Annonce

Biquetan

N05AH04

Biquetan er et middel mod psykoser.

Virksomme stoffer

Anvendelse

  • Biquetan anvendes til behandling af skizofreni og andre psykoser.
  • Anvendes desuden til behandling og forebyggelse af mani og depression ved bipolar affektiv sindslidelse.
  • Biquetan kan også anvendes sammen med et antidepressiva til behandling af depression, når det ikke har været tilstrækkeligt at behandle med et antidepressiva alene.

Doseringsforslag

Findes som depottabletter.
Dosis er individuel og afhænger af sygdommens sværhedsgrad.


Skizofreni
Voksne. Dosis tages 1 gang daglig mindst 1 time før et måltid. Begyndelsesdosis. 300 mg 1. dag og 600 mg 2. dag.

Vedligeholdelsesdosis. Sædvanligvis 400-800 mg 1 gang daglig.

Dosis må ikke overskride 1.200 mg i døgnet.


Mani
Voksne. Dosis tages 1 gang daglig og mindst 1 time før et måltid. 1. dag: 300 mg, 2. dag: 600 mg.

Vedligeholdelsesdosis er sædvanligvis i intervallet 400-800 mg i døgnet.

Dosis må ikke overskride 1.200 mg i døgnet.


Depression ved bipolar lidelse
Voksne under 65 år. Dosis tages sædvanligvis ved sengetid. 1. dag: 50 mg, 2. dag 100 mg, 3. dag: 200 mg og 4. dag: 300 mg. Derefter kan dosis justeres afhængig af virkningen til højst 600 mg i døgnet.


Forebyggelse af mani eller depression ved bipolar lidelse
Sædvanligvis samme dosis som er brugt ved tidligere mani eller depression.

Behandling af depression

Dosis tages sædvanligvis ved sengetid. 1. dag: 50 mg, 2. dag: 50 mg, 3. dag: 150 mg og 4. dag: 150 mg. Hvis nødvendigt kan dosis øges til 300 mg i døgnet.

Ældre

  • Lavere begyndelsesdosis og langsommere øgning af dosis anbefales: 50 mg i døgnet som begyndelsesdosis, der dagligt kan øges med 50 mg.
  • Behandling af depression. 1.-3. dag: 50 mg, 4. dag: 100 mg og 8. dag: 150 mg. Man bør bruge den lavest effektive dosis ned til 50 mg i døgnet. Hvis nødvendigt kan dosis fra dag 22 øges til 300 mg i døgnet.
  • Man har ingen erfaring med behandling af depression hos ældre over 65 år med bipolar lidelse.

Bemærk:

  • Bør ikke anvendes til børn og unge under 18 år pga. mulig øget risiko for bivirkninger.
  • Ved ophør af behandling skal dosis nedsættes gradvis over 1-2 uger, idet der ved pludseligt ophør kan ses bl.a. søvnløshed, opkastning og svimmelhed.
  • Depottabletterne skal synkes hele.
  • Depottabletterne må ikke tygges eller knuses.
  • Bør ikke tages sammen med mad og tages mindst 1 time før et måltid.

