Lus

Hvad er lus?

Hovedlus er insekter og tilhører en gruppe af lus, der lever af at suge blod fra deres vært. Der findes forskellige arter af blodsugende lus. De er hver især tilpasset en speciel vært, og hovedlus kan udelukkende leve i hovedbunden på mennesker.

De voksne lus er 2-3 mm lange. Hunnerne er lidt større end hannerne. Helt nyklækkede hovedlus er kun 0,5 – 1 mm lange. Kroppen er aflang og fladtrykt og på forkroppen har den tre par ben. Alle ben har for enden en klo, der er specialiseret til at gribe om og holde fast i menneskers hårstrå.

Lus er nærmest gennemsigtige og farven kan variere fra meget lys grålig til meget mørk. Når lusen lige har suget blod, er den mest rødlig, og efterhånden som blodet fordøjes fremtræder den mere mørk. Lus der ikke har suget blod er derimod meget lyse.

Lus lægger æg og klistrer dem fast på hårstråene helt nede ved hovedbunden. Æggene er ca. 0,8 mm lange og helt klare og gennemsigtige. Klækkede æg er hvidlige og sidder længere ude på hårstrået.

Læs også om fladlus

Hvem får typisk lus?

Den eneste faktor, der har betydning for smitte med lus er tæt kontakt mellem to hoveder. Så alle mennesker i alle aldre kan få lus med mindre, at hårlængden er under 5 mm.

Hvem der især smittes med lus er meget forskelligt fra land til land og afhænger blandt andet af familiestruktur, boligforhold, skolegang og pasningsforhold. I Danmark er det typisk børn i alderen fra 3 – 10 år, der smittes med lus. Det kan dels forklares med, at børnene er tæt sammen til daglig i daginstitutioner, skoler og pasningsordninger og dels, at denne aldersgruppe ofte har tæt kontakt med hinanden.

Undersøgelser i Danmark har vist, at hårlængden kan have betydning for, om man nemmere smittes med lus. Piger har for eksempel oftere lus end drenge. Det kan skyldes, at piger generelt har længere hår end drenge, men adfærden hoshenholdsvis piger og drenge kan også have betydning.

Man ved ikke noget om, hvor stor en andel af befolkningen i Danmark, der årligt smittes med lus. Oftest er der fokus på børnehaver og skoler, hvor andelen af smittede kan være fra ganske få procent til næsten 100 procent i en klasse eller børnehave.

Hvad er årsagen til lus?

De lus, vi i dag smittes med, er sandsynligvis lus, der har fulgt menneskeslægten i tusindvis af år. Der har altid været mennesker med lus, som er mulige smittekilder.

Den eneste betydende smittevej for lus er tæt hovedkontakt med et menneske, der har lus. Lus er skabt til at leve i hovedbunden på mennesker og forlader ikke frivilligt håret, med mindre den tilfældigt får fat i et hårstrå fra en anden person. En lus der kommer væk fra håret er sandsynligvis svækket, har svært ved at bevæge sig rundt og overlever ikke ret længe. Muligheden for at den finder tilbage til et hoved er minimal. Derfor anser man ikke smitte fra omgivelserne for at have betydning. Der er ingen grund til at bekymre sig om eller bruge energi på smitte fra kæledyr, hovedbeklædning, børster, møbler, sengetøj, sovedyr og lignende. Hvis en eller flere i familien har lus, udgør smittede personer i omgangskredsen, der ikke er i behandling, en meget større risiko for gensmitte.

Hvad er symptomerne på lus?

Mange mennesker, der er smittet med lus, får slet ikke nogen symptomer. I andre tilfælde kan der forekomme kløe i hovedbunden. Kløen skyldes en reaktion på det spyt, lusene overfører til huden, når de suger blod. Intensiteten af kløe afhænger af, om man har haft lus før, og hvor mange lus man har. Er det første gang man har lus, kan der gå flere uger inden kløen begynder. Har man haft lus før, går der typisk op til 48 timer, inden man begynder at klø sig i håret.

