De forskellige synshandicap

Hvad er et synshandicap?

Synshandicap bliver defineret som nedsat syn, man ikke kan korrigere med briller eller kontaktlinser , og som rammer begge øjne. Synsnedsættelsen skal være varig og må ikke kunne behandles med medicin eller operation. Man deler normalt gruppen op i:

Hvad betyder tallene?

6/18 betyder, at hvad den, der ser normalt, kan se på 18 meter, skal den svagsynede med synsbrøken 6/18 have ind på 6 meter for at kunne se detaljerne.

  • Svagsynede, som har en synsstyrke ≤ 6/18 og > 6/60

  • Socialt blinde, som har en synsstyrke der er ≤ 6/60 og > 1/60

  • Praktiske blinde, som har en synsrest med lyssans med projektion op til 1/60

  • Total blindhed, som ikke har lyssans eller kun lyssans uden projektion

Man kan også have et synshandicap, der rammer synsfeltet. Det kan være en hemianopsi, hvor man ikke kan se den ene side af synsfeltet eller et kikkertsyn, hvor synsfeltet er indskrænket i hele omkredsen.

Hvor mange synshandicappede er der i Danmark?

Tal fra Nordjylland

Befolkningsgrundlaget er cirka 600.000 danskere.

  • Svagsynede: 1995
  • Socialt blinde: 1242
  • Praktiske blinde 498
  • Totalt blinde: 73

Det nøjagtige antal for svagsynede og blinde i Danmark er ikke opgjort. Der arbejdes i øjeblikket med at få de voksne svagsynede registrerede og samlet i et landsdækkende register. Ansvaret for hjælp til de synshandicappede ligger i kommunerne, så det er svært at danne sig et overblik. I Region Nordjylland har alle kommunerne indgået et samarbejde med regionens synscentral, så ved at se på tallene herfra, kan man få et overslag over hvor mange svagsynede, der er i Danmark. Du kan se tallene for Region Nordjylland i boksen til højre.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvad er årsagen til synshandicap?

Den hyppigste årsag til synshandicap hos voksne i den vestlige verden er AMD (aldersforandringer i den gule plet eller aldersrelaterede makula degeneration). Den forekommer i to forskellige former: tør og våd.

AMD

Den tørre AMDgiver en langsomt fremadskridende synsnedsættelse, der rammer centralsynet. Det betyder at patienterne ikke kan se, det de ser på, men at de har et normalt synsfelt. De kan således klare at orientere sig, men ikke se detaljer. Der findes ingen behandling af denne form for AMD, men der forskes meget i at finde en egnet behandling.

Den våde AMDrammer også centralsynet, men ved denne form sker synsnedsættelsen hurtigt og giver ud over problemer med at se detaljer også krogede linier, såkaldte metamorfopsier. Denne form for AMD kan man behandle, så hvis man oplever en akut indsættende central synsnedsættelse, skal man tage kontakt til sin øjenlæge i løbet af få dage. Behandlingen kan enten bestå af injektioner i glaslegemet eller i en speciel laserbehandling.

Grøn stær (Glaucom)

En af de andre hyppige årsager til synshandicap er glaucom, også kaldet grøn stær . Det er en sygdom, hvor trykket i øjet, er for højt til at blodgennemstrømningen til blandt andet nethinden bliver tilstrækkelig. Derfor begynder sansecellerne at degenerere, og miste funktionen. Sygdommen giver synsfeltsdefekter, der starter perifert uden gener så synshandicappet først bliver opdaget, når det er relativt alvorligt. Man kan med behandling nedsætte risikoen for forværring af synshandicappet.

Diabetes

Selvom lægerne bliver bedre og bedre til at behandle både sukkersyge og den medfølgende synsskade, er det stadig en væsentlig årsag til synshandicap, da nethinden påvirkes. I Danmark bliver alle patienter med type I diabetes screenet for øjenforandringer, mens det langtfra er alle med type II, der besøger en øjenlæge regelmæssigt, hvilket vil nedsætte risikoen for symptomgivende øjensygdom.

Retinitis pigmentosa

Retinitis pigmentosa er den hyppigste arvelige sygdom, der giver en fremadskridende synsnedsættelse. Den giver ofte problemer med nattesynet og kikkertsynsfelt, men kan også over lang tid føre til totalt blindhed.

Blandt børn er de mest almindelige årsag til synsnedsættelse hjerneskader og dermed manglende forståelse af, hvad man ser. Denne type hedder CVI eller hjernesynsnedsættelse og kan vise sig i alle aldersklasser og i alle blindhedsgrupper. Disse børn kan have meget varierende synsfunktion både henover en dag og i løbet af uger meget afhængig af, hvordan deres almene velbefindende er. Øjenlægerne har svært ved at diagnosticere det, fordi disse børn ofte har normale øjne og ikke behøver briller, så det kan være nødvendigt med en henvisning videre til børneøjenlæger.

En anden stor årsag til synsnedsættelse hos børn er medfødte øjensygdomme, der normalt ikke kan behandles.

Hvilke symptomer vil en synshandicappet have?

De væsentligste symptomer er selvfølgelig, at synsstyrken er nedsat, så det er svært at se detaljer. Det opstår oftest over tid, men en gang imellem kan det også være en akut indsættende synsnedsættelse. Det viser sig ofte ved læseproblemer eller problemer med at genkende mennesker.

Det er ikke specielt almindeligt at have generelle symptomer fra synsnedsættelsen, men for nogle patienter giver den tilgrundliggende øjensygdom smerter, hovedpine og andre almen symptomer.

Børn opfører sig lidt specielt, fordi de vænner sig til synshandicappet meget let, og de har derfor ofte meget store synsmæssige problemer før det bliver opdaget.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvordan bliver en synshandicappet diagnosticeret?

Den alment praktiserende læge vil i de fleste tilfælde konstatere, at synet er nedsat, og vil henvise til optiker eller øjenlæge. Optikeren vil kontrollere, om man kan forbedre synet med briller eller kontaktlinser, og hvis dette ikke er tilfældet, vil han henvise videre til en øjenlæge.

Hvilke undersøgelser vil øjenlægen lave?

Øjenlægen vil kontrollere, hvad synet er med den bedste korrektion, optikeren kan lave. Hvis det er så lavt at man kan kalde patienten svagsynet, vil han forsøge at finde en årsag til den nedsatte synsstyrke. Alle patienter vil få lavet en normal øjenundersøgelse eventuelt med en undersøgelse af farvesyn, kontrastsyn og synsfelter, og hvis ikke det kan afsløre årsagen, er der mulighed for specielundersøgelser. Det kan dreje sig om:

  • Elektroretinogram (ERG) og Visual Evoked Potentials (VEP) er forskellige elekrofysiologiske undersøgelser, der kan afsløre om årsagen er i nethinden eller i synsnerven.

  • Flouresceinangiografi: en undersøgelse af hvordan nethindens blodforsyning er.

  • OCT: en undersøgelse af nethindens tykkelse.

Hvilken hjælp kan man få, hvis synet bliver dårligere?

Alle kommuner har en pligt til at tilbyde rehabilitering, når en borger får en synsnedsættelse. Det kan enten være i form af optiske hjælpemidler (specielle briller, lup, kikkert og eventuelt elektroniske forstørrelsesapparater) eller råd og vejledning i hvordan livet kan få videre på trods af et synshandicap. Hvis man ikke længere kan klare et arbejde på normale vilkår, kan man få tilbudt flexjob eller pension og skånejob.

Det er sagsbehandleren i kommunen, der skal kontaktes med henblik på at oplyse om, hvordan det foregår i denne kommune.

Hvad er udsigten for fremtiden?

Der foregår mange forskellige former for forskning i at forhindre synshandicap, blandt andet inden for medicinsk behandling af AMD og diabetes mellitus. Genterapi, hvor en kendt gendefekt bliver behandlet med erstatsningsgener, er nået til de første forsøg med mennesker og vil formentlig i løbet af de næste 5-10 år være en standardbehandling for patienter med kendte arvelige sygdomme.

Der forskes også i teknologiske løsninger, der skal give patienten kunstigt syn. Den løsning, der er længst fremme, består af en lysfølsom chip, der opereres ind i nethinden og forbindes til synsnerven eller hjernen efter samme princip som det er kendt fra Cochlear implant, der kan give døve hørelsen tilbage.

Læs mere om HANDICAP

Sidst opdateret: 03.01.2011