Bivirkninger

Meget almindelige.
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Blodmangel.
Mundtørhed.
Abstinenser.
Vægtøgning.
For meget fedt i blodet, For meget kolesterol i blodet.
Bivirkninger fra bevægeapparatet, Svimmelhed, Hovedpine.
Døsighed.
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer.
Hjertebanken, Hurtig puls.
Forstyrrelse af skjoldbruskkirtlens funktion, Øget mængde af hormonet prolaktin i blodet.
Sløret syn.
Fordøjelsesbesvær, Opkastning.
Feber, Kraftesløshed.
Leverpåvirkning.
Forhøjet blodsukker, Øget appetit.
Selvmordstanker eller -adfærd, Talebesvær, Irritabilitet, Unormale drømme.
Åndenød.
Blodtryksfald når man rejser sig, Væskeophobning i fx arme og ben.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader.
Langsom puls.
Nedsat stofskifte.
Overfølsomhed.
Påvirkning af ekg.
Diabetes, For lidt natrium i blodet, Forværret diabetes.
Kramper.
Ufrivillige bevægelser.
Forvirring.
Manglende vandladning.
Seksuelle forstyrrelser.
Besvimelsesanfald.
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Betændelse i bugspytkirtlen, Forstoppelse, Tarmslyng.
Lav legemstemperatur, Malignt neuroleptikasyndrom - alvorlig tilstand med bl.a. feber og bevidsthedssløring.
Leverbetændelse.
Forstyrrelser i kroppens omsætning af næringsstoffer.
Langvarig smertefuld erektion.
Blodprop i de dybe vener.
Meget sjældne.
Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen.
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, Alvorlig hudreaktion, Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand.
Nedbrydning af muskelvæv.
Ikke kendt.Hjertebetændelse, Sygdom i hjertemuskulaturen.
Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde, Alvorlig lægemiddelreaktion med påvirkning af de indre organer.
Hjerneblødning/blodprop i hjernen, Karbetændelse i huden.

* Ved pludseligt ophør af behandlingen er der set ophørssymptomer som fx søvnløshed, opkastning og svimmelhed.

** Forlænget QT-interval er en særlig type forstyrrelse af hjerterytmen, som i enkelte tilfælde kan føre til pludselig død.

*** Lægemidlet kan i ganske sjældne tilfælde og hos særligt sårbare (ved høj langsynethed, ved fremskreden grå stær og hos asiatere) medføre akut grøn stær.

  • Bivirkninger fra bevægeapparatet er set ved korttidsbehandling af depression. Hyppigheden ser ud til, at være øget ved samtidig behandling med lithium (middel mod bipolar lidelse).
  • Søvnighed er forekommet i løbet af de første 2 uger og forsvinder som regel, hvis man fortsætter behandlingen.
  • I sjældne tilfælde forekommer såkaldt malignt neuroleptikasyndrom - en alvorlig tilstand med feber, bevidsthedssløring og flere af de ovennævnte bivirkninger. Denne tilstand kræver øjeblikkelig lægehjælp.
  • Ufrivillige bevægelser forekommer oftest ved langtidsbehandling. Disse vil normalt svinde efter ophør med midlet, hos enkelte er de dog vedvarende.
  • En række bivirkninger er set med øget hyppighed hos børn og unge under 18 år, bl.a. besvimelsesanfald.

