Annonce

Actos®


Producent: Takeda Pharma

Indeholder
Actos® er et middel mod diabetes 2.

Virksomme stoffer
Pioglitazon

Anvendelse

Actos® anvendes til behandling af:

  • Diabetes 2, hvor det forhøjede blodsukker ikke kan kontrolleres tilfredsstillende med diæt, vægttab, motion eller anden tabletbehandling mod diabetes.

 

Midlet skal anvendes sammen med et andet middel mod diabetes, dog ikke insulin.


Dosering
Findes som tabletter.

Voksne. Sædvanligvis 15-30 mg 1 gang i døgnet. Dosis kan øges til 45 mg 1 gang i døgnet.


Mulige bivirkninger
Meget almindelige (over 10%)
Hævelser pga. væskeophobning i kroppen
Lavt blodsukker**
Almindelige (1-10%)
Vægtøgning
Luft fra tarmen
Hjertesvigt*, Åndenød
Blodmangel
Knoglebrud, Ledsmerter, Rygsmerter
Hovedpine, Nedsat følesans, Svimmelhed
Luftvejsinfektion
Blod i urinen, Rejsningsproblemer
Synsforstyrrelser
Ikke almindelige (0,1-1%)
Kræft i urinblæren
Ikke kendt
Allergiske reaktioner, Overfølsomhed

* Er set ved samtidig behandling med insulin.

 

** Er set ved samtidig behandling med insulinfrigørende midler med/uden metformin. Symptomerne på lavt blodsukker er fx svimmelhed, koldsved, varmefornemmelse, hovedpine, hjertebanken og evt. hjertekrampe. 

Det er vigtigt at være opmærksom på disse symptomer, da symptomerne på dette tidspunkt kan fjernes ved at spise sukker. En videreudvikling af for stor dosis kan medføre kramper og bevidstløshed (insulinchok), som kan behandles med glucagon. Symptomerne optræder især, hvis måltidet udskydes eller i forbindelse med hårdt fysisk arbejde. I sidstnævnte tilfælde kan symptomerne optræde flere timer efter arbejdet.


Bør ikke anvendes

Actos® bør ikke anvendes ved:

  • Insulinkrævende diabetes
  • Hjertesvigt
  • Dårligt fungerende lever
  • Meget dårligt fungerende nyrer
  • Blærekræft eller i tilfælde af helbredt blærekræft.

Graviditet
Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Amning
Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Trafik
Ingen advarsel.

Bloddonor
Må ikke tappes. 2 døgns karantæne.


Virkning
  • Virker ved at øge cellernes følsomhed for insulin, så insulin udnyttes bedre, og sukkerindholdet i blodet sænkes.
  • Den maksimale virkning indtræder først efter ca. 8 uger.
  • Halveringstid i blodet (T½) er 5-6 timer for pioglitazon (det virksomme stof) og 16-23 timer for dets nedbrydningsprodukt.


Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet indeholder 15 mg eller 30 mg pioglitazon (som hydrochlorid).



Særlige advarsler

Actos® skal anvendes med forsigtighed:

  • I sjældne tilfælde af ufrugtbarhed, som skyldes en særlig sygdom i æggestokkene (polycystisk ovariesyndrom), kan midlet øge muligheden for graviditet.


Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

 

  • Visse midler mod forhøjet blodtryk (ikke-selektive beta-blokkere) kan sløre symptomerne på for lavt blodsukker.
  • Actos® kan sammen med insulin øge risikoen for hjertesvigt. Kombinationen bør anvendes med forsigtighed.
  • Ved samtidig brug af Actos® og NSAID (midler mod smerter) er set væskeansamlinger og hjertesvigt. Kombinationen bør anvendes med forsigtighed. 

Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted tabletter15 mg 98 stk. (blister) (Paranova) 1.000,45
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted tabletter15 mg 98 stk. (blister) 1.049,90
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted tabletter30 mg 28 stk. (blister) 496,40
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted tabletter30 mg 98 stk. (blister) (Paranova) 1.405,60
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted tabletter30 mg 98 stk. (blister) 1.659,65

Substitution
tabletter 15 mg
Pioglitazone "Accord"Accord Pioglitazon
tabletter 30 mg
Pioglitazone "Accord"Accord Pioglitazon


Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI