HPV-vaccination til drenge og mænd

HPV kan føre til kønsvorter og kræft

HPV er en samlet betegnelse for over 100 typer af det samme virus, som du kan blive smittet med, hvis du har sex med én, som selv er blevet smittet med HPV. HPV er i langt de fleste tilfælde ikke farligt, og det forsvinder oftest af sig selv igen. Men nogle typer HPV kan give kønsvorter, som er flade, knudrede eller blomkålsagtige vorter på eller omkring kønsorganerne og ved endetarmsåbningen. De er ofte vanskelige at behandle. Andre typer HPV kan føre til celleforandringer og kræft i penis, omkring endetarmsåbningen og i mandlerne.

Annonce (læs videre nedenfor)

Sådan smitter HPV

HPV er så udbredt, at du nærmest ikke kan undgå at blive smittet, hvis du har et aktivt sexliv. HPV smitter ved samleje, oral- og analsex, ved at kønsorganerne berører hinanden og endda ved dybe kys. Jo flere forskellige partnere, du har - jo større er risikoen for at få HPV. Derfor er unge typisk særligt udsat for at få HPV.

Vaccination mod HPV

Et kondom giver ikke fuldstændig beskyttelse mod HPV. HPV findes i hud og slimhinder på kønsorganerne, hvor kondomet beskytter, men det findes også i området omkring kønsorganerne og i mundhulen - altså steder hvor kondomet ikke beskytter.

Der findes tre vacciner mod HPV (Cervarix®, Gardasil® og Gardasil9®), og alle tre vacciner er godkendt til drenge og mænd som forebyggelse af forstadier og kræft ved endetarmsåbningen.

Fra 1. februar til 31. december 2018 kunne drenge mellem 15 og 20 år, der er til drenge, blive gratis HPV-vaccineret. Resultaterne fra denne vaccinationsperiode er man iøjeblikket ved at evaluere.

Læs mere om HPV

Sidst opdateret: 31.01.2019