Spastisk lammelse (Cerebral Parese)

Hvad er spastisk lammelse?

Ved spastisk lammelse er musklerne konstant i en forhøjet spændingstilstand (spastisk) og lammede i den forstand, at de ikke kan bevæges normalt. De mangler et signal fra hjernen, der kan få musklerne til at slappe af. Læge diagnosen ”Cerebral parese” omfatter tre forskellige bevægforstyrrelser, hvoraf 85 procent er spastisk lammelse. De to andre sjældnere former består dels af dyskinetisk cerebral parese og dels af ataktisk cerebral parese.

Der findes cirka 10.000 personer med spastisk lammelse i Danmark. Hvert år bliver der født 150 børn med spastisk lammelse og dertil kommer, at 20 børn hvert år får spastisk lammelse på grund af en pludselig hjerneskade (for eksempel ved en trafikulykke, blodprop i hjernen eller en hjernesvulst) i barndommen.

De fleste børn med medfødt spastisk lammelse er typisk for tidligt født (50 procent) eller er børn med svær iltmangel ved fødslen (cirka 10 procent).

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvad er årsagen til spastisk lammelse?

Spastisk lammelse skyldes en permanent skade på en umoden hjerne. Årsagen til at så mange for tidligt fødte børn får spastisk lammelse er ikke helt klarlagt. Omkring 10 procent af børn med fødselsvægt under 1200 gram får sygdommen. Der er øget risiko, hvis de har måttet ligge i respirator eller har haft betændelser i blodet, men også børn med et helt fredeligt forløb på neonatal afdelingen kan få spastisk lammelse.

Det er typisk den hvide substans (de lange ledningsbaner med fedtskeder omkring, som bringer de motoriske signaler fra hjernebarken ned til musklerne) i hjernen, der bliver skadet. Den er særlig følsom for påvirkninger i 26-32 fosteruge, hvor de for tidligt fødte børn ligger i kuvøsen. Årsagen til svær iltmangel hos fuldbårne børn kan skyldes flere forhold: Fostret kan sidde fast, så det bliver en langvarig fødsel , livmoderen kan sprække, men nogle gange kan man ikke fastslå en egentlig årsag.

Hvad er symptomerne på spastisk lammelse?

1. Spastisk lammelse

Børn med en let spastisk lammelse kan fremtræde normale ved fødselen og de første levemåneder. Men så bemærker man, at barnet for eksempel ikke kan sidde alene i 6-7 måneders alderen. Man se især spasticiteten/stivheden, når barnet er aktivt og skal til at lære at gå. Ved de sværere tilfælde kan man se, at barnet er for stift, allerede i den første måned af barnets liv. Efterhånden som barnet vokser, bliver de spændte muskler for korte, og de kan ikke styres normalt. Der kan komme fejlstilling af leddene – for eksempel kan børnene få spidsfod og gå på tæer. Flertallet lærer at gå selv, men cirka 15-20 procent har behov for en kørestol

2. Dyskinetisk spastisk lammelse

Hos disse børn afviger bevægemønstret ofte de første leveuger. Barnet har stive pludselige bevægelser og sammentrækninger og er følsom over for stress og smerte, som udløser disse bevægelser. De fleste af disse børn lærer ikke at gå selv.

3. Ataktisk spastisk lammelse

Symptomerne viser sig oftest først, når barnet skal række ud efter ting eller til at lære at gå – altså samordne bevægelserne. Børnene har ofte nedsat muskelspænding og er slappe fra fødslen. De fleste lærer at gå – men ofte som ”tumle fumlere”.

4. Andre ikke motoriske symptomer

En stor del af børn med spastisk lammelse får en række andre handicap. Lidt over halvdelen får forsinket sprog /forståelses udvikling. Når de starter skolen viser det sig, at de har indlæringsvanskeligheder. De kan have svært ved at huske, koncentrere sig og danne overblik. Mange vil have behov for at gå i en specialklasse. Få af disse er alvorligt mentalt retarderede og lærer aldrig at tale.

Omkring 25 procent får epilepsi. 10 procent har problemer med hørelse eller syn. Særligt hårdt ramte kan have sutte- eller synkeproblemer. Endelig har nogle børne- psykiatriske symptomer, herunder koncentrationssvigt ( ADHD ) og humørsvingninger.

Hvordan stiller lægen diagnosen ’spastisk lammelse’?

Typisk har sundhedsplejersken eller forældrene selv fået mistanke om, at der er noget galt med den motoriske udvikling. Barnet bliver henvist til en børnelæge, som laver en neurologisk undersøgelse, det vil sige en vurdering af barnets muskelstyrke, færdigheder og reflekser.

Nogle gange må børnelægen se barnet igen efter tre måneder, da symptomerne typisk bliver tydeligere, jo ældre barnet bliver. Der findes ikke nogen blodprøve eller røntgenundersøgelse, der kan stille diagnosen.

Barnet vil blive vurderet af en fysioterapeut og eventuelt ergoterapeut og psykolog med henblik på en udviklingsvurdering. Magnetisk Resonnans Scanning (MR) af hjernen med henblik på årsagen til spastisk lammelse er relevant ligesom øjen- og/eller hørelse også er godt at undersøge.

Hvordan behandler man spastisk lammelse?

De motoriske symptomer bliver behandlet med fysioterapi og ergoterapi og ved sansemotorisk træning i samarbejde med forældrene.

Af medicinsk behandling kan barnet få tabletter eller indsprøjtninger i musklerne, der nedsætter muskelspændingen. Få børn skal senere opereres for at forlænge og flytte muskler. Hvis barnet har forsinket sprogudvikling, skal en talepædagog og eventuelt en psykolog fra kommunens PPR –kontor inddrages. Ved senere mistanke om adfærdsproblemer vil psykologen og eventuelt en børnepsykiater blive relevant. Afhængig af sværhedsgraden af handicappet vil nogle børn blive tilbudt specialbørnehave.

Hvad er udsigten for fremtiden?

Selvom barnet får et meget anderledes liv end andre, har det vist sig, at når man spørger spastisk lammede børn i 10 års alderen scorer de samme livskvalitet som andre børn. Blandt yngre voksne har 33 procent arbejde på almindelige vilkår, 5 procent er i skånejob, og 5 procent studerer. Der er en mindre overlevelse end raske børn, men over 90 procent bliver ældre end 20 år.

Du kan læse mere her:

Spastikerforeningen.dk(http:// www.spastikerforeningen.dk) og ved Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere om HANDICAP

Sidst opdateret: 12.10.2010