Annonce

Aduvanz

N06BA12

Aduvanz er et middel mod ADHD.

Virksomme stoffer

Anvendelse

Aduvanz anvendes til behandling af forstyrrelse af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet (ADHD) hos voksne, unge og børn over 6 år.
Aduvanz bør kun anvendes, når behandlingen er indledt af en læge med særligt kendskab til behandling af ADHD.

Doseringsforslag

Findes som kapsler.

Voksne, børn og unge over 6 år

Dosis er individuel. Sædvanlig begyndelsesdosis er 20 mg i døgnet, taget om morgenen. Dosis kan øges med 20 mg ugentlig til normalt højst 70 mg i døgnet.

Bemærk:

  • Kapslerne kan synkes hele.
  • Kapslerne kan åbnes. Indholdet opløses i et glas vand eller blandes med lidt blød mad - fx yoghurt eller æblemos, umiddelbart før indtagelse.
  • Ingen erfaring vedr. børn under 6 år.

Nedsat nyrefunktion
Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-30 ml/min)

Bivirkninger

Meget almindelige.
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Mavesmerter.
Vægttab.
Nedsat appetit.
Hovedpine.
Søvnløshed.
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Hurtig puls.
Diarré, Forstoppelse, Kvalme, Mundtørhed, Opkastning.
Feber, Træthed.
Svimmelhed.
Aggressivitet, Manglende evne til at styre følelsesmæssige udtryk, Søvnighed, Irritabilitet, Tics.
Hududslæt.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Sløret syn.
Overfølsomhed.
Rysten, Ufrivillige rykkende bevægelser.
Angst, Depression, Hallucinationer, Humørsvingninger, Hyperaktivitet, Manier, Sygelig trang til afpilning af egen hud, Uro og rastløshed.
Åndenød.
Besvimelsesanfald, Forhøjet blodtryk, Hvide fingre og tæer pga. sammentrækning af blodkarrene.
Ikke kendt.Sygdom i hjertemuskulaturen.
Leverbetændelse.
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, Alvorlig hudreaktion, Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand.
Påvirkning af ekg.
Kramper.
Opstemthed, Psykoser.

De ovennævnte bivirkninger gælder for børn 6-12 år. Lignende bivirkninger ses hos børn 13-17 år, dog forekommer hjertebanken, åndenød, rastløshed og rysten som almindelige bivirkninger og sygdom i hjertemuskulaturen og opstemthed som ikke almindelig bivirkninger.

For voksne ses desuden også brystsmerter, nedsat sexlyst og rejsningsproblemer, tænderskæren, forhøjet blodtryk og hyperaktivitet som almindelige bivirkninger og mundtørhed som meget almindelig bivirkning.

Bør ikke anvendes

Midlet bør ikke anvendes, hvis du lider af:

Særlige advarsler

  • Midlet skal anvendes med forsigtighed ved:
    • Bipolar lidelse (maniodepressiv sygdom), da der er risiko for starte en periode med mani eller blandet mani og depression.
    • Psykoser pga. risiko for forværring.
    • Hjerte-kar-sygdomme. Pludselig død er set ved hjertefejl eller andre alvorlige hjertesygdomme. Midlet kan øge puls, blodtryk og muligvis medføre en særlig type forstyrrelse af hjerterytmen (forlænget QT-interval). Bør undgås ved bl.a. forstyrrelser af hjerterytmen, forhøjet blodtryk og hjertekrampe (angina pectoris).
    • Tidligere tilfælde af kramper eller unormalt resultat af en EEG-undersøgelse (undersøgelse af hjernens elektriske aktivitet), da midlet kan øge tendensen til kramper.
    • Misbrug, da midlet kan give opstemthed (eufori) og virke afhængighedsskabende hos misbrugere.
    • Ufrivillige bevægelser i muskulaturen (motoriske tics) eller Tourettes sygdom (en neurologisk lidelse med ufrivillige trækninger og udstøden af lyde) også hvis disse sygdomme findes i din familie.
  • Hos børn bør behandlingen vurderes hver halve år. En evt. pause i behandlingen bør kun planlægges efter nøje overvejelse, da risikoen for tilbagefald øges. Ved behandling af voksne skal fordele og ulemper nøje overvejes før en evt. pause.
  • Ved behandling af børn bør man kontrollere højde og vægt jævnligt.
  • Det anbefales, at lægen kontrollerer blodtryk og hjertefunktion og symptomer på psykiske sygdomme før og under behandlingen.
  • Hvis man oplever hjerte-kar-symptomer (fx hjertebanken, åndenød, brystsmerter udløst af anstrengelse) under behandlingen, skal man søge læge.
  • Hvis der under behandlingen opstår angst, uro, aggressivitet, selvmordstanker eller symptomer på psykoser eller mani, skal man kontakte lægen.
  • Man skal være opmærksom på tegn på depression, når behandlingen stoppes, specielt hvis der har været tale om misbrug.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Aduvanz må ikke tages, hvis man er i behandling med MAO-hæmmere (midler mod depression, Parkinsons sygdom eller infektioner) eller hvis man inden for de sidste 14 dage har været i behandling med isocarboxazid (en MAO-hæmmer).
  • Samtidig brug af visse midler mod depression (SSRI-midler, SNRI-midler), visse smertestillende midler (tramadol, fentanyl) og visse midler mod migræne (triptaner) giver risiko for serotoninsyndrom (en alvorlig tilstand, der kræver hurtig lægehjælp og bl.a. består af feber, stivhed, rysten, muskelkramper og ændret mental tilstand).
  • Midler der påvirker urinens surhedsgrad kan påvirke udskillelsen og dermed virkningen af Aduvanz.
  • Disulfiram (middel mod alkoholmisbrug) kan øge virkningen af Aduvanz.
  • Blodtrykket kan stige ved kombination med bl.a. visse midler til bedøvelse. Hvis det er muligt, skal behandlingen med Aduvanz stoppes på operationsdagen.
  • Kombination med visse midler mod depression (tricykliske antidepressiva) kan give øget risiko for hjerte-kar-sygdom.
  • Aduvanz kan øge virkningen af en række midler, bl.a.: Visse blodfortyndende midler (fx warfarin), visse midler mod epilepsi (fx phenobarbital, phenytoin, primidon), morphin (middel mod smerter) og visse midler mod depression (tricykliske antidepressiva og SSRI).
  • Visse midler (fx midler mod psykoser) kan nedsætte virkningen af Aduvanz.
  • Aduvanz kan nedsætte effekten af midler mod forhøjet blodtryk.
  • Visse midler mod fx forhøjet blodtryk og Aduvanz modvirker hinandens effekt.

