Annonce

Acarizax

V01AA03

Acarizax er husstøvmide-allergen mod allergi.

Virksomme stoffer

Anvendelse

Acarizax anvendes til allergivaccination mod allergi over for husstøvmider ved mindst en af flg. tilstande:

  • Voksne og børn over 12 år med moderat til svær allergisk rhinitis (hævet og betændt næseslimhinde), som er udløst af husstøvmider, og som ikke bliver bedre med symptomlindrende behandling.
  • Voksne med allergisk astma og svær rhinitis, som er udløst af husstøvmider, og hvor den allergiske astma ikke er velbehandlet med inhalationssteroider.

Doseringsforslag

Findes som frysetørrede tabletter.

Voksne og børn over 12 år. 1 tablet i døgnet.

  • Effekt kan forventes efter 8-14 uger.
  • Det anbefales at fortsætte behandlingen i 3 år.

Bemærk:

  • Tabletten skal lægges under tungen, hvor den opløses.
  • Synkning bør undgås i 1 minut.
  • Ved mundtørhed kan man evt. fugte munden med lidt vand, inden man tager tabletten.
  • Mad og drikkevarer bør ikke indtages de følgende 5 minutter.
  • Erfaring savnes vedr. patienter over 65 år.
  • Erfaring savnes vedr. patienter under 18 år med husstøvmideudløst allergisk astma.

Bivirkninger

De mest almindelige bivirkninger er lokale allergiske reaktioner, der hyppigst starter tidligt i behandlingen og aftager igen ved fortsat behandling (1-3 mdr.).

Meget almindelige.
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Ørekløe.
Mundhulegener.
Forkølelsessymptomer, Halsgener.
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Øjenkløe.
Mavesmerter, Mundbetændelse, Betændelse på tungen, Diarré, Fordøjelsesbesvær, Kvalme, Opkastning, Smagsforstyrrelser, Smerter i mund og svælg, Smerter i tungen, Sure opstød, Synkebesvær, Sår i munden.
Træthed.
Nældefeber.
Ændret følesans i munden.
Brystsmerter.
Astma, Betændelse i struben, Hævelse i halsen, Talebesvær, Åndenød, Bihulebetændelse, Halsbetændelse, Høfeber.
Hudkløe.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Allergisk reaktion i øjet.
Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand.
Svimmelhed, Ændring i hudens følesans.
Rødme.
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Allergisk spiserørskatar.
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet.
Hævelse i struben.

Bør ikke anvendes

Bør ikke anvendes ved

  • alvorlig astma,
  • visse sygdomme i immunsystemet,
  • kræftsygdomme,
  • alvorlige betændelsestilstande i munden med sårdannelse.

Særlige advarsler

  • Forsigtighed ved astma.
  • Første dosis bør indtages under lægeopsyn med efterfølgende observation i mindst 30 minutter.
  • Ophør med igangværende astmabehandling skal ske gradvist.
  • Behandlingen bør indstilles i 7 dage efter operation i munden, fx tandudtrækning
  • Behandling skal ske med stor forsigtighed, hvis du tidligere har haft en allergisk reaktion ved andre former for allergivaccination for husstøvmide.

Brug af anden medicin

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Man indleder normalt ikke en behandling under graviditeten, da der er en lille risiko for anafylaktisk reaktion (alvorlig allergisk tilstand med hurtigt blodtryksfald, åndedrætsbesvær og evt. kramper). Anafylaktisk reaktion kan påvirke fosteret. Lægemidlet påvirker ikke fosteret direkte, og sædvanligvis anbefales det, at du fortsætter en behandling, hvis du bliver gravid, medmindre du får bivirkninger af behandlingen.

Læs mere om gravide og medicin

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Trafik

Bloddonor

Doping

Schengenattest (pillepas)

Virkning

Virker ved at man over en længere periode bliver udsat for små mængder af husstøvmide. På denne måde kan kroppens immunforsvar lære at tolerere husstøvmide, så man efterhånden ikke reagerer så voldsomt som ellers.

Håndtering og holdbarhed

Lægemiddelformer

Frysetørrede tabletter. 1 frysetørret tablet indeholder 12 SQ-HDM (House Dust Mite). Standardiseret allergenekstrakt fra Dermatophagoides pteronyssinus og Dermatophagoides farinae.

Hjælpestoffer

Firma

ALK.

Tilskud

Hvis du opfylder visse betingelser, kan du normalt få tilskud. Spørg din læge.

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

TilskudUdleveringDispenseringsform og styrkePakningPris i kr.
(Recept)frysetørrede tabletter 12 SQ-HDM30 stk. (blister)882,40
(Recept)frysetørrede tabletter 12 SQ-HDM30 stk. (blister)874,45
(Recept)frysetørrede tabletter 12 SQ-HDM30 stk. (blister)882,00
(Recept)frysetørrede tabletter 12 SQ-HDM30 stk. (blister)Udgået 29-05-2023
(Recept)frysetørrede tabletter 12 SQ-HDM90 stk. (blister)2.613,55
(Recept)frysetørrede tabletter 12 SQ-HDM90 stk. (blister)2.501,20
(Recept)frysetørrede tabletter 12 SQ-HDM90 stk. (blister)2.460,00
(Recept)frysetørrede tabletter 12 SQ-HDM90 stk. (blister)2.351,10
(Recept)frysetørrede tabletter 12 SQ-HDM90 stk. (blister)2.499,85

Substitution

Foto og identifikation

frysetørrede tabletter 12 SQ-HDM
Præg
KærvIngen kærv
Farvehvid
Mål i mm.12 x 12
frysetørrede tabletter 12 SQ-HDM

Revisionsdato

fr. 26. jun. 2020. Priserne er dog gældende pr.mandag den 29. maj 2023.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.

Al information om medicin leveres fra Medicin.dk, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk her.DLI