bevægelser med vekslende spænding i musklerne.
Hvor mange rammes af cerebral parese?
Der findes cirka 10.000 personer med cerebral parese i Danmark. Hvert år bliver der født 120 børn med cerebral parese og dertil kommer, at 20 børn hvert år får cerebral parese på grund af en pludselig hjerneskade (for eksempel ved en trafikulykke, blodprop i hjernen eller en hjernesvulst) i barndommen.
De fleste børn med medfødt spastisk lammelse er typisk for tidligt født (50 procent) eller er børn med svær iltmangel ved fødslen (cirka 10 procent).
Omkring 50 procent af børn med medfødt cerebral parese er født for tidligt. Der er kun en lille andel (mindre end 10 procent) som har en fødselsrelateret årsag til cerebral parese, for eksempel svær iltmangel ved fødslen.
Hvad er årsagen til cerebral parese?
Cerebral parese skyldes en permanent skade på en hjerne der ikke er moden. Det er ikke altid man kan påvise årsagen til hjerneskade.
Årsagen til at så mange for tidligt fødte børn får cerebral parese er ikke helt klarlagt. Der er øget risiko, hvis børnene har måttet ligge i respirator eller har haft infektion i blodet, men også børn med et helt fredeligt forløb på neonatalafdeling kan få cerebral parese. Det er typisk den hvide substans (de lange ledningsbaner/ nerver med fedtskeder omkring, som bringer de motoriske signaler fra hjernebarken ned til musklerne) i hjernen, der bliver skadet. Den er særlig følsom for påvirkninger i 26-32 fosteruge, hvor de for tidligt fødte børn ligger i kuvøsen.
Årsagen til svær iltmangel hos børn født til termin kan skyldes flere forhold: Barnet kan sidde fast, så det bliver en langvarig fødsel, eller livmoderen kan briste.
Hos nyfødte eller yngre børn kan en svær infektion i hjernen eller hjerneblødning medføre hjerneskade, der viser sig ved cerebral parese.
Og endelig er der hos en mindre gruppe børn genetiske årsager til deres cerebral parese. Dette kan være nedarvet fra forældre eller spontant opstået og være f.eks. en deletion eller mutation i DNA’et i arvematerialet.
Hvad er symptomerne på cerebral parese?
1. Cerebral parese
Børn med en let cerebral parese kan fremtræde normalt udviklede ved fødslen og i de første levemåneder. Senere kan det bemærkes, at barnet for eksempel ikke kan sidde alene i 6-7 måneders alderen. Man kan især se spasticiteten / stivheden, når barnet er aktivt og skal til at lære at gå eller at der for tidligt kommer hånddominans til den ene side. Ved de sværere tilfælde kan man se, at barnet er for slapt eller for stift, allerede i den første måned af barnets liv. Efterhånden som barnet vokser, bliver de spændte muskler for korte, og de kan ikke styres normalt. Der kan komme fejlstilling af leddene og børnene kan få spidsfod og gå på tæer. Flertallet lærer at gå selv, men cirka 15-20 procent har behov for en kørestol.
2. Dyskinetisk cerebral parese
Hos disse børn afviger bevægemønstret ofte de første leveuger. Barnet har stive pludselige bevægelser og sammentrækninger og er følsom over for stress og smerte, som udløser disse bevægelser. De fleste af disse børn lærer ikke at gå selv.
3. Ataktisk cerebral parese
Symptomerne viser sig oftest først, når barnet skal række ud efter ting eller til at lære at gå – altså samordne bevægelserne. Børnene har ofte nedsat muskelspænding og er slappe fra fødslen. De fleste lærer at gå – men ofte med nogen faldtendens.
4. Andre ikke- motoriske symptomer
En stor del af børn med cerebral parese får en række andre ledsagesymptomer eller handikap. Lidt over halvdelen får forsinket sprog / kognitiv udvikling. Når de starter skolen, kan det vise sig, at de har indlæringsvanskeligheder. De kan have svært ved at huske, koncentrere sig og danne overblik. Mange vil have behov for at gå i en specialklasse. Få børn med cerebral parese er alvorligt mentalt retarderede og lærer aldrig at tale.
Omkring 25 procent får epilepsi og omkring 10 procent har problemer med hørelse eller syn. Særligt hårdt ramte kan have sutte- eller synkeproblemer. Endelig har nogle koncentrationssvigt (ADHD).
Hvordan stilles diagnosen cerebral parese?
Typisk har sundhedsplejersken eller forældrene selv fået mistanke om, at der er noget galt med den motoriske udvikling. Barnet bliver henvist til en børnelæge, som laver en neurologisk undersøgelse, hvilket omfatter vurdering af barnets muskelstyrke, færdigheder og reflekser.
Nogle gange må børnelægen se barnet igen efter nogle måneder, da symptomerne kan veksle, men typisk bliver tydeligere, jo ældre barnet bliver. Der findes ikke nogen blodprøve eller røntgenundersøgelse, der kan stille diagnosen.
Barnet vil blive vurderet af en fysioterapeut, og eventuelt ergoterapeut og psykolog, med henblik på en udviklingsvurdering. Der foretages oftest Magnetisk Resonnans Scanning (MR) af hjernen med henblik på at finde årsagen til cerebral parese, og der undersøges også syn og hørelse, samt muligvis genetisk undersøgelse.
Hvordan behandles cerebral parese?
De motoriske symptomer bliver behandlet med fysioterapi, ergoterapi og ved sansemotorisk træning i samarbejde med forældrene.
Af medicinsk behandling kan barnet få tabletter eller indsprøjtninger i musklerne, som kan nedsætte muskelspændingen. Få børn skal senere opereres for at forlænge og flytte muskler på grund af stramninger. Hvis barnet har forsinket sprogudvikling, skal en talepædagog og eventuelt en psykolog fra kommunens PPR-rådgivning inddrages. Ved senere mistanke om adfærdsproblemer vil psykologen og eventuelt en børnepsykiater blive relevant. Afhængig af sværhedsgraden af handicappet vil nogle børn blive tilbudt specialbørnehave.
Hvad er udsigten for fremtiden?
Hjerneskaden cerebral parese forværres ikke, men symptomerne kan ændres efterhånden som barnet bliver ældre.
Selvom barnet får et anderledes liv i forhold til andre andre, har det vist sig, at når man spørger børn med cerebral paresei 10 års alderen om hvor godt et liv de har, så scorer de samme livskvalitet som andre børn.
Blandt yngre voksne har 33 procent arbejde på almindelige vilkår, der er 5 procent, der er i skånejob, og 5 procent der studerer. Der er en kortere livslængde i forhold til raske børn, men over 90 procent bliver ældre end 20 år. Så langt de fleste børn med cerebral parese bliver både voksne og gamle, og voksne med let cerebral parese har samme forventede levetid som voksne uden cerebral parese.
Du kan læse mere om Cerebral Parese her: