Annonce

Cabergolin "Teva"

G02CB03

Cabergolin "Teva" er et middel til hæmning af mælkeproduktionen samt til behandling af visse sygdomme i hypofysen.

Virksomme stoffer

Anvendelse

Cabergolin "Teva" anvendes:

  • til at hæmme mælkeproduktionen, når amning skal ophøre.
  • ved hypofysetumorer, som producerer for meget væksthormon eller prolaktin.

Doseringsforslag

Findes som tabletter.

Hæmning af mælkeproduktion:
Sædvanligvis 2 tabletter (1 mg) som engangsdosis inden for 24 timer efter fødslen.

Afbrydelse af mælkeproduktion:
Sædvanligvis en halv tablet (0,25 mg) 2 gange i døgnet i 2 dage.

For at undgå blodtryksfald når man rejser sig, bør denne dosis (max 1 mg) ikke overskrides.

Bemærk:

  • Tabletterne bør tages i forbindelse med et måltid for at undgå mavegener.

Bivirkninger

Ved kortvarig behandling i forbindelse med afbrydelse eller hæmning af mælkeproduktionen, er bivirkningerne oftest milde og forbigående. Ved længerevarende behandling ses:
Meget almindelige.
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Betændelse i hjertets hinder, Hjerteklaplidelse, Væskeansamling omkring hjertet.
Betændelse i mavens slimhinde, Fordøjelsesbesvær, Kvalme, Mavesmerter.
Kraftesløshed, Svimmelhed, Træthed.
Hovedpine.
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Forstoppelse, Opkastning.
Pludselig søvnanfald.
Depression, Døsighed.
Brystsmerter, Smerter i brysterne.
Blodtryksfald når man rejser sig, Hedeture, Lavt blodtryk.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Blodmangel.
Synsforstyrrelser.
Ardannelse.
Allergiske reaktioner.
Benkramper.
Ændring i hudens følesans.
Åndenød.
Hårtab.
Besvimelsesanfald, Hvide fingre og tæer pga. sammentrækning af blodkarrene, Væskeophobning i fx arme og ben.
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Kramper.
Ikke kendt.Hjertekrampe.
Rysten.
Aggressivitet, Hallucinationer, Spillelidenskab, Øget seksualdrift.
Arvæv i lungerne, Betændelse i lungehinderne.

* Disse bivirkninger er set hos patienter, der samtidig lider af Parkinsons sygdom.

Alvorlige bivirkninger, herunder forhøjet blodtryk, blodprop i hjertet, krampeanfald, hjerneblødning/blodprop i hjernen eller psykiske lidelser er blevet rapporteret efter markedsføring hos kvinder, der har født, og som behandles med cabergolin til hæmning af mælkeproduktionen.

Bør ikke anvendes

Cabergolin "Teva" bør ikke anvendes:

  • ved overfølsomhed over for indholdsstofferne
  • hvis du tidligere har haft alvorlige sygdomme i lunger, i hjerte- eller bughinden.

Ved langtidsbehandling bør Cabergolin "Teva" ikke anvendes, hvis du lider af alvorlige hjerte-kar-sygdomme som fx lidelser i hjerteklapperne.

Særlige advarsler

Cabergolin "Teva" skal anvendes med forsigtighed:

  • hvis du har eller tidligere har haft mavesår
  • ved forhøjet blodtryk
  • ved hjerte-kar-sygdomme. Din læge vil vurdere, om du bør gå til regelmæssig kontrol af hjertet afhængig af din hjertesygdom.
  • depression og andre psykiske lidelser
  • ved visse lungesygdomme
  • hvis du lider af Raynauds sygdom (hvide fingre og tæer på grund af sammentrækning af blodkarrene).
  • Da midlet kan nedsætte blodtrykket, bør dette kontrolleres både mens man ligger ned og står op, især ved starten af behandlingen.
  • Fortæl din læge, hvis du eller din familie bemærker, at du udvikler en adfærd, som er usædvanlig for dig fx vane- og impulshandlinger som kan omfatte sygelig spilletrang, overdreven spisning eller brug af penge, unormal stor sexlyst eller øget antal seksuelle tanker og følelser.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

  • Visse antibiotika (makrolider) kan øge Cabergolin "Teva" ´s bivirkninger.
  • Visse midler mod psykoser samt metoclopramid (middel mod kvalme) kan nedsætte virkningen af Cabergolin "Teva" .
  • Kombinationen af Cabergolin "Teva" og itraconazol (svampemiddel) kan medføre kraftig reaktion af Cabergolin "Teva", og kombinationen bør undgås. 

Graviditet

Kan om nødvendigt anvendes. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).

Fertile kvinder og mænd

Graviditet bør undgås i mindst 1 måned efter behandling med lægemidlet er afsluttet.

Amning

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Trafik

Bloddonor

Må ikke tappes. 4 ugers karantæne efter endt behandling.

Doping

Schengenattest (pillepas)

Virkning

  • Virker ved at påvirke balancen mellem forskellige signalstoffer i hjernen, bl.a. dopamin og acetylkolin.
  • Hæmmer på ukendt måde dannelsen af væksthormon og prolaktin i hypofysen. Øget dannelse af væksthormon resulterer i sygdommen akromegali, og øget prolaktindannelse kan medføre blødningsforstyrrelser, sterilitet og øget mælkeproduktion.
  • Halveringstiden i blodet () er ca. 65 timer.

Håndtering og holdbarhed

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet indeholder 0,5 mg (delekærv) cabergolin.

Hjælpestoffer

Andre:

Lactose : tabletter 0,5 mg

Firma

Tilskud

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

TilskudUdleveringDispenseringsform og styrkePakningPris i kr.
(Recept)tabletter 0,5 mg2 stk.165,20
(Recept)tabletter 0,5 mg8 stk.310,85

Substitution

Foto og identifikation

tabletter 0,5 mg
PrægCBG, 0.5
KærvDelekærv
Farvehvid
Mål i mm.4,6 x 8,1
tabletter 0,5 mg

Revisionsdato

to. 9. jul. 2020. Priserne er dog gældende pr.mandag den 30. november 2020.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.

Al information om medicin leveres fra Medicin.dk®, DLI. Samtlige rettigheder tilhører Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). Læs mere om Medicin.dk® og DLI her.DLI