Graviditet

Kan om nødvendigt anvendes.

Læs mere om gravide og medicin

Amning

Trafik

Forsigtighed tilrådes ved bilkørsel og maskinbetjening.

Bloddonor

Må ikke tappes. 3 døgns karantæne efter endt behandling.
Ingen karantæne ved tapning af plasma til fraktionering.

Doping

Anvendelse medfører udelukkelse fra sportsstævner.

Schengenattest (pillepas)

Ved dette præparat kan man få pillepas til rejser i Schengen-lande.
Se Medicin på rejsen.

Virkning

  • Virker mod ADHD ved at øge mængden af visse signalstoffer i hjernen, bl.a. dopamin.
  • Halveringstiden i blodet () er ca. 11 timer (dexamfetamin).

Håndtering og holdbarhed

Lægemiddelformer

Kapsler, hårde. 1 kapsel indeholder 30 mg, 50 mg eller 70 mg lisdexamfetamindimesylat svarende til 8,9 mg, 14,8 mg eller 20,8 mg dexamfetamin.

Hjælpestoffer

Farve:

Brilliant Blue FCF (E133) : hårde kapsler 50 mg, hårde kapsler 50 mg, hårde kapsler 70 mg, hårde kapsler 70 mg
Erythrosin (E127) : hårde kapsler 30 mg, hårde kapsler 30 mg, hårde kapsler 70 mg, hårde kapsler 70 mg
Jernoxider og jernhydroxider (E172) : hårde kapsler 30 mg, hårde kapsler 50 mg, hårde kapsler 70 mg, hårde kapsler 70 mg
Titandioxid (E171) : hårde kapsler 30 mg, hårde kapsler 30 mg, hårde kapsler 50 mg, hårde kapsler 50 mg, hårde kapsler 70 mg, hårde kapsler 70 mg

Firma

Tilskud

Hvis du opfylder visse betingelser, kan du normalt få tilskud. Spørg din læge.

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

TilskudUdleveringDispenseringsform og styrkePakningPris i kr.
(Recept)hårde kapsler 30 mg30 stk.1.034,45
(Recept)hårde kapsler 30 mg30 stk.1.032,00
(Recept)hårde kapsler 50 mg30 stk.1.042,35
(Recept)hårde kapsler 50 mg30 stk.1.039,00
(Recept)hårde kapsler 70 mg30 stk.1.101,55
(Recept)hårde kapsler 70 mg30 stk.1.101,00

Substitution

Foto og identifikation

hårde kapsler 30 mg
PrægS489, 30 mg
KærvIkke relevant
Farvepink, hvid
Mål i mm.5,6 x 15,6
hårde kapsler 30 mg
hårde kapsler 50 mg
PrægS489, 50 mg
KærvIkke relevant
Farveblå, hvid
Mål i mm.5,6 x 15,6
hårde kapsler 50 mg
hårde kapsler 70 mg
PrægS489, 70 mg
KærvIkke relevant
Farvelyserød, blå
Mål i mm.5,6 x 15,6
hårde kapsler 70 mg

Revisionsdato

to. 23. mar. 2023. Priserne er dog gældende pr.mandag den 29. maj 2023.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.

Al information om medicin leveres fra Medicin.dk, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk her.DLI