Annonce

Azatab


Producent: Parallelimport

Indeholder
Azatab er et immunundertrykkende og celledræbende middel (antimetabolit).

Virksomme stoffer
Azathioprin

Anvendelse

Azatab anvendes ved sygdomme, hvor man ønsker at hæmme immunsystemet, fx ved leddegigt eller visse former for kronisk leverbetændelse samt efter transplantation af fx hjerte eller nyrer.


Doseringsforslag

Findes som tabletter.

  • Dosis afhænger af sygdommens art og sværhedsgrad.
  • Sædvanligvis 1-5 mg pr. kg legemsvægt i døgnet.



Bemærk:

  • Tabletterne må ikke deles eller knuses.


Mulige bivirkninger
Meget almindelige (over 10%)
Påvirkning af knoglemarvens produktion af blodlegemer, Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer
Infektioner
Almindelige (1-10%)
Kvalme
Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader
Ikke almindelige (0,1-1%)
Betændelse i bugspytkirtlen, Leverpåvirkning, Ophobning af galde
Blodmangel
Allergiske reaktioner
Sjældne (0,01-0,1%)
Senere tilfælde af kræft
Alvorlig leverskade
Blodmangel og øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer
Hudkræft, Hårtab
Livmoderhalskræft
Meget sjældne (under 0,01%)
Betændelse i nedre del af tyktarmen, Blødning eller hul i mave-tarmkanalen, Tyktarmsbetændelse
Lungebetændelse
Alvorlig hudreaktion, Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde
Ikke kendt
Hududslæt med betændte blærer og feber, Overfølsomhed over for sollys

I sjældne tilfælde er der set livstruende leverskade. I meget sjældne tilfælde overfølsomhedsreaktion med dødelig udgang. Der er i øvrigt set let øget risiko for at udvikle kræft senere i livet.


Bør ikke anvendes

Bør ikke anvendes ved svær overfølsomhed for mercaptopurin (et andet celledræbende middel) pga. risiko for krydsallergi.


Graviditet
Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Der er en let øget risiko for lav fødselsvægt og for tidlig fødsel. En nødvendig behandling bør dog fortsætte under graviditeten efter aftale med speciallægen.

Læs mere om gravide og medicin.



Amning
Må ikke anvendes.

Trafik
Ingen advarsel.

Bloddonor
Må ikke tappes. Donor skal sandsynligvis udmeldes af donorkorpset.


Virkning
  • Virker ved at hæmme opbygningen af bl.a. DNA (cellens genetiske kode), som herved bliver defekt.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er ca. 1 time.


Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 50 mg azathioprin.



Særlige advarsler
  • Midlet skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende nyrer eller knoglemarv.
  • Vaccination med vacciner, som indeholder levende, men svækkede virus, bør undgås.

Nedsat leverfunktion

Dosis bør nedsættes ved dårligt fungerende lever.



Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Allopurinol (middel mod urinsyregigt) kan øge virkningen af Azatab.
  • Samtidig behandling med Azatab og ribavirin (middel mod leverbetændelse) bør undgås.
  • Azatab kan nedsætte virkningen af warfarin og phenprocoumon (blodfortyndende middel).
  • Samtidig behandling med suxamethon (muskelafslappende middel) mesalazin, balsalazid (middel mod tarmsygdomme) eller sulfasalazin (middel mod leddegigt) øger risikoen for bivirkninger.
  • Infusion af infliximab (immunundertrykkende middel) kan 1-3 uger efter øge koncentrationen af Azatab.
  • Vaccination med levende vacciner som fx BCG-vaccine (middel mod kræft i urinblæren) eller vaccine mod gul feber skal undgås under behandling med Azatab.

Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Pakning 100 stk. (blister)
Tilskud  
Udlevering Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre udleveringen sker i flere mindre portioner ad gangen
Dispenseringsform og styrke filmovertrukne tabletter50 mg2care4
Pris i kr. 157,95

Substitution
filmovertrukne tabletter 50 mg


Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI