Annonce

Apomorfin "PharmSwed"

N04BC07

Apomorfin "PharmSwed" er et middel mod Parkinsons sygdom.

Virksomme stoffer

Anvendelse

Apomorfin "PharmSwed" anvendes ved Parkinsons sygdom. Midlet anvendes mod muskelsymptomer efter længerevarende behandling med levodopa (et andet middel mod Parkinsons sygdom).

Doseringsforslag

Findes som injektions- og infusionsvæske, der indsprøjtes under huden.

Voksne

  • Begyndelsesdosis. Sædvanligvis 1 mg. Dosis øges trinvis med mindst 40 minutters mellemrum, indtil tilfredsstillende virkning er opnået.
  • Vedligeholdelsesdosis. Dosis gives som 1-12 daglige indsprøjtninger, højst 10 mg pr. enkeltdosis og højst 100 mg pr. døgn.

Bemærk:

  • Dosis kan evt. gives som kontinuerlig indgift ved hjælp af bærbar elektronisk pumpe.
  • Du vil inden behandlingsstart få et andet lægemiddel (domperidon) i mindst 2 døgn, som reducerer kvalmen ved Apomorfin Pharmswed.
  • Må ikke anvendes til børn og unge under 18 år.

Bivirkninger

Meget almindelige.
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Reaktioner og ubehag på indstiksstedet, Små knuder i huden på indstiksstedet.
Hallucinationer.
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Kvalme, Opkastning.
Sløvhed, Svimmelhed.
Forvirring, Søvnighed.
Gaben.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Blodmangel, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader.
Pludselig søvnanfald, Ufrivillige rykkende bevægelser.
Åndenød.
Blodtryksfald når man rejser sig.
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Allergiske reaktioner.
Ikke kendt.Aggressivitet, Dopaminafhængighed, Impulskontrolforstyrrelser, Uro og rastløshed.
Besvimelsesanfald, Væskeophobning i fx arme og ben.

* Patienter med Parkinsons sygdom, der behandles med midler, der øger dopamins virkning i hjernen (dopaminagonister), har vist tegn på spillelidenskab og øget sexlyst, især ved høje doser. Disse bivirkninger forsvinder, når man mindsker dosis eller stopper behandlingen med lægemidlet.

** Parkinsonmedicin kan en sjælden gang være vanedannende, dvs. der kan opstå trang til at tage mere medicin end ordineret.

*** Små knuder i huden på indstiksstedet kan evt. behandles med ultralyd eller massage.

Bør ikke anvendes

  • Bør ikke anvendes ved demens og alvorlige psykiske sygdomme, fx depression og psykoser.
  • Midlet bør desuden ikke anvendes ved allergi over for morfin og morfinlignende midler.
  • Må ikke bruges sammen med ondansetron (middel mod kvalme).

Særlige advarsler

  • Midlet skal anvendes med forsigtighed, hvis du har hæmmet vejrtrækning eller udtalt blodtryksfald, især når du rejser dig hurtigt op, ved lunge- eller hjerte-kar-sygdomme samt ved stofskiftesygdomme og sygdomme i blodet.
  • Søvnanfald uden forudgående varsel kan forekomme i løbet af dagen.
  • Hvis du får hjertesymptomer (som fx hjertebanken, utilpashed eller besvimelsesanfald), eller hvis du får problemer med maven (fx kvalme og opkastninger, betændelse i mave og tarm eller begynder at tage vanddrivende midler) skal du kontakte lægen, da det kan have indflydelse på, om du skal fortsætte behandlingen med Apomorfin "PharmSwed".

Nedsat leverfunktion

Må ikke anvendes ved dårligt fungerende lever.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Apomorfin "PharmSwed" forstærker virkningen af midler mod forhøjet blodtryk.
  • Midler mod psykoser og visse midler mod skizofreni nedsætter virkningen af Apomorfin "PharmSwed".
  • Må ikke bruges samtidig med midler, der kan medføre forlænget QT-interval - en særlig form for rytmeforstyrrelser i hjertet. Det gælder bl.a. visse midler mod hjerterytmeforstyrrelser, visse midler mod psykoser samt flere antibiotika og antidepressiva.
  • Må ikke bruges sammen med ondansetron (middel mod kvalme), da det kan medføre risiko for lavt blodtryk og bevidsthedstab.

Graviditet

Amning

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Trafik

Forsigtighed tilrådes ved bilkørsel og maskinbetjening.

Bloddonor

Må ikke tappes. Donor skal sandsynligvis udmeldes af bloddonorkorpset.

Doping

Indsprøjtning af mere end 100 ml infusionsvæske i en blodåre i løbet af 12 timer er forbudt med undtagelse af lovligt modtaget behandling i forbindelse med hospitalsophold eller lægeundersøgelser.

Schengenattest (pillepas)

Virkning

  • Virker ved at påvirke balancen mellem forskellige signalstoffer i hjernen, bl.a. dopamin og acetylkolin.
  • Midlet øger dopamins virkning, så muskelstivhed og rysten mindskes.
  • Halveringstiden i blodet () er ca. 30 minutter.

Håndtering og holdbarhed

Må ikke opbevares over 25º.

Lægemiddelformer

Infusionsvæske, opløsning. 1 ml indeholder 5 mg apomorphinhydrochlorid.

Hjælpestoffer

Konservering:

Natriummetabisulfit : infusionsvæske, opløsning 5 mg/ml

Andre:

Natriumchlorid : infusionsvæske, opløsning 5 mg/ml
Sterilt vand : infusionsvæske, opløsning 5 mg/ml

Firma

Tilskud

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

TilskudUdleveringDispenseringsform og styrkePakningPris i kr.
(Recept)infusionsvæske, opløsning 5 mg/ml5 x 20 ml1.624,85

Substitution

Foto og identifikation

Revisionsdato

ma. 18. jan. 2021. Priserne er dog gældende pr.mandag den 29. maj 2023.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.

Al information om medicin leveres fra Medicin.dk, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk her.DLI