Bør ikke anvendes

Særlige advarsler

  • Midlet skal anvendes med forsigtighed:
    • Til ældre
    • Ved tidligere krampeanfald
    • Ved sygdom i hjernen
    • Ved dårligt fungerende lever
    • Ved hjerte- og kredsløbslidelser
    • Hvis man lider af eller tidligere har lidt af grøn stær, forhøjet tryk i øjet eller manglende vandladning
    • Ved øget risiko for vejrtrækningspauser under søvnen (søvnapnø) - fx ved samtidig brug af beroligende midler eller hvis man er overvægtig
    • Ved misbrugsrisiko (misbrug er forekommet)
    • Hvis man tidligere har haft selvmordstanker.
  • Hvis man har diabetes eller risiko for at udvikle diabetes, skal man løbende til kontrol hos lægen.
  • Bmi og taljemål bør følges under behandlingen pga. risikoen for vægtøgning.
  • Større mængder grapefrugtjuice kan øge virkningen af midlet.
  • Alkohol forstærker midlets sløvende virkning.
  • Der er set større dødelighed end normalt ved:
    • Behandling af ældre med demens
    • Behandling af depression hos ældre med Parkinsons sygdom.
  • Blodpropper kan ses ved behandling med antipsykotika. Man skal være ekstra opmærksom, hvis man har forhøjet risiko for at få blodpropper.
  • Antipsykotika kan i nogle tilfælde øge mængden af hormonet prolaktin, som har betydning for udviklingen af brystkræft. Hvis man er i behandling for brystkræft, skal midlet anvendes med forsigtighed.
  • Midlet skal anvendes med forsigtighed, hvis man har øget risiko for at udvikle forlænget QT-interval - en særlig type rytmeforstyrrelser i hjertet. Det gælder fx ved for lidt kalium i blodet, langsom puls, forskellige hjertelidelser, samtidig brug af vanddrivende midler samt hvis man er kvinde eller over 65 år.
  • Hvis man får symptomer på forstyrrelser af hjerterytmen eller påvirkning af hjertet (fx hjertebanken, svimmelhed, besvimelsesanfald, smerter i brystet), skal man kontakte lægen.
  • Hvis man får infektioner, skal man kontakte lægen, da det kan være tegn på mangel på hvide blodlegemer.
  • I meget sjældne tilfælde er der set alvorlige hudreaktioner - oftest inden for 4-6 uger efter start på behandlingen. Hvis man får hududslæt under behandlingen, skal man kontakte lægen.
  • Depression: I starten af behandlingen, kan der forekomme øget risiko for selvmordsforsøg og selvmordstanker. Hos unge under 25 år kan der generelt være en øget risiko for selvmordsforsøg. Der er også set øget forekomst af selvmordsforsøg ved samtidig behandling med andre midler mod depression.

Nedsat leverfunktion

Lavere begyndelsesdosis og langsommere øgning af dosis anbefales:

  • Tabletter. Begyndelsesdosis 25 mg i døgnet. Dosis øges med 25-50 mg dgl.
  • Depottabletter. Begyndelsesdosis 50 mg i døgnet. Dosis øges med 50 mg dgl.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Midlet må ikke bruges, hvis man samtidig bruger visse typer lægemidler, heriblandt visse midler mod HIV (proteasehæmmere), visse antibiotika (clarithromycin og erythromycin) samt visse midler mod svamp.
  • Biquetan kan nedsætte virkningen af levodopa (middel mod Parkinsons sygdom).
  • Epilepsimidler (carbamazepin og phenytoin) nedsætter virkningen af Biquetan.
  • Visse bivirkninger (fx mundtørhed, forstoppelse, manglende vandladning, svimmelhed) ved andre midler (fx midler mod overfølsomhed og midler mod Parkinsons sygdom) kan forstærkes.
  • Forsigtighed ved samtidig brug af midler, der kan medføre forlænget QT-interval - en særlig form for rytmeforstyrrelser i hjertet. Det gælder bl.a. visse midler mod hjerterytmeforstyrrelser, visse midler mod psykoser samt flere antibiotika og antidepressiva.

Graviditet

Kan om nødvendigt anvendes.

Læs mere om gravide og medicin

Amning

Trafik

Bloddonor

Må ikke tappes. 3 måneders karantæne efter endt behandling.

Doping

Schengenattest (pillepas)

Virkning

  • Virker ved at ændre aktiviteten af flere signalstoffer i hjernen, så overførslen af nerveimpulser i hjernen hæmmes. Midlet har således en beroligende og antipsykotisk virkning uden at virke helbredende.
  • Den antipsykotiske virkning kan først forventes efter behandling i 1-2 uger, undertiden 1-2 måneder. Virkningen kan vare flere uger, efter at behandlingen er ophørt.
  • Halveringstiden I blodet () er ca. 7 timer. Quetiapin bliver i kroppen omdannet til stoffet norquetiapin, som har tilsvarende virkning. Halveringstiden I blodet () for norquetiapin er ca. 12 timer.

Håndtering og holdbarhed

Lægemiddelformer

Depottabletter. 1 depottablet indeholder 50 mg, 150 mg, 200 mg, 300 mg eller 400 mg quetiapin (som fumarat).

