Annonce

Ampicillin "PCD"


Producent: STADA Nordic

Indeholder
Ampicillin "PCD" er et antibiotikum. Bredspektret penicillin.

Virksomme stoffer
Ampicillin

Anvendelse

Ampicillin "PCD" anvendes til behandling af:

  • Infektioner med bakterier, som kan påvirkes af bredspektret penicillin, fx mellemørebetændelse forårsaget af Haemophilus influenzae eller urinvejsinfektioner.

Dosering

Findes som tabletter og pulver til injektionsvæske, som efter opløsning indsprøjtes i en blodåre.

Tabletter

  • Dosis afhænger af sygdommens art og sværhedsgrad.
  • Voksne. Sædvanligvis 0,5 g 3-4 gange i døgnet.
  • Børn. Sædvanligvis 50-100 mg pr. kg legemsvægt i døgnet fordelt på 3-4 doser.
  • Ved alvorlige infektioner kan større doser anvendes.
  • Gonoré. 3,5 g sammen med 1 g probenecid som engangsdosis.

Injektionsvæske

  • Dosis afhænger af sygdommens art og sværhedsgrad.
  • Voksne. Sædvanligvis 1 g 4 gange i døgnet.
  • Børn: 50-100 mg pr. kg legemsvægt i døgnet fordelt på 4 doser.
  • Ved alvorlige infektioner kan større doser anvendes.


Mulige bivirkninger
Almindelige (1-10%)
Diarré
Hududslæt
Ikke almindelige (0,1-1%)
Mundbetændelse, Tyktarmsbetændelse
Blodmangel, Småblødninger i hud og slimhinder, Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader
Sjældne (0,01-0,1%)
Alvorlig hudreaktion
Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand
Ikke kendt
Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde
Overfølsomhed

Bør ikke anvendes

Ampicillin "PCD" bør ikke anvendes ved:

  • Overfølsomhed over for penicillin eller penicillinlignende midler.
  • Kyssesyge, da risikoen for hududslæt er stor.

Graviditet
Kan om nødvendigt anvendes.

Amning
Kan om nødvendigt anvendes.

Trafik
Ingen advarsel.

Bloddonor
Må ikke tappes. 4 ugers karantæne efter endt behandling.


Virkning
  • Virker ved at ødelægge bakteriernes cellevæg, så de går til grunde. Midlet er virksomt over for flere forskellige bakteriearter end almindeligt penicillin og er således bredspektret.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er ca. 1 time.


Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 500 mg (delekærv) ampicillin (som trihydrat).

Pulver til injektionsvæske, opløsning. 1 hætteglas indeholder 1 g eller 2 g ampicillin (natriumsalt).



Særlige advarsler

Ampicillin "PCD" skal anvendes med forsigtighed:

  • Ved enhver behandling med et antibiotikum kan bakterierne blive ufølsomme (resistente) over for det anvendte middel og eventuelle andre antibiotika. Ampicillin "PCD" er bredspektret, og risikoen for udvikling af resistens er derfor større end ved almindeligt penicillin.
  • Du vil ofte mærke en bedring allerede efter to døgn, men du skal fortsætte behandlingen efter lægens anvisning
  • Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende nyrer.
  • Natriumindhold

    1 g pulver til injektionsvæske indeholder natrium svarende til ca. 158 mg natriumchlorid. Hvis du er på natrium- eller saltfattig diæt, skal du tage hensyn til indholdet af natrium.


Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Samtidig behandling med probenecid (middel mod urinsyregigt) kan forstærke virkningen af Ampicillin "PCD".
  • Andre typer antibiotika (erythromycin og tetracyclin) nedsætter virkningen af Ampicillin "PCD".

Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted filmovertrukne tabletter500 mgPharmaCoDane 24 stk. 196,95
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted pulver til injektionsvæske, opl.1 gPharmaCoDane 1 stk. 73,65
  Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted pulver til injektionsvæske, opl.2 gPharmaCoDane 1 stk. 115,65



Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI