Aldara er et middel mod kønsvorter og aktiniske keratoser (solkeratoser).
Virksomme stoffer
Anvendelse
Aldara anvendes til behandling af kønsvorter (kondylomer). Midlet kan desuden anvendes til visse former for hudkræft (basalcellekræft) og ved stærk fortykkelse af hudens hornlag i ansigt og hovedbund, når anden lokalbehandling ikke er brugbar.
Doseringsforslag
Findes som creme.
Kønsvorter
- Voksne. Påsmøres i et tyndt lag før sengetid 3 gange om ugen. Behandlingen fortsættes, indtil ethvert synligt tegn på vorter er forsvundet, dog højst i 16 uger.
Basalcellekræft
- Voksne. Påsmøres i et tyndt lag før sengetid 5 gange om ugen. Behandlingen fortsættes i 6 uger.
Fortykkelse af huden
- Voksne. Påsmøres i et tyndt lag før sengetid 3 gange om ugen. Behandlingen fortsættes i 4 uger. Herefter vurderer lægen om behandlingen skal gentages.
Bemærk:
- Cremen må kun sidde på huden i ca. 8 timer, hvorefter den skal afvaskes med mild sæbe og vand. Se endvidere "Håndtering og holdbarhed".
- Et brev creme dækker et område på 20 cm2.
- Maksimal dosis er et brev.
- Erfaring savnes vedr. børn under 17 år. Bør ikke anvendes til børn med vandvorter, da midlet ikke har nogen effekt på disse.
Bivirkninger
Meget almindelige. Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen. | Hududslæt med betændte blærer. Reaktioner og ubehag på påføringsstedet. Ændring i hudens følesans. Alvorlig hudreaktion, Rødme, Hudkløe. |
Almindelige. Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen. | Betændelse i lymfekirtler. Kvalme. Smerter, Feber, Træthed. Infektioner, Forkølelsessår, Influenzalignende symptomer. Nedsat appetit. Ledsmerter, Muskelsmerter. Hovedpine. Søvnløshed. Brystsmerter. Betændelse i huden. |
Ikke almindelige. Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen. | Mavesmerter. Søvnlignende sløvhedstilstand. |
Læs generelt om bivirkninger.
Bør ikke anvendes
Aldara må ikke anvendes, hvis du har allergi over for indholdsstofferne.
Særlige advarsler
- Midlet bør ikke anvendes på åbne sår.
- Ved vorter under forhuden trækkes forhuden tilbage og området vaskes dagligt.
- Ved tegn på forhudsforsnævring (fx pga. sårdannelse eller hævelse) skal behandlingen afbrydes.
- Cremen skal afvaskes inden seksuel aktivitet.
- Du bør undgå solarium og beskytte det behandlede hudområde mod sollys (brug fx solcreme med høj faktor).
- Indeholder benzylalkohol, der kan give allergiske reaktioner.
Brug af anden medicin
Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
- Andre cremer med samme virksomme stof (imiquimod) må ikke anvendes på samme områder som Aldara, da det kan øge risikoen for og forværre hudreaktioner.
Graviditet
Amning
Trafik
Bloddonor
Doping
Schengenattest (pillepas)
Virkning
Virker ved at aktivere kroppens eget immunsystem, så det bedre er i stand til at bekæmpe det virus, som er skyld i vorterne.
Håndtering og holdbarhed
Håndtering
- Hænderne skal vaskes omhyggeligt både før og efter påføring af cremen.
- Se endvidere medfølgende brugsvejledning.
Holdbarhed
- Åbnede breve kasseres straks efter brug, da de kun er til engangsbrug.
Lægemiddelformer
Hjælpestoffer
Firma
Tilskud
Hvis du opfylder visse betingelser, kan du normalt få tilskud. Spørg din læge.
Pakninger, priser, tilskud og udlevering
Tilskud | Udlevering | Dispenseringsform og styrke | Pakning | Pris i kr. |
---|
⦻ | (Recept) | creme 5% | 12 stk (Orifarm) | 481,00 |
⦻ | (Recept) | creme 5% | 12 stk. (2care4) | Udgået 20-03-2023 |
⦻ | (Recept) | creme 5% | 12 stk. | 494,45 |
⦻ | (Recept) | creme 5% | 12 stk. (Abacus) | Udgået 12-12-2022 |
⦻ | (Recept) | creme 5% | 24 stk. (Abacus) | Udgået 20-02-2023 |
Læs mere om tilskud.
Læs mere om udlevering.
Substitution
Foto og identifikation
Revisionsdato
on. 16. feb. 2022. Priserne er dog gældende pr.mandag den 20. marts 2023.
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Al information om medicin leveres fra Medicin.dk, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk her.
|