* Der er set hudkræft hos patienter, der er eller har været i behandling med Azilect®. Nyere undersøgelser tyder på, at dette skyldes selve ens sygdom og ikke den medicinske behandling med Azilect®.
** Serotoninsyndrom er en sjælden tilstand. En kombination af symptomer såsom feber, stivhed, rysten, muskelkramper og ændret mental tilstand kan være tidlige tegn på, at tilstanden er ved at udvikles. Denne tilstand kræver øjeblikkelig lægehjælp.
*** Episoder med ekstrem daglig søvnighed og pludselig opstået søvn er observeret efter markedsføring af Azilect®.
**** Bivirkninger registreret ved kombinationsbehandling.
Bør ikke anvendes
Azilect® må ikke anvendes sammen med andre MAO-hæmmere eller pethidin (middel mod stærke smerter).
Har du meget dårligt fungerende lever, bør midlet heller ikke anvendes.
Graviditet
Bør ikke anvendes pga. manglende viden.
Amning
Bør ikke anvendes pga. manglende viden. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).
Trafik
Ingen advarsel.
Bloddonor
Må ikke tappes. Donor skal sandsynligvis udmeldes af donorkorpset.
Virkning
Virker formentlig ved at øge mængden af dopamin i hjernen, så muskelstivhed og rysten mindskes.
Halveringstiden i blodet (T½) er 0,6-2 timer.
Lægemiddelformer
Tabletter. 1 tablet indeholder 1 mg rasagilin (som mesilat).
Særlige advarsler
Midlet skal anvendes med forsigtighed, hvis din leverfunktion er let nedsat. Behandlingen skal afbrydes, hvis din leverfunktion forværres, mens du tager medicinen.
Enhver hudforandring bør vurderes af en speciallæge.
Azilect® kan forårsage døsighed i løbet af dagen og pludselig indsovning - især ved anvendelse sammen med levodopa. Forsigtighed skal derfor udvises, hvis du fører motorkøretøj eller betjener maskiner under behandling med Azilect®.
Fortæl din læge, hvis du eller din familie bemærker, at du udvikler en adfærd, som er usædvanlig for dig fx vane- og impulshandlinger som kan omfatte sygelig spilletrang, overdreven spisning eller brug af penge, unormal stor sexlyst eller øget antal seksuelle tanker og følelser.
Brug af anden medicin
Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
Azilect® må ikke tages, hvis man er i behandling med andre MAO-hæmmere (midler mod depression eller Parkinsons sygdom), da kombinationen kan give stærkt forhøjet blodtryk. Dette gælder også håndkøbsmidlet perikon.
Samtidig behandling med pethidin (smertestillende) kan medføre ophidselse og feber, og kombinationen skal undgås.
Der bør gå mindst 14 dage mellem afslutningen af rasagilin-behandling og opstart af en ny behandling med MAO-hæmmere eller pethidin.
Samtidig behandling med midler mod depression eller ciprofloxacin (antibiotikum) øger risikoen for bivirkninger, og kombinationerne bør undgås.
Azilect® må ikke tages sammen med dextromethorphan (hostestillende middel) eller midler mod forkølelse, der indeholder ephedrin eller pseudoephedrin.
Forsigtighed ved samtidig behandling med antidepressiva (SNRI/SSRI/tri- og tetracykliske), da der er set alvorlige bivirkninger ved denne kombination.
Samtidig behandling med levodopa kan forstærke virkningen af levodopa og allerede eksisterende ufrivillige bevægelser (dyskinesier) kan dermed forværres. Der har været tilfælde af lavt blodtryk, hvis midlet tages samtidig med levodopa, hvilket kan forværre gangforstyrrelser og øge risikoen for fald. Dosisreduktion af levodopa kan reducere denne bivirkning.
Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted
Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted
Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.