Annonce

De gode og de onde bakterier

De gode og de onde bakterier

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet Nyt & Sundt, som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet er gratis og udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark",
hvis du er tilmeldt.

Du kan tilmelde dig på
sygeforsikring.dk.

Selvom vi hører meget om farlige bakterier i medierne, er de fleste bakterier uskadelige og nogle ligefrem nyttige for os. Oftest udgør bakterierne hos os mennesker en normalflora, som er gavnlig og faktisk beskytter os imod sygdom. Vi bruger også bakterier til forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme. Her får du klar besked om, hvad bakterier betyder for os.

Medierne fodrer os med så mange nyheder om farlige bakterier, at mange af os bliver skræmt og udvikler angst for at blive smittet. Alene ordet bakterier kan få det til at gibbe i en. Men behøver vi nu også frygte alle slags bakterier? Det er der ingen grund til ifølge Professor Hans Jørn Kolmos på Odense Universitetshospitals klinisk mikrobiologiske afdeling. For langt fra alle bakterier er farlige.

- Det er kun et lille mindretal af bakterier, der gør os syge. 99 procent af de mange tusinder former for bakterier er uskadelige. En verden uden bakterier er umulig at forestille sig, siger Hans Jørn Kolmos. Bakterier findes inden i og uden på alle levende organismer. De er overalt i miljøet omkring os – til lands, til vands og i luften. Der findes mange forskellige bakteriearter alene på menneskets hud og slimhinder og for eksempel i mave/tarm-systemet, kønsorganerne og i luftvejene. I de fleste tilfælde er bakterierne hos os mennesker en del af vores normalflora, som er gavnlig og beskytter os imod sygdom.

Annonce (læs videre nedenfor)

Harmløse og gavnlige bakterier

Der findes harmløse bakterier, som aldrig forårsager sygdom, men som gavner os. Det er for eksempel mælkesyrebakterier i skeden hos kvinder, der beskytter mod infektioner. Det samme gælder mange af de bakterier, vi har i vores mave/tarm-system, som sikrer, at fordøjelsen fungerer, som den skal. Eller hudbakterier, som beskytter os mod skadelige påvirkninger udefra, som for eksempel forurening. Hudfloraen er vores beskyttende lag imod udefra kommende skadelige bakterier. Gode bakterier udgør også en del af vores kost. Det gælder eksempelvis mælkeprodukter, der er syrnet med forskellige mælkesyrebakterier til gavn for vores fordøjelse. Bakterier udfører i det hele taget mange nødvendige og gavnlige funktioner, og der forskes i disse år meget i mulighederne for at anvende bakterier både i produktionen og konserveringen af fødevarer. De gavnlige bakterier bruges også til forebyggelse af sygdomme – et eksempel er probiotika, der skal holde de skadelige mikroorganismer i skak. Også i produktionen af lægemidler til bekæmpelse af sygdomme bruges bakterier. Antibiotika og insulin er eksempler på lægemidler, hvor virkestofferne er produceret af harmløse bakterier og gærceller. Der forskes også i at anvende bakterier som bekæmpelsesmidler og plantevækstfremmere inden for jordbrug og til at rense forurenet jord og drikkevand.

Annonce (læs videre nedenfor)

Bakterier som kan være skadelige

Udover de harmløse bakterier eksisterer der bakterier, som kan forårsage sygdom. Vi har alle colibakterier i tarmene, og mange af os har gule stafylokokker i næsen og på huden. Nogle har også pneumokokker i næse og svælg. Under særlige omstændigheder – som for eksempel et svækket immunforsvar – kan disse bakterier gøre os syge. Nogle mennesker er desuden mere udsatte for at blive syge af de nævnte bakterier end andre.

- Nogle kvinder får let blærebetændelse, når colibakterier bliver ført over i urinvejene for eksempel efter et samleje, fordi man ikke får tømt sin blære bagefter, eller fordi man tørrer sig bagfra og frem efter toiletbesøg. Gule stafylokokker kan give sårinfektioner, hvis man er blevet opereret og får disse bakterier i såret, men kan også give bylder eller bumser, hvis man får spredt bakterierne og gnedet dem ind i hudens sprækker. Pneumokokker kan forårsage lungebetændelse, siger Hans Jørn Kolmos.

Der findes dog også bakterier, som man ikke kan gå rundt med uden at smitte andre eller være syg. Det gælder for eksempel klamydia , som kan overføres seksuelt til andre. Og har man fået tuberkelbakterien i sig, er der stor risiko for, at man får tuberkulose .

Annonce (læs videre nedenfor)

Sygdomsfremkaldende bakterier

I vores fødevarer findes en masse bakterier, som kan overføres til mennesker og give diare og opkastninger. Eksempler er campylobacter og salmonella , som man blandt andet finder i kyllinger, æg og svinekød. Salmonella er særlig farlig, og man kan i værste fald dø af infektionen. Levnedsmidler er et af de helt store problemer, når det gælder sygdomsfremkaldende bakterier. Forbrugerne er ikke sikret godt nok, mener Hans Jørn Kolmos.

- Hygiejnen er for dårlig i alle led, lige fra fremstilling til vi spiser maden. Vi har gennem årene haft flere store fødevarepolitiske skandaler. Det seneste eksempel er et stort udbrud af salmonella, som man mener stammer fra dansk produceret svinekød, og som har gjort over tusind mennesker syge. Alligevel gøres der ikke nok for at sikre, at vi kan få fødevarer, der er fri for skadelige bakterier og virus. Mangelfuld hygiejne i svineproduktionen er også en af grundene til, at landmændene bruger stadig større mængder antibiotika, og det er med til at bane vejen for resistente bakterier, som spredes fra svin til mennesker, siger Hans Jørn Kolmos.

Ud over producenternes ansvar for en hygiejnisk levnedsmiddelproduktion, kan man som forbruger også selv sørge for god køkkenhygiejne for at undgå de farlige bakterier.

- Hold kød og grøntsager adskilt, og brug ikke det samme spækbræt. Desto glattere overflade spækbrættet har, jo mindre risiko er der for, at bakterier sætter sig i sprækker. Sørg for at vaske hænder grundigt – både før madlavningen og undervejs, når du rører ved henholdsvis kød og grøntsager, siger Hans Jørn Kolmos, der også anbefaler kortklippede negle og fraråder kunstige negle, der er de rene bakteriebomber, fordi der opstår hulrum med grobund for bakterier mellem ens egne negle og de kunstige, der ikke kan limes tilstrækkelig fast.

Sund fornuft

- Det kan ikke siges ofte nok, at det er vigtigt at vaske hænder for at forebygge sygdom. Undersøgelser på verdensplan viser, at man kunne redde millioner af menneskeliv, hvis alle vaskede hænder. I udviklingslande er spædbarnsdødeligheden høj ofte på grund af diareer, der skyldes dårlig hygiejne. Herhjemme ville vi spare mange sygedage, hvis vi havde en endnu bedre håndhygiejne. Men når det er sagt, vil jeg samtidig understrege, at der ikke er grund til at være overdreven renlig, men vise respekt for smitte. Vi ville ikke kunne fordøje vores mad uden bakterier, og vores blod ville ikke kunne størkne uden k-vitamin , der faktisk bliver produceret af bakterier i tarmen, siger Hans Jørn Kolmos.

I aviserne kan vi læse, at telefonrøret på kontoret og computertastaturet er de rene bakteriebomber – ja, 400 gange værre end et almindeligt toilet. Vi kan læse, at børns drikkedunke, mobiltelefoner, dørhåndtag, blæsehåndtørrere på offentlige toiletter og indkøbsvogne er de rene bakteriebomber. Men er der grund til at gå rundt og tørre de ting, vi rører ved, af hele tiden eller vaske hænder mange gange om dagen? Mediernes historier om smitsomme bakterier i hverdagen kan gøre os unødvendigt bange for bakterier, hvis vi ikke bruger vores sunde fornuft, mener Hans Jørn Kolmos.

- De fleste bakterier overføres ved berøring, som når man giver hånd. Men også når man nyser og hoster uden at holde sig for munden. Hvis man er forkølet, er der god grund til holde sig for munden, når man nyser og hoster og huske at vaske hænder, hver gang man har pudset næse, så man ikke overfører bakterier og virus til andre. Ellers kan man nøjes med at vaske hænder, når man har rørt ved steder og ting, som mange andre mennesker rører ved. Mobiltelefoner og computertastaturer er ofte blevet kaldt bakteriebomber, men hvis man er den eneste, der bruger mobilen eller computeren, og der er en lille smule snavs, er der ingen grund til bekymring, siger Hans Jørn Kolmos.

Sådan kan du undgå smitte med bakterier:
Vær særlig varsom med borde, der bruges til mad og drikke. Sørg for at vaske bordet med vand og sæbe før madlavning. Stil aldrig indkøbsposer på bordet, men brug en stol i stedet. Læg heller ikke din taske, som har bakterier fra alle mulige steder, på bordet. Sæt dig ikke på et bord, som du vil spise ved. Steder, der kommer i berøring med madvarer, bør man være ekstra omhyggelig med.
Spis ikke mad, der har været på gulvet. Vask det af eller smid det ud.
Skift karklud hver dag og viskestykker ofte. Når et viskestykke ligger vådt sammenkrøllet, formerer bakterierne sig, så sørg for at hænge både klude og viskestykker til tørre efter brug.
De mikroskopiske vanddråber, der rammer dine bukser, når du skyller ud i toilettet, kan rumme colibakterier, men da de ikke kan tåle udtørring, er der ingen grund til bekymring, så længe man kun får dråberne på tøjet. Husk at vaske hænder efter toiletbesøg med vand og sæbe.
Tør dine børns legetøj af med en våd klud med sæbe engang imellem. Børn bliver oftere smittet ved at røre ved hinandens legetøj i institution end hjemme, hvor færre børn er i berøring med det.
Lær dine børn at vaske hænder efter toiletbesøg, før madlavning eller et måltid, og inden de tager ting i køleskabet. Lær dem også at vaske hænder, når I har været steder, hvor mange mennesker kommer, eller når de har været udenfor og lege.
Efter tilberedning af madvarer skal de hurtigst muligt køles ned.
Grøntsager og kødvarer skal tilberedes forskellige steder og på forskellige spækbrætter.
Bakterier hjemme hos dig selv kan som regel vaskes væk med vand og sæbe. Der er kun sjældent brug for desinfektionsmidler – de er dyre, og de kan skade miljøet.
Kilde: Professor Hans Jørn Kolmos på Odense Universitetshospitals klinisk mikrobiologiske afdeling.
Få mere info:
Netdoktors side om virusbakterier
”Bakterier” af Barbara Vokes, Baskerville forlag. Denne bog fortæller om forskellige former for bakterier og deres betydning for mennesker.
Rådet for Bedre Hygiejne

Sidst opdateret: 21.08.2009

Annonce