Hjælpestoffer

Andre:

Lactose : depottabletter 50 mg, depottabletter 150 mg, depottabletter 200 mg, depottabletter 300 mg, depottabletter 400 mg

Firma

Tilskud

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

TilskudUdleveringDispenseringsform og styrkePakningPris i kr.
(Recept)depottabletter 50 mg30 stk. (blister)62,80
(Recept)depottabletter 50 mg100 stk. (blister)101,60
(Recept)depottabletter 150 mg30 stk. (blister)48,70
(Recept)depottabletter 150 mg100 stk. (blister)211,15
(Recept)depottabletter 200 mg100 stk. (blister)164,25
(Recept)depottabletter 300 mg100 stk. (blister)193,70
(Recept)depottabletter 400 mg100 stk. (blister)298,25

Substitution

depottabletter 50 mg
Quetiapin "Accord" AccordQuetiapin, depottabletter 50 mg
Quetiapin "KRKA" KRKAQuetiapin, depottabletter 50 mg
Quetiapin "Medical Valley" Medical ValleyQuetiapin, depottabletter 50 mg
Quetiapine "Teva" TEVAQuetiapin, depottabletter 50 mg
Seroquel Prolong AstraZenecaQuetiapin, depottabletter 50 mg
depottabletter 150 mg
Quetiapin "Accord" AccordQuetiapin, depottabletter 150 mg
Quetiapin "KRKA" KRKAQuetiapin, depottabletter 150 mg
Quetiapin "Medical Valley" Medical ValleyQuetiapin, depottabletter 150 mg
Quetiapine "Teva" TEVAQuetiapin, depottabletter 150 mg
Seroquel Prolong AstraZenecaQuetiapin, depottabletter 150 mg
depottabletter 200 mg
Quetiapin "Accord" AccordQuetiapin, depottabletter 200 mg
Quetiapin "KRKA" KRKAQuetiapin, depottabletter 200 mg
Quetiapin "Medical Valley" Medical ValleyQuetiapin, depottabletter 200 mg
Quetiapine "Teva" TEVAQuetiapin, depottabletter 200 mg
Seroquel Prolong AstraZenecaQuetiapin, depottabletter 200 mg
depottabletter 300 mg
Quetiapin "Accord" AccordQuetiapin, depottabletter 300 mg
Quetiapin "KRKA" KRKAQuetiapin, depottabletter 300 mg
Quetiapin "Medical Valley" Medical ValleyQuetiapin, depottabletter 300 mg
Quetiapine "Teva" TEVAQuetiapin, depottabletter 300 mg
Seroquel Prolong AstraZenecaQuetiapin, depottabletter 300 mg
depottabletter 400 mg
Quetiapin "Accord" AccordQuetiapin, depottabletter 400 mg
Quetiapin "Krka" KRKAQuetiapin, depottabletter 400 mg
Quetiapin "Medical Valley" Medical ValleyQuetiapin, depottabletter 400 mg
Quetiapine "Teva" TEVAQuetiapin, depottabletter 400 mg

Foto og identifikation

depottabletter 50 mg
Præg50
KærvIngen kærv
Farvehvid
Mål i mm.7,3 x 7,3
depottabletter 50 mg
depottabletter 150 mg
Præg150
KærvIngen kærv
Farvehvid
Mål i mm.6,6 x 13,6
depottabletter 150 mg
depottabletter 200 mg
Præg200
KærvIngen kærv
Farvehvid
Mål i mm.7,7 x 15,2
depottabletter 200 mg
depottabletter 300 mg
Præg300
KærvIngen kærv
Farvehvid
Mål i mm.8,2 x 18,2
depottabletter 300 mg
depottabletter 400 mg
Præg400
KærvIngen kærv
Farvehvid
Mål i mm.10,2 x 20,7
depottabletter 400 mg

Revisionsdato

to. 13. apr. 2023. Priserne er dog gældende pr.mandag den 29. maj 2023.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.

Al information om medicin leveres fra Medicin.dk, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk her.DLI