Kløe er således ikke en sikker metode til at finde ud af, om man har lus. Enten klør man slet ikke eller også kan der gå flere uger, inden det begynder at klø. I den periode kan man have smittet andre. I stedet bør man kæmme håret igennem, hvis der er mistanke om lus eller, hvis der er lus i omgangskredsen.

Hvordan behandler man lus?

Lus kan enten behandles ved kæmning med en tættekam eller ved at anvende et lusemiddel, der er godkendt til formålet. I nogle tilfælde er det en kombination af begge metoder. Lusemidler kan opdeles i to kategorier: lægemidler og medicinsk udstyr. Lægemidler indeholder insektgifte, der virker på lusenes nervesystem, mens medicinsk udstyrs virkemåde, kan betegnes som mere fysisk. Det vil sige, at lusene f.eks. kvæles, udtørres eller fjernes. Tættekamme hører under kategorien medicinsk udstyr. Medicinsk udstyr er CE-mærket.

Vælger man at fjerne lusene ved kæmning, er det vigtigt at bruge en tættekam med maksimum 0,3 mm mellem tænderne. Kammen skal desuden være udført i et materiale, så tænderne ikke bøjes, når kammen redes gennem håret. Under behandlingen kæmmer man minimum fire gange - jævnt fordelt - i løbet af en periode på 14 dage.

Der findes en række lusemidler, der er godkendt som medicinsk udstyr. De enkelte produkter anvendes enten som shampoo, liniment (dvs. mousser og cremer eller andre flydende midler til udvortes brug) eller spray. De aktive stoffer i disse midler kan være silikoneolier, fedtsyrer, planteolier eller mineralske olier. Det er vigtigt at følge brugsanvisningen nøje for det produkt, man vælger at bruge, og efterfølgende kæmme håret for at kontrollere, om alle lus er væk eller døde.

Det kan ikke udelukkes, at der kan forekomme overfølsomhed overfor det aktive stof eller overfor et eller flere af hjælpestofferne. Der er dog ikke konstateret resistens (modstandsdygtighed) mod lusemidler, der er godkendt som medicinsk udstyr.

Lægemidler er godkendt af Sundhedsstyrelsen til behandling af lus på mennesker. Lægemidler indeholder insektgifte og har i mange år været anvendt til behandling af lus (på mennesker). Undersøgelser har vist, at hovedlus har udviklet resistens (modstandsdygtighed) mod de aktive stoffer i lægemidler. Det kan betyde, at midlerne ikke dræber alle lus og æg. Anvender man lægemidlerne til behandling af hovedlus, er det derfor -udover at følge brugsanvisningen nøje - ekstra vigtig at kontrollere, om behandlingen har haft den ønskede effekt. Der kan forekomme overfølsomhed overfor det aktive stof eller overfor et eller flere af hjælpestofferne.

Produkter til behandling af lus fås i håndkøb og forhandles blandt andet på apoteket. Her kan man også få oplysninger om, hvilke produkter der forhandles som hhv. medicinsk udstyr og lægemidler.

Hvad kan man selv gøre?

Lus kan kun leve og formere sig i menneskers hovedbund, og smitte med lus sker ved tæt kontakt mellem to hoveder. Derfor er der ingen grund til at bruge tid og energi på rengøring, vask af sengetøj, kæledyr eller legetøj. Det er bedre at bruge energien på at tjekke for lus i håret. Ved jævnlig kæmning af særligt udsatte personer (børn i daginstitution og i de små skoleklasser) opdager man hurtigt lusene og får stoppet smittespredningen. Det er især aktuelt, hvis der er lus i omgangskredsen f.eks. skole, børnehave, venner og familie. Finder man lus på en person, så husk at alle i husstanden skal undersøges og omgangskredsen skal have besked.

Læs mere om lus

Sundhedsstyrelsens vejledningn om hovedlus

Sidst opdateret: 02.03.2015