Annonce

Adrenalin "DAK"


Producent: Takeda Pharma

Indeholder
Adrenalin "DAK" er et hjertestimulerende og karsammentrækkende middel.

Virksomme stoffer
Adrenalin

Anvendelse

Adrenalin "DAK" anvendes ved:

  • hjertestop
  • livstruende overfølsomhedsreaktioner (anafylaktisk chok) efter fx insektstik
  • muskelsammentrækninger i luftrørene.

Doseringsforslag

Findes som injektionsvæske, der indsprøjtes i en muskel, under huden eller i en blodåre.

Anafylaktisk chok

  • Adrenalin gives i udgangspunktet som indsprøjtning i en muskel.
  • Dosis afhænger bl.a. af alder og gentages, hvis nødvendigt, efter 10-15 min.

Hjertestop

  • Voksne. Sædvanligvis gives 1 mg (1 ml) hver 3.-5. minut i forbindelse med genoplivning.
  • Børn inden pubertet. 0,01 mg pr. kg legemsvægt hver 3.-5. minut.

Muskelsammentrækninger i luftrørene

  • Voksne. Sædvanligvis 0,2-0,6 mg, som indsprøjtes under huden.
  • Børn. Sædvanligvis 0,01 mg pr. kg legemsvægt.


Mulige bivirkninger
Almindelige (1-10%)
Forhøjet blodtryk, Hjertebanken, Hurtig puls
Angst, Hovedpine, Rastløshed, Rysten, Svimmelhed, Søvnløshed
Ikke almindelige (0,1-1%)
Hjerterytmeforstyrrelser(ved høje doser)
Sjældne (0,01-0,1%)
Væske i lungerne, Åndenød
Ikke kendt
Blødning i hjernens hinder, Hjerneblødning, Hjertekrampe, Sygdom i hjertemuskulaturen
For meget mælkesyre i blodet
Forværret parkinsonisme, Lammelse i den ene ansigts- og kropshalvdel
Vandladningsbesvær

Bør ikke anvendes

Adrenalin "DAK" bør ikke anvendes ved:

  • grøn stær
  • svulst i binyremarven (fæokromocytom),
  • forhøjet blodtryk og åreforkalkning pga. risiko for hjerneblødning 
  • for højt stofskifte.

Dette gælder ikke i livstruende situationer. 


Graviditet
Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Der er begrænset erfaring med anvendelse til gravide. I den akutte livstruende situation skal midlet anvendes.

Læs mere om gravide og medicin.



Amning
Kan om nødvendigt anvendes.

Trafik
Ingen advarsel.

Bloddonor
Må ikke tappes. Donor skal sandsynligvis udmeldes af donorkorpset.

Doping

Anvendelse medfører udelukkelse fra sportsstævner.


Virkning
  • Virker ved at stimulere hjertets pumpefunktion og få blodkarrene til at trække sig sammen, så blodtrykket øges.
  • Udvider desuden de små bronkiegrene i lungerne.
  • Adrenalin findes naturligt i organismen, hvor det dannes i binyremarven. Det beskrives ofte som "kamphormonet", fordi produktionen øges i forbindelse med stress-situationer.
  • Halveringstiden (T½) i blodet er 2-3 minutter.


Lægemiddelformer

Injektionsvæske, opløsning. 1 ml indeholder 1 mg adrenalin (som tartrat).



Særlige advarsler

Midlet skal anvendes med forsigtighed ved:

  • diabetes
  • for højt stofskifte
  • astma og KOL
  • hjertekrampe (angina pectoris)
  • forhøjet blodtryk eller dårligt fungerende hjerte.


Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Adrenalin kan forstærke virkningen af flere lægemidler, men i akutte livstruende situationer har dette ingen praktisk klinisk betydning.
  • Hvis du er i behandling med beta-blokkere, skal du muligvis have gentaget behandlingen.

Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Pakning 5 x 1 ml (u/kons.)
Tilskud  
Udlevering Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted
Dispenseringsform og styrke injektionsvæske, opl.1 mg/ml
Pris i kr. 205,65

Substitution
injektionsvæske, opl. 1 mg/ml


Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI